Målingen "Forventet og faktisk antal og andel fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse" viser resultaterne fra Beskæftigelsesministeriets benchmarkinganalyse.
I målingen er det muligt at hente det faktiske og forventede antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse samt den faktiske og forventede andel fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse.
Ud fra den forventede andel fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse er det muligt at finde kommuner med tilsvarende rammevilkår. I målingen er det derudover muligt, at finde kommunernes placering i beskæftigelsesministeriets benchmarkrangliste.
I modellen er sundhedsdata ikke blevet opdateret i forhold til forrige analyse. Det skyldes, at Sundhedsstyrelsen er ved at omlægge Landspatientsregistret. Det er således sundhedsdata fra 2018 som indgår i modellen frem for sundhedsdata fra 2019.
Der er ikke indført konkrete tiltag i analysen i forbindelse med COVID-19. Benchmarkingmodellen søger dog at tage højde for såkaldte eksogene chok, såsom COVID-19, der påvirker hele landet. Dertil søger modellen at tage højde for regionale forskelle gennem de rammevilkår, der beskriver de lokale arbejdsmarkedsforhold.
Der er ingen udpræget systematik mellem de kommuner, der er hårdt ramt af COVID-19, og de kommuner, der klarer sig dårligt i benchmarkinganalysen. De hårdest ramte kommuner omfatter de kommuner, der har oplevet den største stigning i fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrke fra 2019 til 2020.
Målingen vises for de de to seneste perioder. Målingen opdateres, når beskæftigelsesministeriet offentliggør en ny benchmarkinganalyse. Den næste benchmarkinganalyse forventes offentliggjort oktober 2021.
Målingen er relevant i forhold til det Skærpede tilsyn, da den viser, om kommunerne opfylder resultatmålingen, som beskrevet i Bekendtgørelsen om det skærpede tilsyn.
Gå til målingen Forventet og faktisk antal og andel fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse