Flere personer forsørger sig selv
I 2022 var andelen af de 16-64 årige på offentlig forsørgelse rekord lav, når vi sammenligner med alle de år, vi har tal for på Jobindsats.dk.
Fra 2004 til 2022 er andelen af befolkningen i aldersgruppen på offentlig forsørgelse faldet fra 22 procent til 17 procent jævnfør figur 1.1. Målt i antal fuldtidspersoner, svarer det til et fald på 166.000. Det markante fald er kun endnu mere imponerende, når det ses i lyset af, at befolkningen i samme periode er vokset med 150.000 personer jævnfør figur 1.2.
Udviklingen i personer på offentlig forsørgelse skyldes især, at der i dag er færre der modtager dagpenge, kontanthjælpsydelser og efterløn jævnfør figur 2.
Figur 2: Ændringen i antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse fra 2004 til 2022
Langt færre modtager dagpenge og kontanthjælp
Det samlede fald i antallet af personer på offentlig forsørgelse er blandt andet drevet af markante fald i antallet af personer, der modtager dagpenge og kontanthjælpsydelser. Samlet set er antallet af personer, der modtager dagpenge eller kontanthjælpsydelser faldet med 150.000 i perioden.
I 2004 modtog 169.000 fuldtidspersoner i aldersgruppen dagpenge. I 2022 var antallet faldet til 61.000. Samme udvikling ses i antallet af personer, der modtager kontanthjælpsydelser. Her er tallet faldet fra 133.000 til 91.000 på knap 20 år.
Det store fald i personer på dagpenge og kontanthjælp er sket i en periode med flere gunstige år på arbejdsmarkedet i årene op til finanskrisen samt de seneste godt 10 år. Det har gjort det nemmere for flere personer at komme i job. Derudover er der de seneste 20 år gennemført en række større reformer og indsatser på de to områder, som også har haft betydning for udviklingen i antallet af forsørgelsesmodtagere. Dagpengereformen fra 2010 har eksempelvis halveret dagpengeperioden fra fire til to år, mens der på kontanthjælpsområdet blandt andet er kommet endnu større fokus i kommunerne på at hjælpe personer, der modtager kontanthjælp og er langt væk fra arbejdsmarkedet, i job.
Kontanthjælpsydelser
Kontanthjælpsydelser er en samlet betegnelse for borgere, som modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller selvforsørgelse- og hjemrejseydelse mv. De sidste to ydelser er kommet til mellem 2014 og 2016.
Stort fald i antallet af personer på efterløn
Antallet af seniorer på efterløn er også faldet væsentligt i perioden, hvilket er med til at drive det samlede fald i personer på offentlig forsørgelse.
Fra 2004 til 2022 er antallet af seniorer på efterløn faldet fra omkring 109.000 til 10.000. Der er dermed 99.000 færre seniorer, der modtager efterløn, end for knap 20 år siden.
Udviklingen kan især tilskrives, at efterlønsperioden er sat ned fra fem til tre år og at alderen for, hvornår seniorer har mulighed for at gå på efterløn, gradvist er sat op i perioden i takt med at folkepensionsalderen er hævet. Derudover er der flere gange i perioden givet økonomisk tilskyndelse til at melde sig ud af efterlønsordningen – eksempelvis har det tre gange i perioden været muligt at få udbetalt sine efterlønsbidrag helt eller delvist skattefrit, for de personer, der stadig var en del af ordningen.
Kort om efterløn
Efterlønnen blev indført i 1979 for at give ældre mulighed for at trække sig tilbage og give plads til nye kræfter på arbejdsmarkedet. Sidenhen er der udviklet tiltag for at motivere de ældre til at blive på arbejdsmarkedet. For eksempel er aldersgrænsen for efterløn sat op, og det har været muligt at få sit efterlønsbidrag udbetalt.
Flere personer i fleksjob
Der er også en række forsørgelsesydelser, hvor antallet af ydelsesmodtagere er steget de seneste knap 20 år, jævnfør figur 2. Det gælder især for fleksjob, der er en ordning, som giver personer med nedsat arbejdsevne mulighed for at arbejde på særlige vilkår, mens de modtager offentlig forsørgelse.
De seneste knap 20 år er der kommet 59.000 flere personer i fleksjob. Og i 2022 var knap 87.000 personer i fleksjob. Der er dermed flere personer, der i stedet for at gå ledig, nu er blevet en del af arbejdsmarkedet.
Stigningen skyldes blandt andet fleksjobreformen fra 2013. Reformen har gjort det muligt for personer med en meget begrænset arbejdsevne at blive en del af ordningen.
Kort om fleksjob
Ordningen om fleksjob blev indført i 1998. Fleksjob er for borgere med nedsat arbejdsevne, der derfor ikke kan varetage et arbejde på normale vilkår.
Sådan har vi gjort
Analysen er baseret på data fra Jobindsats og Danmarks Statistik. Fra Jobindsats har vi brugt data fra ”alle ydelser under ét”, hvor vi har trukket data på antallet af fuldtidspersoner i alderen 16-64 år fra 2004 til 2022. Denne periode er udvalgt, da den dækker alle de år, vi har tal for på Jobindsats. Aldersgruppen er udvalgt, fordi pensionsalderen har været skiftende i perioden. For at sikre, at tallene kan sammenlignes, har vi derfor valgt at kigge på de 16-64 årige, som ligger under folkepensionsalderen i hele perioden.
Data for befolkningstal for de 16-64 årige kommer fra Danmarks Statistik.
Vi har beregnet andelen af befolkningen i alderen 16-64, som modtager offentlig forsørgelse, med udgangspunkt i antallet af fuldtidspersoner og befolkningstallet for hvert år.
Vi har ikke medregnet modtagere af SU, barselsdagpenge, fleksydelse og delpension i analysen.
