Om udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark (Køn, alder, statsborgerskab, år for cpr-nr.)

Hvad viser målingen og begreber?

• Målingsvariabel 1: Antal udenlandske statsborgere
  Viser, hvor mange udenlandske statsborgere, der har haft lønindkomst inden for den valgte periode.
• Målingsvariabel 2: Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere
  Viser antal udenlandske statsborgere omregnet til fuldtidspersoner, der har haft lønindkomst inden for den valgte periode.

 

Hvordan er målingen beregnet?

Målingen tager udgangspunkt i personer med udenlandsk statsborgerskab baseret på oplysninger i CPR-registeret. Denne population sammenkøres med SKATs eIndkomstregister og der udtrækkes personer med lønindkomst. Lønindkomst kan opgøres fra og med januar 2008, hvor eIndkomstregisteret blev etableret.

Populationen opdeles derefter i personer som har bopæl i Danmark hhv. ikke har registreret bopæl i Danmark, jf. registreringerne i CPR-registeret. De personer, der ikke har registreret bopæl i Danmark, betegnes som (grænse-)pendlere.

Populationen opdeles endvidere i personer med meddelt ophold til erhverv, studie, asyl familiesammenføring og permanent opholdstilladelse (fra og med 2004) baseret på oplysninger fra Udlændingeregisteret og udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem EstherH. Personer uden meddelt ophold til erhverv, studie, asyl, familiesammenføring og permanent opholdstilladelse (fra og med 2004) indgår i grupperingen ”Øvrige med lønindkomst”.

Alle udenlandske statsborgere med en lønindkomst indgår i målingen, uanset hvornår de er kommet til landet og uanset om de pågældende er kommet til landet som barn eller voksen, eller om de er født af to udenlandske forældre og opvokset i Danmark.

Lønindkomst opgøres på baggrund af oplysninger i eIndkomst og omfatter personer med en arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst - dog med følgende modifikationer:

1. Der medtages ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst ifm. ydelser efter serviceloven, hvor der kan ske lønindeholdelse samt bidragspligtig pension (pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgivere)
2. Der medtages A-indkomst som ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig ifm. strejke- og lockoutgodtgørelse, DIS-indkomster omfattende nær-, begrænset og udenrigsfart samt søindkomst, til og fra Færøerne og Grønland.

Der er ingen krav om en mindsteindkomst pr. måned eller krav om indbetaling af ATP-bidrag.

Omregningen til fuldtidsbeskæftigede baseres på det af virksomhederne indberettede antal løn-/arbejdstimer, jf. oplysninger i eIndkomst. Ved manglende indberetninger om timer anvendes indberettede ATP indbetalinger som registreret i eIndkomst i opgørelsen af antal fuldtidsbeskæftigelse. Ved manglende information om ATP indbetalinger (herunder fordi der givet arbejdets omfang ikke skal betales ATP af lønindkomsten) anvendes oplysninger om den samlede løn i den valgte periode ift. en gennemsnitlig lønindkomst for perioden som grundlag for omregning til fuldtidsbeskæftigelse.

En person kan maksimalt tælle som én fuldtidsperson indenfor samme virksomhed i den valgte periode (160 timer = 1 fuldtidsperson). Såfremt en person har lønindberetninger fra flere virksomheder i samme periode kan samme person godt tælle mere end én fuldtidsperson indenfor den valgte periode.

Ved tolkning af udviklingen over tid skal man være opmærksom på den nye ferielov fra 2020, der betyder, at nyansatte funktionærer siden september 2020 har ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede. Man skal derfor tolke udviklingen i 2020 og ind i 2021 med forsigtighed. Opgørelsen af antal berørte personer med lønindkomst er upåvirket af ændringerne i ferieloven.

Registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT)

Fra og med 1. januar 2011 indgår antallet af udenlandske lønmodtagere og selvstændige uden ansatte, der har udført arbejde i Danmark for virksomheder registreret i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT), også i målingen over udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. Der er således tale om et databrud fra dette tidspunkt. Det betyder, at man skal være varsom med at sammenligne niveauet over antallet af udenlandske statsborgere med arbejde i Danmark før 2011 med niveauet efter dette tidspunkt.

Hvis man skal sammenligne udviklingen før og efter 2011, bør RUT-personerne i givet fald holdes ude. Dette kan gøres i målingen Udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark (Opholdsgrundlag, statsborgerskab, branche). Det bemærkes, at RUT-personerne her indgår i sumtallet for udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark (“Opholdsgrundlag i alt”), selvom opholdsgrundlag “Udstationerede (RUT)” er fravalgt under variablen “Opholdsgrundlag”.

Udenlandske lønmodtagere i RUT er aflønnet af udenlandske virksomheder, men medtages i målingen, fordi registeret opgør omfanget af udført arbejde i Danmark.

RUT-personerne indgår i målingen af fuldtidspersoner med de indberettede aktive perioder for den valgte periode.

Under fordelingsvariablen "År for udstedelse af CPR-nummer" indgår RUT-personer under det år, hvor de pågældende har begyndt arbejdet i Danmark. RUT-personer har ikke et CPR-nummer eller et skattepersonnummer, da de hverken har bopæl i Danmark eller skal betale skat i Danmark.

 

Hvad kan målingen fordeles på?

Målingerne skal fordeles på geografisk område og periode. Derudover kan målingen fordeles på branche, opholdsgrundlag, bopælsland og nationalitet.

Område

Område er opgjort ud fra arbejdsstedets geografiske placering (og altså ikke efter den udenlandske statsborgers bopæl). Når data fordeles på område, angives således hvor mange udenlandske statsborgere som defineret ovenfor - der i den valgte periode har haft arbejde i det/de valgte områder.

Bopælsland

Bopælsland angiver, hvor de udenlandske statsborgere har registreret bopælsadresse, jf. registreringerne i CPR registeret. Der fordeles på Bopæl i Danmark og Uden bopæl i Danmark. Personer uden registreret bopæl i Danmark, men som har lønindkomst i Danmark betragtes i opgørelserne som (grænse-)pendlere. Bopæl i Danmark hhv. uden for Danmark opgøres på grundlag af den registrerede bopælsstatus primo måneden. I månedsopgørelser kan samme person således kun have én bopælsstatus - enten i eller uden for Danmark. I kvartals-/årsopgørelser kan samme person have mere end én bopælsstatus, såfremt personen i den valgte periode både har boet i og uden for Danmark. 

Det bemærkes, at gruppen af pendlere også kan omfatte statsborgere fra 3. lande, som har ophold under fx Koncernordningen eller Fast-track-ordningen, men som kun er i landet i så korte perioder, at de ikke skal have dansk bopæl. Der er ingen krav om bosættelse i Danmark ved Koncernordningen, Forskerordningen og Fast-track-ordningen. Personer med ophold på disse ordninger er fritaget fra bortfaldsreglerne og kan dermed opholde sig i Danmark efter eget ønske under perioden med en gyldig opholdstilladelse.

Statsborgerskab

Statsborgerskab er opgjort historisk, jf. oplysninger fra CPR-registeret. Det betyder, at de udenlandske statsborgere, som opnår dansk statsborgerskab, kun vil indgå i opgørelsen som udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark i de perioder, hvor de er udenlandske statsborgere. Statsborgerskabet opgøres primo måneden. Dobbelt statsborgerskab er blevet en mulighed fra 1. september 2015. Udenlandske statsborgere, der får dansk statsborgerskab vil udgå af opgørelsen fra tidspunktet for det danske statsborgerskab, uanset om de fastholder deres oprindelige statsborgerskab (dobbelt statsborgerskab) eller ej. Muligheden for udenlandsk statsborgerskab kan dermed påvirke udviklingen i antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i perioden efter 1. september 2015.

Statsborgerskab er opdelt i tre hovedkategorier: Nordiske lande, EU/EØS/EFTA ekskl. de nordiske lande samt resten af verden under fællesbetegnelsen: 3. lande. Under hovedkategorierne Nordiske lande og EU/EØS/EFTA ekskl. de nordiske lande indgår en underopdeling på samtlige lande. Under 3.lande indgår en underopdeling på landeniveau på de 15 lande, der i 2023 havde flest udenlandske statsborgere (fuldtidsbeskæftigede) med lønindkomst i Danmark. De 15 lande på listen opdateres hvert andet år. De resterende lande i denne kategori indgår under ”Øvrige 3.lande”.

Kroatien, der blev medlem af EU den 1. juli 2013, indgår i målingen under gruppen af EU/EØS/EFTA-lande også i årene før indtrædelsen i EU.

Personer med statsborgerskab fra det tidligere Tjekkoslovakiet er placeret i kategorien Tjekkiet. Personer med statsborgerskab fra Monaco er placeret i kategorien Frankrig.

Efter sin udtræden af EU indgår Storbritannien under gruppen af 3. lande og Storbritannien er også henført til gruppen af 3. lande i årene før udtræden.  

År for CPR-nummer

Variablen viser i hvilket år, de udenlandske statsborgere med lønmodtagerbeskæftigelse i en given måned har fået udstedt deres CPR-nummer.

Øvrige fordelingsvariable

• Køn
• Alder

 

Hvor kommer data fra?

CPR-registeret, SKAT’s eIndkomstregister, Udlændingestyrelsens Udlændingeregister, udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem EstherH samt CVR-registeret.

 

Hvor ofte kommer der nye tal?

Målingen opdateres hver måned. Ved valg af måling fremkommer en uddybning af den valgte målingsgruppe, der bl.a. oplyser hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes. Du kan i øvrigt få et fuldt overblik over opdateringskadencen for alle målinger under topmenupunktet Opdateringskalender.

 

Flere spørgsmål?

Kontakt: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, telefon 72 14 20 00, Viden og Analyse/ e-mail jobindsats@star.dk