Indtil nu har det alene været muligt at fordele lønmodtagere efter branche i målingen Lønmodtagere efter arbejdssted. Men nu kan du også se branchefordelingen i målingen Lønmodtagere efter bopæl.
Med tilføjelsen er det muligt for fx jobcentrene at følge udviklingen i, hvilke brancher kommunens borgere arbejder inden for.
Tilsvarende kan målingen om jobomsætning nu fordeles på brancher. I målingen kan du dermed nu se, hvor mange personer der har skiftet eller er startet i nyt job fordelt på brancher.
Tilføjelsen af denne fordelingsvariabel har været efterspurgt af brugere af Jobindsats.