I forbindelse med, at vi den 19., 22. og 23. maj opdaterer målinger, der vedrører kommunale ydelser, kan vi se, at niveauet af ydelsesmodtagere stiger for marts 2023. Der er kommet en del efterregistreringer ved seneste opdatering, og grunden skyldes formentligt påskens placering i år. Se eventuelt nyhed fra den 19. april: Manglende data i kommunale målinger for marts 2023.
Målinger, der vedrører kommunale ydelser, omfatter målingerne om forrevalidering, fleksjob, jobafklaring, kontanthjælp, ledighedsydelse, ressourceforløb, revalidering, selvforsørgelse mv. og uddannelseshjælp
Derudover er der også sket en stigning på ca. 1.000 personer pr. måned fordelt på 16 kommuner for perioden 1. april 2021 til 1. april 2023 ved denne opdatering. Det drejer sig om pensionister, som ikke har fuld ret til førtids- eller folkepension og som modtager supplerende kontanthjælp sideløbende. Grunden til, at disse personer ikke har været inkluderet i målingerne skyldes, at der har været en anden registreringspraksis for de 16 kommuner efter overgangen til KY end hos de øvrige 82 kommuner. Ved denne opdatering er det nu rettet, således disse ca. 1.000 personer indgår i målingerne.
Vi har valgt at inkludere udbetalinger af kontanthjælp til pensionister, som ikke har fuld ret til førtids- eller folkepension, da vi gerne vil give et samlet overblik vedrørende udgifterne til kontanthjælp.