I forbindelse med, at vi har opdateret målingerne vedrørende de kommunale ydelser for maj 2024, kan vi se, at der mangler data for Høje-Taastrup og Fredensborg Kommune for maj 2024. Derfor har vi medtaget foreløbige data for disse kommuner, hvilket inkluderer posteringer, som ikke er bogførte. Det betyder, at målingerne vedrørende ydelser på det kommunale område for Høje-Taastrup og Fredensborg skal tages med forbehold.
Det påvirker blandet andet de kommunale ydelsesmålinger, ledigheden, målinger om udlændinge på offentlig ydelse, resultatmålinger vedrørende fokusmål og ordinære timer samt opgørelsen af beskæftigelsesandelen blandt fordrevne personer fra Ukraine.
Derudover har vi ikke modtaget data vedrørende fleksjobsydelse fra Fanø kommune for maj 2024, hverken bogførte posteringer eller posteringer, som ikke er bogførte. Det betyder, at Fanø kommune vil fremgå med nul borgere, som modtager fleksjobsydelse i maj 2024. Vi har desværre ikke mulighed for at gøre yderligere ved dette på nuværende tidspunkt.
Vi forventer, at det manglende data indgår i de kommunale ydelsesmålinger, når de opdateres i løbet af juli 2024. For de øvrige målinger vil data indgå ved den efterfølgende opdatering.