Målingen Arbejdsmarkedsstatus 1, 3, 6 og 12 mdr. efter afsluttet forløb opgør arbejdsmarkedsstatus (lønmodtagerbeskæftigelse, uddannelse, forsørgelsesydelse eller selvforsørgelse) 1, 3, 6 og 12 måneder efter afsluttet integrationsydelsesforløb.
Målingen findes også for andre ydelser eksempelvis kontanthjælp, revalidering og ressourceforløb og er lavet ud fra samme antagelser. Det vil sige, at afbrydelseskriteriet er på mindst én kalendermåned. Et forløb betragtes således først som afsluttet, når der har været en sammenhængende kalendermåned uden integrationsydelse.
Udover område og periode, kan målingen fordeles på køn, alder, herkomst, visitationskategori og omfattet af integrationsprogrammet.
Målingen opgøres kvartalsvis.