Vi rykker blandt andet rundt på forsiden af Jobindsats.dk. Øverst på siden vil du fremover finde to rapporter om arbejdsmarkedet samt en introduktionsvideo til Jobindsats.
I Databanken tilføjer vi en ekstra undersektion; Resultater. Vi ændrer samtidig på rækkefølgen, så Arbejdsmarkedet står øverst efterfulgt af Resultater, Indsatser, Ydelser og Temaer. Den nye undersektion vil i første omgang indeholde målingerne:
- Andel i beskæftigelse 3, 6, 9 og 12 mdr. efter nyledighed
- Virksomhedsrettede tilbud og efterfølgende beskæftigelse
I den nye undersektion ”Resultater” kan du fremover finde målinger, der omhandler ydelsesmodtageres afgang til beskæftigelse samt ydelsesmodtageres tilknytning til arbejdsmarkedet (ordinære løntimer).
Vi ændrer navnet på emnet: ”Ledigheds- og jobindikatorer”, så det fremover hedder ”Status på arbejdsmarkedet”. Vi ændrer også målingsgrupperne herunder, så der i stedet for to kommer fire målingsgrupper. Det gør vi for at få nogle mere sigende målingsgrupper.
Samtidig flytter vi emnet ”Virksomhedsservice” ned til undersektionen ”Indsatser” og omdøber det til ”Jobsøgning og jobformidling”. Vi flytter også målingen om ”Antal og andel uddannelseshjælpsmodtagere med læse-, skrive- og regnetest” til emnet ”Uddannelseshjælp”, da målingen kun vedrører denne ydelsesgruppe.
På databankens forside har vi lavet en ny boks, hvor vi har samlet en række målinger om arbejdsmarkedet. Det er også under databanken, at du fremover finder genvejen til vores API-løsning.
Under rapportbanken har vi fremhævet flere af vores rapporter, så du nemmere kan se udvalget.
Formålet med omrokeringen på Jobindsats.dk er at skabe en mere logisk opbygning af siden samt at sætte mere fokus på vores målinger og rapporter, der vedrører arbejdsmarkedet og beskæftigelse.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive en mail til jobindsats@star.dk.
Venlig hilsen
Jobindsats teamet