20.11.2024
Om tidlig indsats og skærpet tilsyn. Jobsamtaler til a-dagpengemodtagere i a-kasserne
Hvad viser målingen?
Måling 1: Antal personer omfattet af tidlig indsats
Målingen opgør antal a-dagpengemodtagere, som i den valgte måned får gennemført og afsluttet kontaktforløbet i a-kassen med en overgangsdato til jobcenteret.
Måling 2: Antal personer fordelt på antal afholdte jobsamtaler
Målingen opgør på dagen for overgang til jobcenteret antal a-dagpengemodtagere, som har fået afholdt nul, en, to eller mindst tre jobsamtaler i løbet af kontaktforløbet i a-kassen.
Måling 3: Andel personer fordelt på antal afholdte jobsamtaler
Målingen opgør antal a-dagpengemodtagere med nul, en, to eller mindst tre afholdte jobsamtaler i a-kassen (måling 2) som andel af alle a-dagpengemodtagere, der i den valgte måned får afsluttet kontaktforløbet i a-kassen med en overgangsdato til jobcenteret (måling 1).
Hvordan er målingen beregnet?
Opgørelsesmetoden for målingen er beskrevet i følgende dokument Info om målingen Jobsamtaler til a-dagpengemodtagere i a-kasserne
Hvad kan målingen fordeles på?
Målingen skal fordeles på geografisk område, periode (kun måned) og a-kasse.
Læs mere om fordelingsvariable
Hvor kommer data fra?
Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings Register (FLEUR), Register for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), Tællerdata, KMD’s sygedagpengeregister, Plandata og DFDG.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres hver måned.
Flere spørgsmål?
Kontakt: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, telefon 72 21 74 00, Viden og Analyse/ e-mail jobindsats@star.dk