Da vi i november opdaterede målingerne vedrørende de kommunale ydelser for oktober 2023, kunne vi konstatere, at der manglede data for Kolding Kommune.
I forbindelse med, at vi har opdateret målingerne med tal for november, kan vi se, at de manglende data inkluderes. Det betyder, at målingerne vedrørende kommunale ydelser er fyldestgørende for samtlige kommuner til og med november 2023.
Efterregistreringerne fra Kolding vil samtidig indgå i andre målinger, som afhænger af det kommunale data. Det gælder eksempelvis målingerne om langtidsledighed, målingen om udenlandske statsborgere, der modtager kontanthjælp mv., målinger om resultater (’Fra ydelser til beskæftigelse’ og ’Ordinære timer’), målinger vedrørende indsatser (mentorordningen) samt diverse monitoreringsrapporter, herunder rapporten om fordrevne personer fra Ukraine. Efterregistreringerne vil indgå i disse målinger, når de enkelte målinger bliver opdateret næste gang.