07.01.2025
Om selvforsørgelsesgrad efter aktivering
Hvad viser målingen?
Måling 1: Selvforsørgelsesgrad 6 mdr. efter aktivering (pct.)
Målingen opgør andelen af uger uden offentlig forsørgelse inden for de første 6 måneder (26 uger) efter endt aktivering. Målingen angiver således de aktiverede a-dagpengemodtageres tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden (26 uger) efter endt deltagelse i aktivering.
Måling 2: Antal afsluttede aktiveringsforløb
Målingen opgør antallet af afsluttede aktiveringsforløb, der indgår i målingerne til måling af effekten af aktivering for a-dagpengemodtagere. I måling af effekterne af aktivering inddrages aktiveringsforløb, hvor personerne har haft mindst 4 ugers foregående ledighed og aktiveringsforløbet er af mindst 4 ugers varighed.
Måling 3: Gennemsnitlig varighed af afsluttede aktiveringsforløb (uger)
Målingen opgør den gennemsnitlige varighed af de aktiveringsforløb for a-dagpengemodtagere, der indgår i målingerne, dvs. afsluttede aktiveringsforløb af mindst 4 ugers varighed.
Hvordan er målingen beregnet?
I målingerne indgår afsluttede aktiveringsforløb af 21 hverdages varighed eller mere, hvor de aktiverede har haft minimum 4 uger med offentlig forsørgelse forinden aktivering. Personer, der har afsluttet flere aktiveringsforløb (af minimum 21 hverdages varighed) inden for den valgte periode indgår i målingen med alle afsluttede aktiveringsforløb i perioden.
Måling 1: Selvforsørgelsesgrad 6 mdr. efter aktivering (pct.) Selvforsørgelsesgraden for a-dagpengemodtagere beregnes som andelen af uger med beskæftigelse, ledighed mindre end 50 pct. ugentligt, ferieledighed fra beskæftigelse, voksenlærlingeforløb samt selvforsørgelse i forhold til det samlede antal uger i den periode, der måles på (26 uger efter aktiveringsforløbets afslutning). En selvforsørgelsesgrad på fx 50 pct. betyder, at personerne gennemsnitligt har været selvforsørget i 50 pct. af de 26 uger (13 uger) efter aktiveringsforløbets afslutning.
Måling 2: Antal afsluttede aktiveringsforløb Målingen opgør antallet af afsluttede aktiveringsforløb, der indgår i målingerne af effekten af aktivering. I måling af effekterne af aktivering inddrages aktiveringsforløb, hvor personerne har haft mindst 4 ugers foregående ledighed og aktiveringsforløbet er af mindst 4 ugers varighed. Aktiveringsforløb af mindre end 4 ugers varighed indgår således ikke i effektmålingerne.
Måling 3: Gennemsnitlig varighed af afsluttede aktiveringsforløb (uger) Den gennemsnitlige varighed af afsluttede aktiveringsforløb for a-dagpengemodtagere beregnes som et simpelt gennemsnit af den samlede længde i uger af de afsluttede aktiveringsforløb divideret med det samlede antal afsluttede aktiveringsforløb. Kun aktiveringsforløb af mindst 4 ugers varighed indgår i opgørelsen.
Hvad kan målingen fordeles på?
Målingen skal fordeles på geografisk område og periode. Derudover kan målingen fordeles på køn, alder, herkomst, A-kasser, tilbud og varighed af tilbud. Disse data er for alle personer opgjort den sidste dag i aktivering.
Hvor kommer data fra?
Data kommer fra Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings Register (FLEUR), Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres kvartalsvist. Ved valg af måling fremkommer en uddybning af den valgte målingsgruppe, der bl.a. oplyser hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes. Du kan i øvrigt få et fuldt overblik over opdateringskadencen for alle målinger under topmenupunktet Opdateringskalender.
Flere spørgsmål?
Kontakt :Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, telefon 72 21 74 00, Viden og Analyse/ e-mail jobindsats@star.dk