Langtidsledige bider sig fast på arbejdsmarkedet – særligt i nogle brancher

Langtidsledigheden ramte rekord lavt niveau

Der har været et markant fald i antallet af langtidsledige efter coronakrisen. Samtidig fik flere langtidsledige fodfæste på arbejdsmarkedet i 2022, når der ses på de sidste fem år.

Langtidsledigheden toppede i april 2021, hvor godt 44.000 personer var langtidsledige. Et år senere var langtidsledigheden mere end halveret, og den faldt konstant frem til oktober 2022, jf. figur 1.

I starten af januar 2022 var der omkring 18.000 langtidsledige. Blandt dem kom 28 procent i job inden for det første halve år svarende til 5.000 personer, jf. figur 2. Det er en højere andel end de fire foregående år, hvor andelen af langtidsledige, der kom i job, har ligget mellem 18 og 24 procent.

Udviklingen skal ses i lyset af, at mange mistede deres arbejde under corona, og det fik ledigheden, herunder langtidsledigheden, til at skyde i vejret. Nogle af de langtidsledige der indgår i analysen, kan derfor være personer, der havde et job inden coronakrisen, og som nu er kommet tilbage på arbejdsmarkedet.

Vikarbureauer, daginstitutioner og restauranter ansætter flest langtidsledige

De langtidsledige kom i job via mange forskellige brancher. De ti brancher, der ansatte flest langtidsledige, ansatte tilsammen 40 procent af de langtidsledige, der kom i job i løbet af første halvår 2022. Det var især gennem brancherne Vikarbureauer og Arbejdsformidling, Daginstitutioner og Dagcentre mv. samt Restauranter, at de langtidsledige kom i arbejde, jf. figur 3.

Vikarbureauer og Arbejdsformidling topper listen, og de ansatte omkring 7 procent af de langtidsledige, hvilket svarer til godt 360 personer. Til sammenligning fyldte Vikarbureauer og Arbejdsformidling blot 2 procent i den samlede beskæftigelse. Branchen ansatte derfor relativt flere langtidsledige i forhold til, hvor mange der generelt arbejder i branchen. Det samme gør sig gældende for Restauranter.

Daginstitutioner og Dagcentre mv. ansatte omkring 5,8 procent af de langtidsledige. I den samlede beskæftigelse er det den største branche, hvor den udgør godt 6,2 procent. Branchen ansatte derfor lidt færre langtidsledige i forhold til sin størrelse.

Figur 3: Top ti brancher, der ansatte flest tidligere langtidsledige i 2022

Visse brancher er særligt gode til at fastholde langtidsledige i job – enten i den samme eller en anden branche

En del langtidsledige har succes med at blive på arbejdsmarkedet, når de først har fået en fod inden for. Den branche, de kom i job gennem, kan imidlertid have en betydning for, om de forbliver i job.

Ud af alle langtidsledige, der kom i arbejde i løbet af første halvår 2022, var 70 procent stadig i job 12 måneder efter. Ses der alene på de ti brancher, flest langtidsledige kom i job via, så er det Offentlig administration samt It-konsulenter mv., som har den højeste andel, der er i beskæftigelse 12 måneder efter jobstart. I begge brancher var der omkring 78 procent, der stadig var i arbejde efter et år, enten i den samme branche eller en anden branche.

Modsat er Vikarbureauer og Arbejdsformidling den branche i top ti, der har den laveste andel i beskæftigelse efter et år. Men det er samtidig den branche, hvor den højeste andel skifter til en anden branche. 34 procent af de langtidsledige, der kom i arbejde gennem i Vikarbureauer og Arbejdsformidling, er efter et år skiftet til en anden branche. Det kan indikere, at branchen er en trædesten til en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Figur 4: Langtidslediges arbejdsmarkedsstatus 12 måneder efter de kom i job.

Sådan er der gjort

Analysen er baseret på Jobindsats.dk og forløbsregisteret DREAM. Der er taget udgangspunkt i personer der var langtidsledige i uge 52 i 2021, hvor den 1. januar i 2022 indgår.

Langtidsledighed defineres ud fra, at en person har været ledig i 52 uger, uden at forløbet af blevet afbrudt. Forløbet bliver afbrudt, hvis der har været fire sammenhængende uger, hvor vedkommende ikke var ledig. De 52 uger bliver målt bagudrettet fra nedslagsugen.

I analysen er en person overgået til job, når der har været minimum fire sammenhængende uger med beskæftigelse.

Andelen af langtidsledige, der er kommet i arbejde, er beregnet ved at dividere dem, der er kommet i job i løbet af halvåret, med antallet af langtidsledige i nedslagsugen.

Brancherne er opdelt efter standardgrupperingen med 127 grupper, og det er baseret på et nedslag. Startbranchen er der, hvor de langtidsledige er i arbejde, lige efter de forlod ledighed. Slutbranchen er der, hvor de arbejder 12 måneder efter, hvis de stadig er i job.

En person bliver defineret som fortsat at være i arbejde, hvis personen har mere end fem timers arbejde i den måned, hvor nedslaget er lavet. Hvis vedkommende ikke lever op til beskæftigelseskravet, indgår personen i gruppen ”ikke længere i beskæftigelse”. Personer der fortsat er i beskæftigelse fordeles på, om de stadig har job i den samme branche, de startede i, eller i en anden branche. Det anses for et skift til en anden branche, hvis branchekoderne for måned 1 og måned 12 ikke er de samme. Der tages ikke højde for, om der sker skift mellem måned 1 og 12.