05.04.2023
Om antal personer og fuldtidspersoner for efterløn
...
Hvad viser målingen?
Måling 1: Antal personer på efterløn
Målingen viser, hvor mange personer, der har ansøgt om efterløn og fået dette godkendt i eller før afslutningen af den valgte periode og ikke er afgået fra efterløn (eksempelvis på grund af alder) før begyndelsen af den valgte periode.
Måling 2: Antal personer med udbetalt efterløn
Målingen viser, hvor mange personer, der har fået udbetalt efterløn indenfor den valgte periode.
Måling 3: Antal fuldtidspersoner med udbetalt efterløn
Målingen viser et beregnet antal fuldtidspersoner med udbetalt efterløn omregnet på baggrund af de udbetalte timer indenfor den valgte periode.
Måling 4: Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken
Målingen viser antal fuldtidspersoner med udbetalt efterløn opgjort som andel af de 16-66-årige i arbejdsstyrken.
Måling 5: Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen
Målingen viser antal fuldtidspersoner med udbetalt efterløn opgjort som andel af de 16-66-årige i befolkningen.
Hvordan er målingen beregnet?
Måling 1: Antal personer på efterløn
Målingen er opgjort som antal unikke personer, der i den valgte periode er inde i efterlønsordningen – uanset om personerne har fået udbetalt efterløn eller ej i den valgte periode
Personerne har således af en a-kasse fået godkendt en efterlønsansøgning i eller før afslutningen af den valgte periode ligesom personerne ikke er trådt ud af efterlønsordningen inden den valgte periodes afslutning. Personer, der indgår i måling 1 behøver ikke at modtage nogen udbetaling af efterløn i den valgte periode, idet der kan ske modregning i efterlønsbeløbet som følge af eksempelvis ferie eller arbejde.
Måling 2: Antal personer med udbetalt efterløn
Målingen er opgjort som antal unikke personer, der har fået udbetalt efterløn i den valgte periode. Antal personer med udbetalt efterløn således en delmængde af Antal personer på efterløn. Ved udbetalt efterløn er der konkret taget udgangspunkt i personer der har et positivt antal udbetalte efterlønstimer.
Der er med andre ord tale personer, der af a-kassen har fået godkendt en efterlønsansøgning og som har fået udbetalt efterløn i den valgte periode. Forskellen mellem Måling 1 og Måling 2 er således personer, der har fået godkendt en efterlønsansøgning og som ikke har fået udbetalt efterløn i den valgte periode. Jo længere den valgte perioder er, desto mindre vil forskellen være mellem antallet af personer i Måling 1 og Måling 2.
Personer, der har modtaget efterløn flere gange inden for den valgte periode, tæller kun med én gang i opgørelsen. Hvis man f.eks. har valgt perioden ét år, og en person har fået udbetalt efterløn to eller flere gange inden for dette år, vil personen således kun tælle som én person i opgørelsen
Dog er der her den undtagelse, at såfremt en person skifter a-kasse i løbet af den valgte periode, vil personen tælle med i opgørelsen for begge a-kasser, såfremt man har valgt at fordele på a-kasser.
Måling 3: Antal fuldtidspersoner med udbetalt efterløn
Målingen er beregnet på baggrund af det udbetalte antal timer inden for den valgte periode divideret med mulige antal efterlønstimer som hele perioden dækker. Dvs. indenfor en måned deles det udbetalte antal timer med 160,33 timer for at få fuldtidsgraden for den enkelte efterlønner.
Deltidsforsikrede efterlønsmodtagere tæller i denne forbindelse ikke anderledes, og vil derfor pr. definition indgå med mindre end 1 fuldtidsperson indenfor den valgte periode.
Personer der på grund af datafejl har mere end det maksimale mulige timer der kan udbetales for i en måned vil kun indgå med 1 fuldtidsperson.
Måling 4: Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken Målingen er beregnet som antal fuldtidspersoner (jf. måling 4) divideret med antal personer mellem 16 og 66 år i arbejdsstyrken, dvs. personer, som enten er i beskæftigelse eller er ledige.
Måling 5: Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Målingen er beregnet som antal fuldtidspersoner (jf. måling 4) divideret med antal personer mellem 16 og 66 år i befolkningen.
Hvad kan målingen fordeles på?
Målingen kan fordeles på geografisk område og periode. Derudover kan målingen fordeles på køn, alder, herkomst og a-kasse. Disse data er for alle personer opgjort den sidste dag, den enkelte var på efterløn hhv. fik udbetalt efterløn inden for den valgte periode.
Læs mere om fordelingsvariable
Hvor kommer data fra?
Efterlønsdata kommer fra 1. juli 2017 fra FLEUR og historisk fra Register om Arbejdsmarked (RAM).
Bopælskommuner kommer fra CPR-registeret.
Tal for arbejdsstyrke og befolkning kommer fra Danmarks Statistik.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres hver måned.
Ved valg af måling fremkommer en uddybning af den valgte målingsgruppe, der bl.a. oplyser hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes. Du kan i øvrigt få et fuldt overblik over opdateringskadencen for alle målinger under topmenupunktet Opdateringskalender.
Flere spørgsmål?
Kontakt: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, telefon 72 21 74 00, Viden og Analyse/ e-mail jobindsats@star.dk