17.09.2025
Om indrejste udenlandske statsborgeres arbejdsmarkedsstatus
Hvad viser målingen?
- Målingsvariabel 1: Arbejdsmarkedsstatus 6, 12, 24, 36, 48, 60, 72, 84 og 96 måneder efter indrejse i det valgte år, pct.
Viser en procentvis fordeling af de indrejste udenlandske statsborgere på de respektive former for arbejdsmarkedsstatus i hvert af de 9 nedslagstidspunkter efter indrejse i det valgte år. - Målingsvariabel 2: Arbejdsmarkedsstatus 6, 12, 24, 36, 48, 60, 72, 84 og 96 måneder efter indrejse i det valgte år, antal.
Viser de førstegangsindrejste personers fordeling på de respektive former for arbejdsmarkedsstatus i hvert af de 9 nedslagstidspunkter efter indrejse i det valgte år.
Målingen gør det muligt at følge arbejdsmarkedsstatus for udenlandske statsborgere, der er indrejst (indvandret) i et givent år, herunder følge hvor mange der i de følgende år er i beskæftigelse, på offentlig forsørgelse, selvforsørgede eller udvandret.
Hvordan er målingen beregnet?
Målingen tager udgangspunkt i udenlandske statsborgere, der for første gang er indrejst i Danmark i den valgte periode (år), og viser status for disse hhv. 6 (184 dage), 12 (365 dage), 24 (730 dage), 36 (1.095 dage), 48 (1.460 dage), 60 (1.825 dage), 72 (2.190 dage), 84 (2.555 dage) og 96 (2.920 dage) måneder efter den enkelte persons indrejse.
Målingen omfatter alene personer, der på indrejsetidspunktet i det valgte år var fyldt minimum 18 år og maks. 64 år, og som havde bopæl i Danmark den 1. januar det følgende år for indrejsen. En person der - efter eventuel udrejse - senere indrejser igen, indgår alene i populationen første gang personen indrejste. En person udgår ikke af populationen pga. alder og død.
Status opgøres som antal personer og en procentdel af det samlede antal førstegangsindrejste personer i det valgte år.
Arbejdsmarkedsstatus
Efterfølgende arbejdsmarkedsstatus opgøres som:
- Alene lønmodtagerbeskæftigelse
- Både lønmodtagerbeskæftigelse og offentlig ydelse
- Alene offentlig ydelse
- SU
- Selvforsørgelse og bopæl i DK
- Udrejst mv.
Alene lønmodtagerbeskæftigelse
Alene lønmodtagerbeskæftigelse omfatter personer med lønmodtagerbeskæftigelse (uanset omfang), der ikke samtidig modtager offentlig ydelse på nedslagstidspunktet. Lønmodtagerbeskæftigelse omfatter også personer i fleksjob.
Både lønmodtagerbeskæftigelse og offentlig ydelse
Både lønmodtagerbeskæftigelse og offentlig ydelse omfatter de beskæftigede udenlandske statsborgere, der på det efterfølgende nedslagstidspunkt både har lønmodtagerbeskæftigelse og offentlig ydelse (som defineret nedenfor). Herunder indgår eksempelvis personer, der modtager løn under barsel, samt personer i skånejob (løntilskud fra førtidspension) og løntilskud.
Alene offentlig ydelse
Alene offentlig ydelse omfatter personer, der på nedslagstidspunktet alene modtager a-dagpenge, kontantydelse, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering, sygedagpenge, jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, ressourceforløb, ledighedsydelse, førtidspension, barselsdagpenge, feriedagpenge, 6-ugers selvvalgt uddannelse eller efterløn. Alle andre ydelser tæller som selvforsørgelse. Inden for denne kategori indgår også udenlandske statsborgere i aldersgruppen 65 år+, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse/kontanthjælp, fordi de ikke har ret til folkepension.
SU
SU omfatter personer, der på nedslagstidspunktet modtager SU, uanset om de pågældende samtidig har lønmodtagerbeskæftigelse og/eller anden offentlig ydelse (SU har fortrin for løn og anden offentlig ydelse). Personer, der er registreret som studerende, men som ikke modtager SU og som ikke hverken har løn fra lønmodtagerbeskæftigelse eller offentlig ydelse, indgår under kategorien ’Selvforsørgelse og bopæl i DK’. Personer der er registreret som studerende og som ikke modtager SU eller offentlig ydelse, men som har lønmodtagerbeskæftigelse, indgår under ’Alene lønmodtagerbeskæftigelse’.
Selvforsørgelse og bopæl i DK
Selvforsørgelse og bopæl i DK omfatter personer, der på nedslagstidspunktet er selvforsørgende, og som har registreret bopæl i DK. Gruppen indeholder således bl.a. personer der:
- Ernærer sig af formue/forsørges af ægtefælles indtægt
- Udøver selvstændig virksomhed
- Afholder ferie for egen regning
- Modtager kompensationsydelse (dvs. afventer seniorjob)
- Har uoplyst lønindkomst eller lønindkomst fra udenlandsk arbejdsgiver (dvs. personer, der f.eks. er ansat i Sverige)
- Har B-indkomst (honorarer eller freelance)
- Er på privat pension
- Under Sociale servicelove (pasning af syge, døende mv.) samt andre mindre ydelsesområder
Bemærk dog, at personer på folkepension også indgår her.
Udrejst mv.
Udrejst mv. omfatter personer, der på nedslagstidspunktet stod som udvandret i CPR, og som hverken modtog ydelse eller var lønmodtagerbeskæftigede, samt personer der er døde. Oplysninger om udrejse foreligger ofte først med forsinkelse, ligesom der kan forekomme efterregistreringer. Det kan bevirke, at der specielt for de seneste nedslagstidspunkter kan ske ændringer i opgørelserne af personernes arbejdsmarkedsstatus.
Hvad kan målingen fordeles på?
Målingen skal fordeles på geografisk område og periode (år for indrejse). Derudover kan målingen fordeles på nationalitet (statsborgerskab) og opholdsgrundlag.
Statsborgerskab
Udenlandske statsborgere kan underopdeles på ’Nordiske lande i alt’ (herunder de enkelte lande i denne kategori), ’EU/EØS/EFTA uden Norden i alt’ (herunder de enkelte lande i denne kategori) og ’3-lande i alt’ (herunder de 15 største enkeltlande samt kategorien ’øvrige 3-lande’. De 15 største enkeltlande er opgjort ud fra antallet af fuldtidsbeskæftigede personer i 2023 og opgøres på ny hvert andet år).
Efter sin udtræden af EU indgår Storbritannien under gruppen af 3. lande og Storbritannien er også henført til gruppen af 3. lande i årene før udtræden.
Statsborgerskab er opgjort ultimo den valgte måned, jf. oplysninger fra CPR-registeret. Der kan således være personer, der på de efterfølgende nedslagstidspunkter har opnået dansk statsborgerskab eller har fået dobbelt statsborgerskab (fra 1. september 2015).
Opholdsgrundlag
Variablen viser de overordnede opholdsgrundlagsområder (erhverv, studie, asyl, familiesammenføring mv.).
Det bemærkes, at:
- 'Ophold til erhverv (3-lande)' omfatter – ud over erhvervsopholdsordninger for tredjelandsborgere som eksempelvis Beløbsordningen, Positivlisten, Greencard mv. - også medfølgende familie til personer med ophold til erhverv.
- 'Ophold til erhverv (EU-opholdsbekendtgørelsen)' omfatter - ud over ophold til lønarbejde og selvstændigt erhverv - også ophold til familiemedlemmer til EU-borgere, der er arbejdstagere samt øvrige med EU-ophold, herunder ’Tilstrækkelige midler’.
- ’Ophold til studie (3-lande)’ omfatter også medfølgende familie til personer med ophold til studie, volontør og working holiday mv. samt kursus på Folkehøjskole, religiøse forkyndere mv.
- ’Øvrige’ omfatter nordiske statsborgere, der ikke behøver et opholdsgrundlag for at bosætte sig og finde beskæftigelse i Danmark samt udenlandske statsborgere, der er undtaget for at skulle have en opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Danmark. Personer med ”ukendt” opholdsgrundlag vil også indgå her. At opholdsgrundlaget er ukendt betyder, at det ikke har været muligt for STAR at koble oplysninger fra CPR-registeret til et eventuelt opholdsgrundlag, fordi der i leverancen af opholdsgrundlag fra Udlændingestyrelsen har manglet et CPR-nummer.
Opholdsgrundlaget er opgjort ud fra det seneste registrerede opholdsgrundlag i indrejseåret. Den samme person kan således kun have ét opholdsgrundlag. Opholdsgrundlaget kan være et andet på de efterfølgende nedslagstidspunkter. Der kan således også forekomme kombinationer mellem konkrete opholdsgrundlag og typer af arbejdsmarkedsstatus, som ikke umiddelbart forekommer oplagte. Fx, at der er personer, der i det valgte indrejse år har Ophold til studie for 3-lande, men som på et senere nedslagstidspunkt modtager SU eller anden offentlig ydelse, som de med deres oprindelige opholdsgrundlag (i det valgte år) ikke umiddelbart synes berettiget til.
Det bemærkes endvidere, at:
- Der kan være EU/EØS-borgere, der har søgt om opholdstilladelse efter reglerne i udlændingeloven og således optræder med ophold til erhverv/studie for 3-landsborgere.
- En udenlandsk statsborger kan søge om at blive ligestillet med danske statsborgere i henseende til SU, og skal i givet fald opfylde særlige betingelser afhængigt af, om man fx er kommet til DK med sine forældre, er gift med en dansk statsborger, eller er gift med en EU/EØS-statsborger, der er arbejdstager i Danmark efter EU-retten. For personer med opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle er der intet i opholdsgrundlaget, der forhindrer at de kan modtage SU, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
- Det kan ikke udelukkes, at der i få tilfælde optræde personer i data, som uberettiget har modtaget en ydelse, men som efterfølgende – på baggrund af kommunernes indberetning til SIRI eller SIRI’s egen registersamkøring af overholdelse af selvforsørgelseskravene ved studie og erhvervsordningerne - har fået frataget deres opholdstilladelse.
Hvor kommer data fra?
Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, Det Fælles Datagrundlag, Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings Register (FLEUR), eIndkomst, SU, CPR-registeret, Udlændingestyrelsens Udlændingeregister samt udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem EstherH.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres halvårligt. Ved valg af måling fremkommer en uddybning af den valgte målingsgruppe, der bl.a. oplyser, hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes. Du kan i øvrigt få et fuldt overblik over opdateringskadencen for alle målinger under topmenupunktet ’Opdateringskalender’.
Flere spørgsmål?
Kontakt: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, telefon 72 21 74 00, Viden og Analyse/ e-mail jobindsats@star.dk