26.11.2025
Om antal og andel personer med ordinære løntimer
Målingen viser antallet af personer, der modtager løn for ordinær beskæftigelse samtidig med, at de modtager kontanthjælp. Derudover viser målingen også, hvor stor en del af alle kontanthjælpsmodtagere, der har ordinær beskæftigelse ved siden af deres kontanthjælp.
Hvad viser målingen?
Målingsvariabel 1: Antal personer med ordinære løntimer
Viser antal kontanthjælpsmodtagere, der i den valgte periode har haft minimum en måned, hvor de både har modtaget kontanthjælp og løn for ordinær beskæftigelse i større eller mindre omfang.
Målingsvariabel 2: Andel personer med ordinære løntimer
Viser andelen af kontanthjælpsmodtagere, der i perioden har haft minimum en måned, hvor de både har modtaget kontanthjælp og løn for ordinær beskæftigelse i større eller mindre omfang.
Hvordan er målingen beregnet?
Målingsvariablerne tager udgangspunkt i antallet af kontanthjælpsmodtagere, der i den valgte periode har fået udbetalt løn for ordinær beskæftigelse samtidig med, at de har modtaget offentlig forsørgelsesydelse. Ordinære løntimer defineres som måneder med en lønudbetaling højere end 0 kroner og under 65.000 kroner. Dog må der ikke i samme måned være en lønudbetaling på over 15.000 kroner og samtidig være registreret beskæftigelse over 150 timer. Det vil sige, at en person ikke indgår i opgørelsen, hvis vedkommende har løn over 15.000 kroner per måned og har over 150 timers beskæftigelse, da dette bliver defineret som fuldtidsbeskæftigelse.
Andelen er beregnet, som antallet af kontanthjælpsmodtagere, som i den valgte periode har fået udbetalt løn for ordinær beskæftigelse samtidig med, at de har modtaget kontanthjælp divideret med alle kontanthjælpsmodtagere, der har modtager kontanthjælp i den valgte periode.
Øvrige opmærksomhedspunkter
Hvis der er et udfald på færre end 3 observationer, diskretioneres cellen i tabellen. Det betyder, at et udfald på 0, 1 eller 2 erstattes med en prik. Det kan også påvirke øvrige celler i tabellen.
Aldersgruppen '65+ år' dækker over personer, som er 65 år eller derover indtil deres pensionsret.
Der er introduceret en ny fordelingsvariabel kaldet 'Kontanthjælpssats'. Denne fordelingsvariabel 'binder' tidsserien sammen på tværs af det hidtidige og nye kontanthjælpssystem, som blev introduceret i juli 2025. Det betyder, at den hidtidige kontanthjælp svare til forhøjet sats, uddannelseshjælp svare til grundsats og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse svare til mindstesats. Personer på mindstesats kan opdele på, om de er omfattet af program eller ej.
Der er flere databrud i tidsserien vedrørende kontanthjælpssatser, hvilket skyldes sammenhænget mellem introduktionen af nye kontanthjælpslignende ydelser og overgangen mellem det gamle og det nye kontanthjælpssystem i juli 2025.
Starthjælp og introduktionsydelse er tidligere offentlige overførselsindkomster i Danmark, som blev indført i 2002 og var lavere end kontanthjælp. Starthjælp og introduktionsydelse er begge ydelser rettet mod personer, der havde indvandret til Danmark og ikke havde haft ophold i landet i mindst syv ud af otte år, men ydelserne havde forskellige formål. Introduktionsydelse gives i de første tre år til udlændinge, der deltager i det kommunale introduktionsprogram, mens starthjælp blev givet til de personer, som ikke skulle deltage i introduktionsprogrammet (fx hjemvendte danskere) eller indvandrere, som havde afsluttet deres introduktionsprogram og fortsat havde brug for en offentlig ydelse. Introduktionsydelse fremgår under kontanthjælpssatsen 'mindstesats omfattet af program', mens starthjælp fremgår under kontanthjælpssatsen 'mindstesats øvrige'.
I januar 2012 blev starthjælp og introduktionsydelse afskaffet, hvorfor persongruppen, som tidligere havde modtaget starthjælp eller introduktionsydelse, modtog kontanthjælp fra januar 2012 indtil introduktionen af integrationsydelsen i september 2015. Endvidere blev introduktionsprogrammet under integrationsloven fastholdt efter januar 2012. Personer, som deltog i introduktionsprogrammet fremgår dog fortsat under kontanthjælpssatsen 'mindstesats omfattet af program' efter januar 2012, selvom de modtog ydelse på kontanthjælpsniveau, men det skyldes, at de er omfattet af introduktionsprogrammet under integrationsloven samtidigt med, at det er den samme persongruppe, som deltog i introduktionsprogrammet før og efter afskaffelsen af starthjælp og introduktionsydelse. Derfor er persongruppen blevet bibeholdt under kontanthjælpssatsen 'mindstesats omfattet af program'. Det har ikke været muligt at bibeholde samme persongruppe, som modtog starthjælp under kontanthjælpssatsen 'mindstesats øvrige' grundet ændringer i data, så denne persongruppe fremgår under kontanthjælpssatsen 'forhøjet sats' fra januar 2012 indtil introduktionen af integrationsydelse.
I januar 2014 blev uddannelseshjælp introduceret til unge under 30 år, som ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Når de opnåede en erhvervskompetencegivende uddannelse eller når de blev 30 år, ville de igen modtage kontanthjælp. Personer, som modtog uddannelseshjælp vil fremgår under kontanthjælpssatsen 'grundsats'.
Fra 1. september 2015 blev der indført en integrationsydelse, som fremgår under kontanthjælpssatsen 'mindstesats', hvor man genindførte opholdskravet med ophold i Danmark i syv ud af otte år for at modtage kontanthjælp. Det betød, at flere kontanthjælpsmodtagere overgik til integrationsydelse. Fra 1. juli 2016 får alle i denne gruppe integrationsydelse i forbindelse med overgangen til de nye krav til kontanthjælp.
Fra 1. januar 2016 indgår udbetalingerne af kontanthjælp til brøkpensionister, som ikke har fuld ret til en tilbagetrækningsydelse.
Som følge af en ændring i KMD Aktiv fra december 2018, hvor kommuner blev bedt om at indberette periode for integrationsprogrammet, har der været et synligt fald i antallet af personer, der er omfattet af program fra december 2018. Der har efterfølgende været en stigning i antallet af personer omfattet af programmet. STAR har derfor valgt at ændre i data, således at de personer, der ikke er omfattet af program i december 2018, men er i november 2018 og igen i januar 2019, bliver konverteret til omfattet af program for december måned også.
Fra januar 2019 blev optjeningsreglerne til kontanthjælp skærpet, således man skulle have ophold i landet i ni ud af ti år samt 2,5 års ordinær fuldtidsbeskæftigelse i ti år, men det havde kun effekt for personer, som var indrejst til landet fra januar 2008 eller havde haft 12 måneders sammenhængende udlandsrejse fra januar 2008.
Fra januar 2020 blev integrationsydelse omdøbt til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.
Fra juli 2025 blev optjeningsreglerne til kontanthjælp skærpet igen ifm. introduktionen af det nye kontanthjælpssystem. Nu skulle man opfylde opholds- og beskæftigelseskravet, hvis man var indrejst til landet eller havde haft 12 måneders sammenhængende udenlandsophold siden april 1968. Det betød, at flere kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere overgik til mindstesats i juli 2025.
Fra 1. september 2015 til 31. december 2015 er der ikke ydelsesdata vedrørende mindstesats for Herning kommune.
Hvad kan målingen fordeles på?
Udover geografisk område og periode kan målingen fordeles på:
- Køn
- Alder
- Herkomst
- Visitationskategori
- Kontanthjælpssats
Disse data er for alle personer opgjort den sidste dag, den enkelte modtog kontanthjælp inden for den valgte periode. Hvis en person er flyttet mellem to kommuner inden for den valgte periode, tæller personen med i opgørelsen for begge kommuner, men kun som én person for hele landet. Det samme gør sig gældende, hvis en person skifter aldersgruppe eller visitationskategori i perioden.
Hvor kommer data fra?
Ydelsesdata kommer fra kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, mens data vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse kommer fra SKAT's DetailCOR (E-indkomst).
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen bliver opdateret hver måned.
Flere spørgsmål?
Find kontaktinformationer her.