Om beskæftigede udenlandske statsborgeres arbejdsmarkedsstatus over tid

Hvad viser målingen?

• Målingsvariabel 1: Arbejdsmarkedsstatus 6, 12, 24, 36, 48 og 60 måneder efter lønmodtagerbeskæftigelse i den valgte måned, pct. 
  Viser en procentvis fordeling af de udenlandske statsborgere på de respektive former for arbejdsmarkedsstatus i hvert af de 6 nedslagstidspunkter efter lønmodtagerbeskæftigelsen i den valgte måned.
• Målingsvariabel 2: Arbejdsmarkedsstatus 6, 12, 24, 36, 48 og 60 måneder efter lønmodtagerbeskæftigelse i det valgte måned, antal. 
  Viser de udenlandske statsborgeres fordeling på de respektive former for arbejdsmarkedsstatus i hvert af de 6 nedslagstidspunkter efter lønmodtagerbeskæftigelsen i den valgte måned.

Målingen gør det muligt at følge den efterfølgende arbejdsmarkedsstatus for udenlandske statsborgere, der havde (lønmodtager)beskæftigelse i Danmark i en given måned. Målingen omfatter både personer med bopæl i Danmark og personer uden bopæl i Danmark (pendlere) i den pågældende måned.

 

Hvordan er målingen beregnet?

Målingen tager udgangspunkt i alle udenlandske statsborgere med lønmodtagerbeskæftigelse i den valgte måned og viser arbejdsmarkedsstatus for disse henholdsvis 6 (182 dage), 12 (365 dage), 24 (730 dage), 36 (1.095 dage), 48 (1.460 dage) og 60 (1.825 dage) måneder (dage) efter.

Populationen af lønmodtagerbeskæftigede omfatter personer med en arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst - dog med følgende modifikationer:

1. Der medtages ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst ifm. ydelser efter serviceloven, hvor der kan ske lønindeholdelse samt bidragspligtig pension (pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgivere)
2. Der medtages A-indkomst som ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig ifm. strejke- og lockoutgodtgørelse, DIS-indkomster omfattende nær-, begrænset og udenrigsfart samt søindkomst, til og fra Færøerne og Grønland.

Lønmodtagerbeskæftigelse er inkl. støttet beskæftigelse (herunder fleksjob, løntilskud og skånejob) og der er ingen krav om en mindsteindkomst pr. måned eller krav om indbetaling af ATP-bidrag. En person med lønmodtagerbeskæftigelse i den valgte måned indgår også i målingens udgangspopulation, uanset om den pågældende samtidig modtager offentlig ydelse. Ved opgørelse af den efterfølgende arbejdsmarkedsstatus opdeles dog på, om personen på nedslagstidspunktet alene har lønmodtagerbeskæftigelse eller både lønmodtagerbeskæftigelse og offentlig ydelse, jf. nedenfor. Beskæftigelse under Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) indgår ikke. Populationen omfatter 16 år+, og man udgår ikke af populationen på grund af alder.

Arbejdsmarkedsstatus

Arbejdsmarkedsstatus over tid opgøres som antal personer (måling 2) og en procentdel af det samlede antal personer, der var i lønmodtagerbeskæftigelse (måling 1) i den valgte måned.

Efterfølgende arbejdsmarkedsstatus opgøres som:

1. Alene lønmodtagerbeskæftigelse
2. Både lønmodtagerbeskæftigelse og offentlig ydelse
3. Alene offentlig ydelse
4. SU
5. Selvforsørgelse og bopæl i DK
6. Hverken beskæftigelse, ydelse eller registreret bopæl i DK mv.

Alene lønmodtagerbeskæftigelse

Alene lønmodtagerbeskæftigelse omfatter personer med lønmodtagerbeskæftigelse, der ikke samtidig modtager offentlig ydelse på nedslagstidspunktet. Omfatter også personer i fleksjob.  

Både lønmodtagerbeskæftigelse og offentlig ydelse

Både lønmodtagerbeskæftigelse og offentlig ydelse omfatter de beskæftigede udenlandske statsborgere, der på det efterfølgende nedslagstidspunkt både har lønmodtagerbeskæftigelse og offentlig ydelse (som defineret nedenfor). Herunder indgår eksempelvis personer, der modtager løn under barsel, samt personer i skånejob (løntilskud fra førtidspension) og løntilskud.

Alene offentlig ydelse

Alene offentlig ydelse omfatter personer, der på nedslagstidspunktet alene modtager a-dagpenge, kontantydelse, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering, sygedagpenge, jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, ressourceforløb, ledighedsydelse, førtidspension, barselsdagpenge, feriedagpenge, 6-ugers selvvalgt uddannelse eller efterløn. Alle andre ydelser tæller som selvforsørgelse. Inden for denne kategori indgår også udenlandske statsborgere i aldersgruppen 65 år+, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse/kontanthjælp, fordi de ikke har ret til folkepension.

SU

SU omfatter personer, der på nedslagstidspunktet modtager SU, uanset om de pågældende samtidig har lønmodtagerbeskæftigelse og/eller anden offentlig ydelse (SU har fortrin for løn og anden offentlig ydelse). Personer der er registreret som studerende, men som ikke modtager SU og som ikke hverken har løn fra lønmodtagerbeskæftigelse eller offentlig ydelse, indgår under kategorien ’Selvforsørgelse og bopæl i DK’. Personer, der er registreret som studerende og som ikke modtager SU eller offentlig ydelse, men som har lønmodtagerbeskæftigelse, indgår under ’Alene lønmodtagerbeskæftigelse’.

Selvforsørgelse og bopæl i DK

Selvforsørgelse og bopæl i DK omfatter personer, der på nedslagstidspunktet er selvforsørgende, og som har registreret bopæl i DK. Gruppen indeholder således bl.a. personer der:

1. Ernærer sig af formue/forsørges af ægtefælles indtægt
2. Udøver selvstændig virksomhed
3. Afholder ferie for egen regning
4. Modtager kompensationsydelse (dvs. afventer seniorjob)
5. Har uoplyst lønindkomst eller lønindkomst fra udenlandsk arbejdsgiver (dvs. personer, der f.eks. er ansat i Sverige)
6. Har B-indkomst (honorarer eller free-lance)
7. Er på privat pension
8. Under Sociale servicelove (pasning af syge, døende mv.) samt andre mindre ydelsesområder.

Bemærk dog, at personer på folkepension også indgår her.

Hverken beskæftigelse, ydelse eller bopæl i DK mv.

Hverken beskæftigelse, ydelse eller bopæl i DK mv. omfatter udrejste personer/personer uden registreret bopæl i DK, der hverken modtager ydelse eller har lønmodtagerbeskæftigelse samt personer, der er døde. Personer fra populationen, som er udrejst fra Danmark, men som fortsat har lønmodtagerbeskæftigelse (pendlere) eller som modtager offentlig ydelse (eksportabel ydelse) indgår under en af de ovenstående kategorier og ikke under denne kategori.

Oplysninger om udrejse foreligger ofte først med forsinkelse, ligesom der vil forekomme efterregistreringer. Det kan bevirke, at der specielt for de seneste nedslagstidspunkter kan ske ændringer i opgørelserne af personernes arbejdsmarkedsstatus.

 

Hvad kan målingen fordeles på?

Målingen skal fordeles på geografisk område, periode og population. Derudover kan målingen fordeles på bopæl (bopæl i DK eller uden registreret bopæl i DK), statsborgerskab, opholdsgrundlag og år for udstedelse af CPR-nummer. Bopæl, statsborgerskab og opholdsgrundlag er for alle personer opgjort ultimo den valgte måned.

Population

Populationen af beskæftigede udenlandske statsborgere i den valgte måned kan være 1) alle beskæftigede udenlandske statsborgere i den valgte måned og/eller 2) udenlandske statsborgere, der i den valgte måned optræder i indkomstregisteret for første gang efter det fyldte 16. år (’førstegangsbeskæftigede’). Sidstnævnte population er en delmængde af alle beskæftigede udenlandske statsborgere. Blandt gruppen af førstegangsbeskæftigede personer (sidstnævnte population) kan et mindre antal personer have haft en lønindkomst før det fyldte 16. år. Det bemærkes endvidere, at der med førstegangsbeskæftigede menes, at de pågældende personer for første gang i den valgte måned optræder med en lønindkomst i Indkomstregisteret, der blev etableret i 2008. Personer der optræder som førstegangsbeskæftigede kan således have haft lønindkomst før 2008 og herunder kan der være personer, der rent faktisk har opnået permanent opholdstilladelse forud for 2008. Enten fordi de har opfyldt kravene om lovligt ophold og opfyldelse af beskæftigelseskravet mv. forud for 2008, eller fordi der er tale om børn, der på forældrenes foranledning har opnået permanent ophold før 2008.

Statsborgerskab

Udenlandske statsborgere kan underopdeles på ’Nordiske lande i alt’ (herunder de enkelte lande i denne kategori), ’EU/EØS/EFTA uden Norden i alt’ (herunder de enkelte lande i denne kategori) og ’3-lande i alt’ (herunder de 15 største enkeltlande samt kategorien ’øvrige 3-lande’. De 15 største enkeltlande er opgjort ud fra antallet af fuldtidsbeskæftigede personer i 2023 og opgøres på ny hvert andet år). Efter sin udtræden af EU indgår Storbritannien under gruppen af 3. lande og Storbritannien er også henført til gruppen af 3. lande i årene før udtræden.  

Statsborgerskab er opgjort ultimo den valgte måned, jf. oplysninger fra CPR-registeret. Der kan således være personer, der på de efterfølgende nedslagstidspunkter har opnået dansk statsborgerskab eller har fået dobbelt statsborgerskab (fra 1. september 2015).  

Opholdsgrundlag

Variablen viser de overordnede opholdsgrundlagsområder (erhverv, studie, asyl, familiesammenføring mv.).

Det bemærkes:

• 'Ophold til erhverv (3-lande)' omfatter – ud over erhvervsopholdsordninger for tredjelandsborgere som eksempelvis Beløbsordningen, Positivlisten, Greencard mv. - også medfølgende familie til personer med ophold til erhverv.
• 'Ophold til erhverv (EU-opholdsbekendtgørelsen)' omfatter - ud over ophold til lønarbejde og selvstædigt erhverv - også ophold for familiemedlemmer til EU-borgere, der er arbejdstagere samt øvrige med EU-ophold, herunder ’Tilstrækkelige midler’.
• ’Ophold til studie (3-lande)’ omfatter også medfølgende familie til personer med ophold til studie, volontør og working holiday mv. samt kursus på Folkehøjskole, religiøse forkyndere mv.
• ’Øvrige med lønindkomst’ indeholder udenlandske statsborgere, som har haft lønindkomst i Danmark, men som ikke har fået udstedt et opholdsgrundlag til erhverv, studie, asyl, familiesammenføring eller en permanent (tidsubegrænset) opholdstilladelse i perioden fra januar 2004 og frem. I kategorien indgår personer, der kan have fået et opholdsgrundlag før 2004, nordiske statsborgere der ikke behøver et opholdsgrundlag for at bosætte sig og finde beskæftigelse i Danmark samt udenlandske statsborgere, der er undtaget for at skulle have en opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Danmark. Endelig vil også eventuelle personer med ”ukendt” opholdsgrundlag indgå her. At opholdsgrundlaget er ukendt betyder, at det ikke har været muligt for STAR at koble oplysninger fra CPR-registeret og eIndkomst om en udenlandsk statsborgere med lønindkomst til et eventuelt opholdsgrundlag, fordi der i leverancen af opholdsgrundlag fra Udlændingestyrelsen har manglet et CPR-nummer. Der vil også kunne være flygtninge og familiesammenførte, der henføres til gruppen af ”øvrige med lønindkomst”. Det gælder fx flygtninge og familiesammenførte, der har fået ophold/permanent ophold i årene inden 2004. Kategorierne asyl og familiesammenføring vil dermed heller ikke kunne bruges til opgørelser af, hvor mange tidligere flygtninge og familiesammenførte, der på et givent tidspunkt er i beskæftigelse.

Opholdsgrundlaget er opgjort ud fra det seneste registrerede opholdsgrundlag i den valgte måned. Den samme person kan således kun have ét opholdsgrundlag, og opholdsgrundlaget kan være et andet på de efterfølgende nedslagstidspunkter. Der kan således også forekomme kombinationer mellem konkrete opholdsgrundlag og typer af arbejdsmarkedsstatus, som ikke umiddelbart forekommer oplagte. Fx, at der er personer, der i den valgte måned har Ophold til studie for 3-lande, men som på et senere nedslagstidspunkt modtager SU eller anden offentlig ydelse, som de med deres oprindelige opholdsgrundlag (i den valgte måned) ikke umiddelbart synes berettiget til.

Det bemærkes endvidere, at:

• Der kan være EU/EØS-borgere, der har søgt om opholdstilladelse efter reglerne i udlændingeloven og således optræder med ophold til erhverv/studie for 3-landsborgere.
• En udenlandsk statsborger kan søge om at blive ligestillet med danske statsborgere i henseende til SU, og skal i givet fald opfylde særlige betingelser afhængigt af, om man fx er kommet til DK med sine forældre, er gift med en dansk statsborger, eller er gift med en EU/EØS-statsborger, der er arbejdstager i Danmark efter EU-retten. For personer med opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle er der intet i opholdsgrundlaget, der forhindrer at de kan modtage SU, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
• Det kan ikke udelukkes, at der i få tilfælde optræder personer i data, som uberettiget har modtaget en ydelse, men som efterfølgende – på baggrund af kommunernes indberetning til SIRI eller SIRI’s egen registersamkøring af overholdelse af selvforsørgelseskravene ved studie og erhvervsordningerne - har fået frataget deres opholdstilladelse.

År for CPR-nummer

Variablen viser i hvilket år, de udenlandske statsborgere med lønmodtagerbeskæftigelse i en given måned har fået udstedt deres CPR-nummer.  

 

Hvor kommer data fra?

Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, Det Fælles Datagrundlag, Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings Register (FLEUR), eIndkomst, SU, CPR-registeret, Udlændingestyrelsens Udlændingeregister samt udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem EstherH.

 

Hvor ofte kommer der nye tal?

Målingen opdateres hver måned. Ved valg af måling fremkommer en uddybning af den valgte målingsgruppe, der bl.a. oplyser, hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes. Du kan i øvrigt få et fuldt overblik over opdateringskadencen for alle målinger under topmenupunktet ’Opdateringskalender’.

 

Flere spørgsmål?

Kontakt: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, telefon 72 21 74 00, Viden og Analyse/ e-mail jobindsats@star.dk