Den nye måling på Jobindsats viser, at 85 procent af de personer, der påbegyndte et ressourceforløb i 1. kvartal 2022, har fået en indsats i løbet af de første 6 måneder. For de personer der påbegyndte et ressourceforløb i første kvartal 2022 gjaldt det for 84 procent.
Det tæller med som en indsats, hvis en person har modtaget enten en social-, sundheds- eller beskæftigelsesindsats eller haft ordinære løntimer. Målingen viser, at der i begge perioder er givet flest beskæftigelsesindsatser. Både i første og andet kvartal af 2022 har cirka 75 procent af personerne i ressourceforløb modtaget en beskæftigelsesindsats.
Formålet med målingen er at få en systematisk opgørelse på Jobindsats, der viser, om kommunerne giver en tidlig indsats til personer i ressourceforløb. Politisk er det besluttet, at alle modtagere af ressourceforløb som udgangspunkt skal have mindst én indsats inden for de første seks måneder. Indsatsgarantien trådte i kraft 1. januar 2022.
Om Målingen
Målingen viser ressourceforløbsmodtagere, der har påbegyndt deres ressourceforløb efter 1. januar 2022, og antallet og andelen af dem, der har fået mindst én indsats inden for de første seks måneder af deres ressourceforløb.
Målingen kan fordeles på alder, kvartaler og kommuner. Målingen bliver fremover opdateret hvert kvartal.
Gå til målingen: https://jobindsats.dk/databank/ydelser/ressourceforlob/aktiv-indsats/indsatsgaranti-for-ressourceforlobsmodtagere/