30.07.2026
Kontanthjælpssats
Kontanthjælpssats anvendes til at opdele kontanthjælpsmodtagere efter den sats, de modtager kontanthjælp på. Fordelingsvariablen binder tidsserien sammen på tværs af det hidtidige og det nye kontanthjælpssystem, som blev indført den 1. juli 2025. Det betyder, at den hidtidige kontanthjælp svarer til forhøjet sats, uddannelseshjælp svarer til grundsats, og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse svarer til mindstesats.
Det vil altid være den seneste kontanthjælpssats i forløbet, der vises i fordelingsvariablen. Et forløb anses ikke som afsluttet, hvis en person skifter mellem kontanthjælpssatser, men som et vedblivende kontanthjælpsforløb.
Starthjælp og introduktionsydelse, der var gældende fra 2002, er bibeholdt under kontanthjælpssatsen "mindstesats omfattet af program”. Der er databrud i tidsserien som følge af overgangen til det nye kontanthjælpssystem i juli 2025 samt tidligere ændringer i kontanthjælpsydelserne.
Udfald
- Forhøjet sats
- Grundsats
- Mindstesats – omfattet af program
- Mindstesats – øvrige
Variablen indgår i følgende målinger
- Antal personer og fuldtidspersoner
- Antal forløb fordelt på varighed
- Antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb primo og ultimo perioden
- Antal og varighed af afsluttede forløb
- Forsørgelsesudgifter
- Antal aktiverede og fuldtidsaktiverede
- Antal aktiverede og forløb
- Antal påbegyndte og afsluttede aktiveringsforløb samt antal forløb primo og ultimo perioden
- Antal og varighed af afsluttede aktiveringsforløb
- Overlevelseskurver
- Arbejdsmarkedsstatus 1, 3, 6 og 12 mdr. efter afsluttede forløb
- Antal og andel personer med ordinære løntimer
Kilde
Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer.