Om forventet og faktisk antal og andel fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse

Hvad viser målingen?

• Målingsvariable 1: Forventet og faktisk antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse
  Viser antal borgere (afrundet til nærmeste 10'er) i alderen 16-66 år i kommunen, som faktisk har modtaget en ydelse hele året hhv. forventes at have modtaget en ydelse hele året på baggrund af deres rammevilkår.

• Målingsvariable 2: Forventet og faktisk andel fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse
  Viser andel borgere i alderen 16-66  år i kommunen, som faktisk har modtaget en ydelse hele året hhv. forventes at have modtaget en ydelse hele året på baggrund af rammevilkår.

• Målingsvariable 3:Placering på benchmarkranglisten
  Viser en rangering af kommunernes resultater opgjort som forskellen mellem den faktiske og forventede andel af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse.

 

Hvordan er målingen beregnet?

Målingen opgøres to gange om året og beregnes på en etårig periode fra 1. januar – 31. december og fra 1. juli – 31. juni. En kommunes faktiske andel og antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse er opgjort på baggrund af ydelsesgraden for alle borgere i alderen 16-66 år, der var bosat i Danmark den 1. juni eller den 1. januar for hhv. perioden 1. januar til 31. december og perioden 1. juli - 31. juni.

Ydelsesgrad dækker over, hvor stor en andel af året borgeren har modtaget forskellige typer af offentlig forsørgelsesydelser.

En kommunes forventede andel og antal fuldtidspersoner er beregnet på baggrund af borgernes faktiske ydelsesgrad og omkring 300 forskellige forklarende variable, der beskriver kommunens rammevilkår. En kommunes rammevilkår er bestemt af sammensætningen af borgere i kommunen (udbuddet) og hvordan det lokale arbejdsmarked ser ud (efterspørgslen). De forklarende variable omfatter således informationer om borgerens uddannelse og sundhed samt oplysninger om antallet af ansatte fordelt på brancher i pendlingsområdet, og om kommunen ligger tæt på en af de store byer. For en komplet liste se bilag 5 i VIVEs rapport fra 2018: Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen – Analyse for offentlige forsørgelsesydelser i 2016.

Kommunens faktiske og forventede andel og antal fuldtidspersoner er opgjort for ydelser i alt og for følgende tre ydelsesområder:

• A-dagpenge mv. (dagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse)
• Kontanthjælp mv. (kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse/ selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, revalidering og forrevalidering, ressourceforløb og ledighedsydelse)
• Sygdagpenge mv. (sygedagpenge og jobafklaringsforløb)

Det er kun ovenstående ydelser, der er medtaget i analysen.

Placeringen på benchmarklisten er foretaget ved at rangere kommunernes resultater, således at den laveste (negative) værdi får placering nummer 1 og den højeste (positive) værdi får placering som nummer 98. Kommunernes resultater er opgjort som forskellen mellem den faktiske og forventede andel af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Hvis flere kommuner har samme forskel i faktisk og forventet andel, sker rangeringen efter alfabetisk rækkefølge af kommunernes navne.

Kommunernes rammevilkår beregnes efter en beregningsmetode som er udviklet af arbejdsmarkedsforskere fra det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Flere oplysninger om modellen og beregningsmetoden findes på bm.dk og informationer om analysedesignet fra VIVE findes på vive.dk.

Hvad kan målingen fordeles på?

Målingen kan fordeles på område, periode og ydelsesgrupper.

Hvor kommer data fra?

Ydelesdata stammer fra Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), fra den kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA og  KMD’s sygedagpengeregister. 

Tal for baggrundsoplysninger om alder, familie og bopæl, udsathed, uddannelse, socioøkonomiske forhold, indvandring og sundhed og befolkning stammer fra Danmarks Statistik.

Hvor ofte kommer der nye tal?

Målingen opdateres hvert halve år i marts og oktober.

Hvilke opmærksomhedspunkter er der?

Sundhedsdata er ikke opdateret i resultatmålet. Det skyldes, at Sundhedsstyrelsen er ved at omlægge Landspatientsregistret. Det er således sundhedsdata fra 2018 som indgår i modellen som sundhedsdata for 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023 fremfor sundhedsdata fra de respektive år.

Med opdateringen for perioden 2. halvår 2023 til 1. halvår 2024 blev sundhedsdata opdateret til det nye format udleveret af Danmarks Statistik, således det kunne indgå i modellen. Opdaterede sundhedsdata vil også indgå i modellen fremadrettet. Grundet omlægningen til det nye sundhedsdata er dimensionen vedrørende antal sengedage udgået, da denne oplysning ikke indgår i de nye sundhedsdata. 

Der er ikke indført konkrete tiltag i analysen i forbindelse med COVID-19. Benchmarkingmodellen søger dog at tage højde for såkaldte eksogene chok, såsom COVID-19, der påvirker hele landet. Dertil søger modellen at tage højde for regionale forskelle gennem de rammevilkår, der beskriver de lokale arbejdsmarkedsforhold.

Der er ingen udpræget systematik mellem de kommuner, der er hårdt ramt af COVID-19, og de kommuner, der klarer sig dårligt i benchmarkinganalysen. De hårdest ramte kommuner omfatter de kommuner, der har oplevet den største stigning i fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrke fra 2019 til 2020.

Derudover er personer med ophold i Danmark efter Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine ikke inkluderet i modellen. Det skyldes, at der ikke findes baggrundsoplysninger for disse personer i de registre, som bruges i modellen, hvorved modellen har svært ved at tage højde for denne gruppe. Det gør, at de forventede ydelsesgrader underestimeres. 

Personer, som både modtager kontanthjælp og førtidspension, indgår ikke i opgørelsen over ydelsesmodtagere på kontanthjælp.

Hvis to eller flere kommuner har samme forskel i faktisk og forventet andel af antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, sker rangeringen på baggrund af alfabetisk rækkefølge af kommunernes navne.

Tallene i resultatmålingen kan varierer i forhold til øvrige tal på Jobindsats, hvilket kan skyldes ovenstående punkter, men også, at ydelsesmodtagerne ikke findes i befolkningsdatasættet, som bruges på Danmarks Statistiks myndighedsordning eller ydelsesmodtagerne er bosat uden for Danmarks grænser. 

Antallet af faktiske og forventede fuldtidspersoner afrundes til nærmeste 10'er, hvorefter differencen findes.  Grundet afrundingen til nærmeste 10'er for antal fuldtidspersoner kan der opstå tilfælde, hvor forskellen i andelene er forskelligt fra nul, imens forskellen mellem antal fuldtidspersoner er nul. Samtidig kan der også opstå tilfælde, hvor summen af antal faktiske og forventede fuldtidspersoner for ydelsesgrupperne ikke er ens med summen af antal faktiske og forventede fuldtidspersoner for "Ydelsesgrupper i alt". Det er besluttet i forbindelse med offentliggørelse af tallene, at antallet af fuldtidspersoner skal afrundes til nærmeste 10'er. 

Flere spørgsmål?

Find kontaktinformationer på kontakt-siden.