Om antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb primo og ultimo perioden

Hvad viser målingen?
Måling 1: Antal forløb primo perioden
Målingen viser, hvor mange sygedagpengeforløb der er i gang ved starten af den valgte periode. Det svarer til det antal personer, der modtager sygedagpenge ved starten af den valgte periode.

Måling 2: Antal forløb påbegyndt i perioden
Målingen viser, hvor mange sygedagpengeforløb der er påbegyndt i den valgte periode.

Måling 3: Antal forløb afsluttet i perioden
Målingen viser, hvor mange sygedagpengeforløb der er afsluttet i den valgte periode.

Måling 4: Antal forløb ultimo perioden
Målingen viser, hvor mange sygedagpengeforløb der er i gang ved slutningen af den valgte periode. Det svarer til det antal personer, der modtager sygedagpenge ved slutningen af den valgte periode.

Hvordan er målingen beregnet?
Måling 1: Antal forløb primo perioden
Målingen er opgjort som antal sygedagpengeforløb, der var i gang ved den valgte periodes start. Et forløb defineres som værende i gang ved periodens start, hvis en person modtager sygedagpenge både den første dag i den valgte periode og dagen før. Denne opgørelsesmetode sikrer, at antal forløb primo perioden svarer til antal forløb ultimo perioden før. Såfremt en person har modtaget sygedagpenge den første dag i den valgte periode, men ikke har modtaget sygedagpenge dagen før, vil forløbet alene indgå i måling 2, dvs. som sygedagpengeforløb påbegyndt i perioden.

Måling 2: Antal forløb påbegyndt i perioden
Målingen er opgjort som antal sygedagpengeforløb, der starter i den valgte periode, og som ikke var i gang ved periodens start, jf. definitionerne i måling 1. Et forløb er defineret som en række sammenhængende dage med sygedagpenge, hvor der ikke undervejs er én dag uden udbetaling af sygedagpenge. Et nyt forløb starter, såfremt der er mindst én dag forinden, hvor personen ikke har modtaget sygedagpenge. Personer, der har modtaget sygedagpenge af flere omgange inden for den valgte periode med mindst én dags mellemrum, vil indgå i målingen med samtlige sygedagpengeforløb inden for den valgte periode.

Måling 3: Antal forløb afsluttet i perioden
Målingen er opgjort som antal sygedagpengeforløb, der bliver afsluttet i den valgte periode. Et sygedagpengeforløb er afsluttet, hvis personen ikke modtager sygedagpenge den efterfølgende dag. Personer, der har afsluttet sygedagpengeforløb flere gange inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige afsluttede sygedagpengeforløb inden for den valgte periode.

Måling 4: Antal forløb ultimo perioden
Målingen er opgjort som sygedagpengeforløb, der var i gang ved den valgte periodes slutning. Et forløb defineres som værende i gang ved periodens slutning, hvis en person modtager sygedagpenge både den sidste dag i perioden og dagen efter. Denne opgørelsesmetode sikrer, at antal forløb ultimo perioden svarer til antal forløb primo perioden efter. Såfremt en person har modtaget sygedagpenge den sidste dag i den valgte periode, men ikke modtager sygedagpenge dagen efter, vil personen alene indgå i måling 3, dvs. som sygedagpengeforløb afsluttet i perioden.

Pr 1. juni 2008 er arbejdsgiverperioden øget fra 15 til 21 dage. Arbejdsgiverperioden er efterfølgende øget til 30 dage for alle sygeforløb der er påbegyndt 2. januar 2012 eller herefter. Hver forøgelse af arbejdsgiverperioden medfører isoleret set færre og kortere sygedagpengeforløb.

Da der er mange efterregistreringer på sygedagpengeområdet vil antal forløb og personer i specielt den seneste måned erfaringsmæssigt blive øget ved næste opdatering af sygedagpengeområdet - omkring 5 pct. målt i fuldtidspersoner og 7-8 pct. målt i antal berørte personer og forløb. Det er især antallet af korte forløb der øges.

Sygemeldte forsikrede ledige modtager efter reglerne dagpenge de første 14 dage af deres sygemelding. Denne regel trådte i kraft den 5. januar 2015 og hensynet bag reglen er mindre administration af de kortvarige sygeforløb. De første 14 dages sygefravær for sygemeldte forsikrede ledige indgår pt. ikke i målingerne for sygedagpenge, såfremt sygeforløbet fra ledighed er kortere end 14 dage. En evt. indarbejdelse i målingen vil  betyde en opjustering af antallet af sygedagpengemodtagere, sygeforløb og økonomi svarende til antallet af forsikrede sygemeldte ledige i perioden fra januar 2015 og frem. 

Hvad kan målingen fordeles på?
Målingen skal fordeles på geografisk område og periode. Derudover kan målingen fordeles på køn, alder, herkomst, visitationskategorier og brancher. Disse data er for alle personer opgjort den sidste dag, den enkelte modtog sygedagpenge inden for den valgte periode.

Læs mere om fordelingsvariable

Hvor kommer data fra?
Data kommer fra KMD’s sygedagpengeregistre, dvs. KMD Dagpenge (sygedagpenge) til og med den 24. maj 2020 for alle kommuner, dog frem til og med den 24. november 2019 for Vejen og Helsingør kommuner og frem til og med den 23. februar 2020 for Assens, Ishøj, Randers, Vallensbæk og Århus kommuner. Derefter er kilden KSD. 

Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres hver måned. Ved valg af måling fremkommer en uddybning af den valgte målingsgruppe, der bl.a. oplyser hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes. Du kan i øvrigt få et fuldt overblik over opdateringskadencen for alle målinger under topmenupunktet Opdateringskalender.

Flere spørgsmål?
Kontakt: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, telefon 72 21 74 00, Viden og Analyse/ e-mail jobindsats@star.dk