Herefter betragtes et ydelsesforløb som afsluttet efter en kalendermåneds fravær af den pågældende ydelse.
Tidligere blev et ydelsesforløb betragtet som afbrudt hvis der bare var én dag hvor personen ikke modtog den pågældende ydelse. Det betød, at hvis personen efter nogle dage igen modtog den pågældende ydelse blev det betragtet som et nyt forløb.
Det nye afbrydelseskriterium på en sammenhængende kalendermåned giver et mere reelt billede af antallet af afsluttede og påbegyndte forløb, og varigheden af det enkelte forløb da det tager højde for korte afbrydelser i udbetalingen af ydelse, der kan skyldes bl.a. sanktioner eller registreringsfejl.
Som konsekvens af det nye afbrydelseskriterium er antallet af korte forløb faldet for de berørte målinger og antallet af længere forløb er steget.
Ligeledes påbegyndes og afsluttes færre forløb og den gennemsnitlige varighed af de enkelte forløb stiger.
Omfanget af ændringer vil variere mellem ydelser.
Det nye afbrydelseskriterium er implementeret for følgende målinger
- Antal forløb fordelt på varighed
- Antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb primo og ultimo perioden
- Antal og varighed af afsluttede forløb
for følgende ydelsesmodtagere
- kontanthjælp (18.maj 2018)
- uddannelseshjælp (18.maj 2018)
- ressourceforløb (22.maj 2018)
- ledighedsydelse (22.maj 2018)
- jobafklaringsforløb (22.maj 2018)
- revalidering (22.maj 2018)
- forrevalidering (22.maj 2018)
Det nye afbrydelseskriterium vil snarest også blive implementeret for de samme målinger under a-dagpenge og integrationsydelse.