STAR har som led i dette arbejde valgt at afslutte følgende målinger på jobindsats.dk:
1) Gnsn. varighed på ydelsen
Gnsn. varighed på ydelsen viser, hvor lang tid ydelsesmodtagerne i gennemsnit har modtaget ydelsen inden for den valgte periode, målt i uger. Dette kan misforstås, som et udtryk for hvor langt det gennemsnitlige ydelsesforløb er, hvilket i stedet kan findes under ’Antal og varighed af afsluttede forløb.
Det er samtidigt STAR’s vurdering at denne måling sjældent anvendes og i langt størstedelen af tilfældene aktivt fravælges, når en bruger ønsker at trække målinger af personer eller fuldtidspersoner på ydelse.
Det skal bemærkes, at det fortsat vil være muligt manuelt at udregne den gnsn. varighed i uger på ydelsen i en periode ved at anvende følgende metode:
- Gnsn. varighed på ydelsen i uger i et år: antal fuldtidspersoner i året / antal personer i året * 52 uger
- Gnsn. varighed på ydelsen i uger i et kvartal: antal fuldtidspersoner i kvartalet / antal personer i kvartalet * 13 uger
2) Gnsn. varighed i aktivering
Målingen viser på samme måde som ’ Gnsn. varighed på ydelsen’ hvor mange uger sammenlagt en gnsn. person har været i aktivering inden for den valgte periode.
Det er STARs vurdering af målingen har begrænset brugbarhed og at den kan være forvirrende, hvis det brugeren søger på jobindsats er den gnsn. varighed af de aktiveringsforløb borgerne deltager i. Denne information findes nemlig under ’Antal og varighed af afsluttede aktiveringsforløb.
Det er endvidere STAR’s vurdering at målingen sjældent anvendes og i langt størstedelen at tilfældene aktivt fravælges, når en bruger ønsker at trække målinger af antal aktiverede eller antal fuldtidsaktiverede.