20.02.2025
Ledigheden er faldet i januar 2025
Ledigheden er faldet fra december 2024 til januar 2025. Det viser STAR’s seneste sæsonkorrigerede ledighedstal.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har nu opgjort den registerbaserede sæsonkorrigerede ledighed for januar 2025.
I januar 2025 var der 86.300 fuldtidsledige, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er 1.200 færre fuldtidspersoner end måneden før, jf. tabel 1. Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er uændret 2,9 procent i januar 2025.
Tabel 1. Antal sæsonkorrigerede fuldtidsledige i december 2024 og januar 2025
Ydelsesgruppe | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner i december 2024 | Antal sæsonkorrigerede fuldtidspersoner i januar 2025 | Forskel | Udvikling i procent | Den sæsonkorrigerede ledighed i pct. af arbejdsstyrken i januar 2025 |
Dagpenge | 75.000 | 73.900 | -1.100 | -1,5 | 2,5 |
Kontanthjælp | 12.500 | 12.400 | -100 | -0,8 | 0,4 |
Total | 87.500 | 86.300 | -1.200 | -1,4 | 2,9 |
Anm.: Ledighedstallene i tabellen er afrundet til nærmeste 100’er, hvorfor de kan afvige i forhold til tallene i målingen på Jobindsats. Samtidig vil summen af niveauerne for dagpenge og kontanthjælp ikke nødvendigvis stemme overens med totalen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Jobindsats.dk.
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede dagpengeledige er faldet med 1.100 fuldtidspersoner fra december 2024 til januar 2025, mens antallet af kontanthjælpsledige er faldet med 100 fuldtidspersoner.
Ændringen fra december til januar i den sæsonkorrigerede registerbaserede ledighed adskiller sig fra STAR’s ledighedsindikator for januar 2025 offentliggjort den 6. februar 2025. I STAR’s nyhed i forbindelse med offentliggørelse af ledighedsindikatoren for januar 2025 blev det også angivet, at indikatoren for januar var behæftet med usikkerhed, grundet markant færre afmeldte ledige fra Jobnet.dk i december 2024 og januar 2025 sammenlignet med samme måneder året før, hvorfor indikatoren for de seneste to måneder har afveget fra den registerbaserede ledighed. Ændringerne er opstået i forbindelse med en omlægning af datakilden i december 2024.
Revision af den registerbaserede ledighed
I forbindelse med, at de sæsonkorrigerede ledighedstal er blevet opdateret med nye tal, er det totale antal sæsonkorrigerede fuldtidsledige personer for november hhv. december 2024 nedjusteret med 500 hhv. 800 fuldtidspersoner, således at udviklingen i ledigheden fra november til december 2024 er nedjusteret med 300 fuldtidspersoner. Antallet af dagpengeledige i december 2024 er nedjusteret med 700 fuldtidspersoner, mens antallet af kontanthjælpsledige er nedjusteret med 100 fuldtidspersoner. Justeringen af tallene kan skyldes, at det faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) antal ledige er opdateret, men også en tilpasning af selve sæsonkorrektionen.
Om STAR's sæsonkorrigerede opgørelse af ledigheden
Den sæsonkorrigerede opgørelse af ledigheden er baseret på den faktiske ledighed. Inden tallene korrigeres for sæson, bliver de to seneste måneders faktiske ledighedstal opreguleret i forhold til de forventede efterregistreringer. De sæsonkorrigerede tal tager højde for mulige sæsonudsving. Det kan eksempelvis være forskelle i antallet af dage/arbejdsdage på tværs af måneder, sæsonmønstre i forhold til afholdelse af ferie eller sygdomsperioder og lignende. Sæsonkorrektion gør det muligt at følge udviklingen i ledigheden måned for måned. Du kan læse mere om STAR’s sæsonkorrektion af ledigheden i notatet 'Sæsonkorrektion i STAR' eller på info-siden. Næstkommende opdatering af den sæsonkorrigerede opgørelse af ledigheden offentliggøres d. 20. marts kl. 9.00. STAR offentliggør derudover en sæsonkorrigeret ledighedsindikator hver måned. Den sæsonkorrigerede ledighedsindikator for februar måned offentliggøres d. 6. marts kl. 9.00.
Du kan dykke ned i de sæsonkorrigerede tal for antallet af fuldtidsledige:
Ledighed: Sæsonkorrigeret antal fuldtidsledige
Du kan også finde faktiske tal for ledige og fuldtidsledige:
Ledighed: Faktiske antal ledige og fuldtidsledige
Opdateringskalender for 2025
Måned | Vedrørende måned | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighedsindikator | Opdateringsdato for den sæsonkorrigerede ledighed |
Marts | Februar |
6. marts kl 9.00 |
20. marts kl 9.00 |
April | Marts |
4. april kl 9.00 |
23. april kl 9.00 |
Maj | April |
6. maj kl 9.00 |
20. maj kl 9.00 |
Juni | Maj |
4. juni kl 9.00 |
19. juni kl 9.00 |
Juli | Juni |
4. juli kl 9.00 |
21. juli kl 9.00 |
August | Juli |
6. august kl 9.00 |
20. august kl 9.00 |
September | August |
4. september kl 9.00 |
18. september kl 9.00 |
Oktober | September |
6. oktober kl 9.00 |
20 oktober kl 9.00 |
November | Oktober |
6. november kl 9.00 |
20. november kl 9.00 |
December | November |
4. december kl 9.00 |
18. december kl 9.00. |