14.12.2021
Om antal påbegyndte og afsluttede aktiveringsforløb samt antal forløb primo og ultimo perioden
Hvad viser målingen?
Måling 1: Antal aktiveringsforløb primo perioden
Målingen viser antal aktiveringsforløb primo den valgte periode.
Måling 2: Antal aktiveringsforløb påbegyndt i perioden
Målingen viser antal på begyndte aktiveringsforløb i den valgte periode.
Måling 3: Antal aktiveringsforløb afsluttet i perioden
Målingen viser antal afsluttede aktiveringsforløb i den valgte periode.
Måling 4: Antal aktiveringsforløb ultimo perioden
Målingen viser antal aktiveringsforløb ultimo den valgte periode.
I målingerne indgår også forløb, hvor der er registreret en skattelinje til personen i jobafklaringsforløb, fordi personen modtager løn fra arbejdsgiver og arbejdsgiver modtager refusion svarende til ressourceforløbsydelsen i jobafklaringsforløb.
Hvordan er målingen beregnet?
Kun de forløb, hvor den aktiverede samtidig modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, indgår i målingen.
Måling: 1 Antal aktiveringsforløb primo perioden
Målingen er opgjort som antal aktiveringsforløb for modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb primo den valgte periode. Et forløb tæller med primo perioden, såfremt forløbet er i gang den første dag i perioden og den sidste dag perioden før.
Måling 2: Antal aktiveringsforløb påbegyndt i perioden
Målingen er opgjort som antal påbegyndte aktiveringsforløb i den valgte periode, som ikke var i gang primo perioden, jf. måling 1. Et nyt forløb starter, når personen ikke har deltaget i aktivering mindst en dag forud for forløbets start. Personer, der har påbegyndt flere aktiveringsforløb inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige påbegyndte aktiveringsforløb inden for den valgte periode.
Måling 3: Antal aktiveringsforløb afsluttet i perioden
Målingen er opgjort som antal aktiveringsforløb, der bliver afsluttet senest den sidste dag i den valgte periode. Et aktiveringsforløb er afsluttet, hvis personen ikke er aktiveret den efterfølgende dag. Personer, der har afsluttet flere aktiveringsforløb inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige afsluttede aktiveringsforløb inden for den valgte periode.
Måling 4: Antal aktiverede ultimo perioden
Målingen er opgjort som antal aktiveringsforløb ultimo den valgte periode. Et forløb tæller med ultimo perioden, såfremt forløbet er i gang den sidste dag i perioden og den første dag perioden efter.
Hvad kan målingen fordeles på?
Målingen skal fordeles på geografisk område og periode. Desuden kan målingen fordeles på køn, alder, herkomst samt tilbud. Disse data er for alle personer opgjort den sidste dag, den enkelte deltog i aktivering inden for den valgte periode.
Aldersmæssigt afgrænses målingen til at indeholde personer indtil de er nået folkepensionsalderen, og tæller således kun med til og med den måned, hvor de når folkepensionsalderen. Evt. udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen frasorteres. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2020 var 66 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.
Hvor kommer data fra?
Data kommer fra kommunernes registreringer i de kommunale sagsbehandlingssystemer, der indberettes til AMFORA. Endvidere benyttes registreringer i de kommunale udbetalingssystemer.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres hver måned. Ved valg af måling fremkommer en uddybning af den valgte målingsgruppe, der bl.a. oplyser hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes. Du kan i øvrigt få et fuldt overblik over opdateringskadencen for alle målinger under topmenupunktet Opdateringskalender.
Flere spørgsmål?
Kontakt: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, telefon 72 21 74 00, Viden og Analyse/ e-mail jobindsats@star.dk