Målingen ’Antal ledige stillinger på Jobnet’ skulle efter planen opdateres med tal for december 2024 den 13. januar 2025. Men opdateringen i januar springes over på grund af et skift i målingens datakilde, som også forventes at påvirke opgørelsen af antal ledige stillinger i december 2024. Næste opdatering bliver derfor i februar, hvor der offentliggøres tal for både december og januar.
Ændringen i datakilden påvirker tallene for primært december 2024, og der vil derfor forventeligt komme et brud i målingens tidsserie i form af et faldende antal ledige stillinger i december 2024. STAR arbejder dog på at begrænse databruddets størrelse ved at efterbehandle data. Nærmere beskrivelse følger i forbindelse med den kommende offentliggørelse i februar måned.