17.09.2025
Om antal lønmodtagere efter bopæl
Målingen viser antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere efter bopæl.
Hvad viser målingen?
- Målingsvariable 1: Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere efter bopæl
Viser antal personer omregnet til fuldtidspersoner, der har haft lønindkomst i Danmark (alternativt dansk indregistrerede virksomheder, jf. CVR-registeret) inden for den valgte periode.
Hvordan er målingen beregnet?
Målingen tager udgangspunkt i SKATs eIndkomstregister, hvorfra der udtrækkes personer med lønindkomst. Lønindkomst kan opgøres fra og med januar 2008, hvor eIndkomstregisteret blev etableret.
Lønindkomst opgøres på baggrund af oplysninger i eIndkomst og omfatter personer med en arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst i den valgte periode - dog med følgende modifikationer:
- Der medtages ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst ifm. ydelser efter serviceloven, hvor der kan ske lønindeholdelse samt bidragspligtig pension (pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgivere)
- Der medtages A-indkomst som ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig ifm. strejke- og lockoutgodtgørelse, DIS-indkomster omfattende nær-, begrænset og udenrigsfart samt søindkomst, til og fra Færøerne og Grønland.
Der er krav om en mindsteindkomst pr. måned svarende til 1 time (ca. 200 kr.).
Omregningen til fuldtidsbeskæftigede baseres på det af virksomhederne indberettede antal løn-/arbejdstimer, jf. oplysninger i eIndkomst. 160,33 timer månedligt betragtes som fuldtidsbeskæftigelse. Ved manglende indberetninger om timer anvendes indberettede ATP-indbetalinger som registreret i eIndkomst i opgørelsen af antal fuldtidsbeskæftigelse. Ved manglende information om ATP indbetalinger (herunder fordi der givet arbejdets omfang ikke skal betales ATP af lønindkomsten) anvendes oplysninger om den samlede løn i den valgte periode ift. en gennemsnitlig lønindkomst for perioden som grundlag for omregning til fuldtidsbeskæftigelse.
Samme person kan maksimalt tælle som én fuldtidsperson indenfor samme virksomhed/CVR-nummer i den valgte periode. Såfremt en person har lønindberetninger fra flere forskellige virksomheder/CVR-numre i samme periode, kan samme person godt tælle mere end én fuldtidsperson indenfor den valgte periode givet det samlede antal timer på disse virksomheder overstiger 160,33 timer/månedligt.
Målingen opererer med faktiske data og er således ikke sæsonkorrigeret. Endvidere er data for seneste periode (især måned) foreløbige, eftersom niveauerne kan stige med op til 1 pct. grundet efterregistreringer ved senere opdateringer af data.
Det skal bemærkes, at nærværende måling kan afvige fra tilsvarende målinger opgjort af Danmarks Statistik, primært som følge af, at samme person hos Danmarks Statistik kan tælle som mere end én fuldtidsperson inden for samme virksomhed. Herudover opskriver Danmarks Statistik de faktiske tal i seneste kvartal med omkring 1 pct.for at imødekomme senere efterregistreringer for perioden.
Endelig skal man ved tolkning af udviklingen over tid være opmærksom på den nye ferielov fra 2020, der betyder, at nyansatte funktionærer siden september 2020 har ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede. Man skal derfor tolke udviklingen i 2020 og ind i 2021 med forsigtighed.
Hvad kan målingen fordeles på?
Målingen skal fordeles på geografisk område og periode. Derudover kan målingen fordeles på:
Hvor kommer data fra?
CPR-registeret, SKAT’s DetailCOR (E-indkomst) samt CVR-registeret.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres hver måned.
Hvilke opmærksomhedspunkter er der?
-
Flere spørgsmål?
Find kontaktinformationer på kontakt-siden.