Ændringerne i metoden er dels foretaget for at gøre målingen mere tidssvarende, og dels fordi opgørelsen af timer med a-dagpengeledighed på et enkelt punkt ikke fuldstændigt har fulgt opgørelsesmetoden i den registerbaserede ledighedsstatistik.
Det drejer sig om følgende metodeændringer:
- Antallet af bruttoledige personer, som er grundpopulationen i målingen, opgøres fremadrettet på baggrund af alle personer, der i en given kalendermåned er berørt af ledighed. Hidtil har ledigheden været opgjort med udgangspunkt i en enkelt uge i måneden.
- For a-dagpengemodtagere vil perioder med a-dagpenge i forbindelse med de første 14 dages sygdom fremover ikke tælle som timer med ledighed. Ændringen er både foretaget i opgørelsen af antal bruttoledige personer og langtidsledige personer.
Den overordnede udvikling i antal langtidsledige personer er stort set uændret som følge af tilpasningerne.
Niveauerne i antal langtidsledige personer ligger dog generelt højere efter justeringerne, specielt når vi ser tilbage i tid. Det skyldes primært, at gruppen af bruttoledige i en given måned er større efter justeringerne, da bruttoledige nu ikke kun udvælges på baggrund af ledighed i en enkelt uge, men inden for en hel kalendermåned. I de seneste år er der dog flere måneder, hvor antallet af langtidsledige falder efter metodeændringerne. Det skyldes, at der fra og med januar 2015 er to modsatrettede effekter af metodeændringerne blandt a-dagpengemodtagerne, da der fra dette tidspunkt også fjernes perioder med de første 14 dages sygdom.