I målingen er det muligt at hente det faktiske og forventede antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse samt den faktiske og forventede andel fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Ud fra den forventede andel fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse er det muligt at finde kommuner med tilsvarende rammevilkår. I målingen er det derudover muligt, at finde kommunernes placering i beskæftigelsesministeriets benchmarkrangliste.
Målingen kan findes under topmenuen Jobcenterindblik, og vedrører i første omgang perioden 2. halvår 2019 – 1. halvår 2020. Målingen opdateres, når beskæftigelsesministeriet offentliggør en ny benchmarkinganalyse. Den næste benchmarkinganalyse forventes offentliggjort marts 2021. Fra og med den næste opdatering af målingen vil det være muligt at hente resultaterne fra den aktuelle benchmarkinganalyse samt resultaterne fra den forrige analyse.
Målingen er relevant i forhold til det Skærpede tilsyn, da den viser, om kommunerne opfylder resultatmålingen, som beskrevet i Bekendtgørelsen om det skærpede tilsyn.
Læs mere om benchmarkinganalysen på beskæftigelsesministeriets hjemmeside
Læs om modellen bag benchmarkinganalysen, der er udviklet af VIVE