Flere danskere pendler på arbejde end tidligere. Og dem, der pendler, har fået længere på job. Det viser en analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. På tværs af landets kommuner er der dog stor forskel på, hvor langt borgerne har mellem hjemmeadressen og arbejdet.
21 procent flere danskere pendler til arbejde
Danskernes pendlingsmønstre har ændret sig. De seneste ti år er antallet af pendlere steget med 21 procent, hvilket svarer til 227.000 flere danske pendlere. I analysen defineres en pendler, som en person, der har 12 kilometer eller derover fra bopæl til arbejdssted, da det er kravet for at modtage kørselsfradrag.
Analysen viser, at dem, der pendler, også pendler længere end tidligere. Stigningen i antallet af pendlere skyldes nemlig især, at der de seneste ti år er kommet flere langdistancependlere, der har mere end 30 kilometer til arbejde, jf. figur 1. Over den tiårige periode er antallet af langdistancependlere steget med 34 procent.
Stigningen i antal pendlere kan ikke kun tilskrives, at flere danskere er kommet i arbejde. For i den samme periode er beskæftigelsen kun steget med 13 procent.
I 2021 pendlede knap 1,3 millioner danskere. Det svarer til 43 procent af alle beskæftigede danskere. I 2012 gjaldt det for 40 procent.
Figur 1: Flere danskere pendler på arbejde
Anm.: Figur 1 viser udviklingen i antallet, som pendler til arbejde, og antallet, som er langdistancependlere. En pendler er defineret ved at have 12 kilometer eller derover fra bopæl til arbejde. En langdistancependler er defineret ved at pendle 30 kilometer eller derover til arbejde. Det er udelukkende personers primære tilknytning til arbejdsmarkedet, der er inkluderet.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (RAS og PEND).
Danskerne har i gennemsnit fået længere mellem bopæl og job
Udover at flere pendler på job, så har danskerne i gennemsnit fået længere til arbejde. Siden 2012 har danskerne i gennemsnit fået 2 kilometer længere fra bopæl til arbejdssted. Det svarer til en stigning i pendlingsafstanden på 12 procent, jf. figur 2. Det betyder, at danskerne i 2021 i gennemsnit pendlede 21 kilometer for at komme på arbejde.
Stigningen i afstanden mellem bopæl og job afspejler blandt andet, at danskerne er villige til at bevæge sig længere for at komme på arbejde. Derudover kan det være en indikator på, at arbejdsmarkedet er blevet mere fleksibelt, hvor muligheden for hjemmearbejde kan være med til at påvirke danskernes villighed til at sige ja til et job, der ligger længere væk fra hjemmet.
Figur 2: Danskerne pendler i gennemsnit længere til arbejde
Anm.: Figur 2 viser den gennemsnitlige pendlingsafstand for den beskæftigede befolkning i 2012 og 2021. Det samlede antal beskæftigede er defineret som selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (RAS og PEND).
Stor forskel på pendlingsafstande på tværs af kommuner
Danskernes pendlingsafstande varierer på tværs af kommuner, jf. figur 3. Vordingborg er den kommune, hvor borgerne har længst fra bopæl til arbejdssted. Den gennemsnitlige vordingborgenser pendler 32 kilometer til arbejde. Modsat er borgerne i Frederiksberg Kommune dem, der har kortest til arbejde med en gennemsnitlig pendlingsafstand på kun 12 kilometer.
De ti kommuner, hvor borgerne i gennemsnit pendler kortest afstand, ligger alle i hovedstadsområdet. Samtidig er ni ud af de ti kommuner, hvor borgerne pendler længst, alle placeret på Vest- og Sydsjælland samt på Lolland, Falster og Møn. Det kan hænge sammen med, at en stor del af danskerne bosat på Sjælland og de omkringliggende øer pendler ind til København for at arbejde.
Samme billede ses omkring andre store byer som Aarhus, Aalborg og Odense, hvor mange pendler til fra nabokommunerne jf. figur 3.
Figur 3: Dem, som pendler længst, pendler i gennemsnit 20 kilometer længere end dem, der pendler kortest
Anm. Figur 3 viser de kommunale forskelle i danskernes gennemsnitlige pendlingsafstand. Kommunerne, som er udfyldt med en lys blå, har kortest pendlingsafstand fra bopæl til arbejde. Kommunerne, som er udfyldt med en mørk blå, har længst afstand fra bopæl til arbejde.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik (RAS og PEND).
Mænd og børnefamilier pendler længst
Det er især mænd, der pendler langt for at komme på arbejde. I gennemsnit har mænd 6 kilometer længere mellem bopælen og arbejdspladsen end kvinder. I 2021 pendlede mænd 24 kilometer på arbejde, mens kvinder pendlede 18 kilometer.
Derudover viser analysen, at personer med børn næsten pendler 2 kilometer længere end personer uden børn. Samtidig er der en tendens til, at personer, hvis yngste barn er under 18 år, pendler længere end personer, hvis yngste barn er over 18 år. Det kan blandt andet skyldes, at mange børnefamilier flytter ud af storbyerne for at få mere plads, men til gengæld også får længere til job.
Sådan er der gjort
Analysen er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og registret om pendlingsafstande (PEND). Befolkningen er dannet på baggrund af RAS for perioden 2012 til 2021. Dette register opgør befolkningen ultimo november hvert år. Analysen anvender det nyeste tilgængelige data.
Analysen definerer antal beskæftigede som selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Der er tale om antal beskæftigede personer og ikke antal fuldtidsbeskæftigede personer.
En pendler er defineret ved at have 12 kilometer eller derover fra bopæl til arbejdssted. En langdistancependler er defineret ved at pendle 30 kilometer eller derover til arbejde. Det er udelukkende personers primære tilknytning til arbejdsmarkedet, der er inkluderet. Pendlingsafstanden er beregnet som korteste vej mellem bopælsadresse og arbejdsstedadresse.
Hent analysen
Du kan downloade analysen som PDF gennem linket neden for.
