Om udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark (Opholdsgrundlag, statsborgerskab, branche)

Hvad viser målingen og begreber?
Måling 1: Antal udenlandske statsborgere
Målingen opgør, hvor mange udenlandske statsborgere, der har haft lønindkomst inden for den valgte periode.

Måling 2: Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere
Målingen opgør antal udenlandske statsborgere omregnet til fuldtidspersoner, der har haft lønindkomst inden for den valgte periode.

Hvordan er målingen beregnet?
Målingen tager udgangspunkt i personer med udenlandsk statsborgerskab baseret på oplysninger i CPR-registeret. Denne population sammenkøres med SKATs eIndkomstregister og der udtrækkes personer med lønindkomst. Lønindkomst kan opgøres fra og med januar 2008, hvor eIndkomstregisteret blev etableret.

Populationen opdeles derefter i personer som har bopæl i Danmark hhv. ikke har registreret bopæl i Danmark, jf. registreringerne i CPR-registeret. De personer, der ikke har registreret bopæl i Danmark, betegnes som (grænse-)pendlere.

Populationen opdeles endvidere i personer med meddelt ophold til erhverv, studie, asyl, familiesammenføring og permanent opholdstilladelse (fra og med 2004) baseret på oplysninger fra Udlændingeregisteret og udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem EstherH. Personer uden meddelt ophold til erhverv, studie, asyl, familiesammenføring og permanent opholdstilladelse fra og med 2004 indgår i grupperingen ”Øvrige med lønindkomst”.

Alle udenlandske statsborgere med lønindkomst indgår i målingen, uanset hvornår de er kommet til landet og uanset om de pågældende er kommet til landet som barn eller voksen, eller om de er født af to udenlandske forældre og opvokset i Danmark. 

Lønindkomst opgøres på baggrund af oplysninger i eIndkomst og omfatter personer med en arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst - dog med følgende modifikationer:

1. Der medtages ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst ifm. ydelser efter serviceloven, hvor der kan ske lønindeholdelse samt bidragspligtig pension (pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgivere)
2. Der medtages A-indkomst som ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig ifm. strejke- og lockoutgodtgørelse, DIS-indkomster omfattende nær-, begrænset og udenrigsfart samt søindkomst, til og fra Færøerne og Grønland.

Der er ingen krav om en mindsteindkomst pr. måned eller krav om indbetaling af ATP-bidrag.

Omregningen til fuldtidsbeskæftigede baseres på det af virksomhederne indberettede antal løn-/arbejdstimer, jf. oplysninger i eIndkomst. Ved manglende indberetninger om timer anvendes indberettede ATP indbetalinger som registreret i eIndkomst i opgørelsen af antal fuldtidsbeskæftigelse. Ved manglende information om ATP indbetalinger (herunder fordi der givet arbejdets omfang ikke skal betales ATP af lønindkomsten) anvendes oplysninger om den samlede løn i den valgte periode ift. en gennemsnitlig lønindkomst for perioden som grundlag for omregning til fuldtidsbeskæftigelse.

En person kan maksimalt tælle som én fuldtidsperson indenfor samme virksomhed i den valgte periode (160 timer = 1 fuldtidsperson). Såfremt en person har lønindberetninger fra flere virksomheder i samme periode kan samme person godt tælle mere end én fuldtidsperson indenfor den valgte periode.

Ved tolkning af udviklingen over tid skal man være opmærksom på den nye ferielov fra 2020, der betyder, at nyansatte funktionærer siden september 2020 har ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Derfor fratrækkes i mindre omfang end tidligere løntimer, når nyansatte funktionærer afholder ferie. Det giver et højere antal betalte løntimer og dermed et højere antal fuldtidsbeskæftigede. Man skal derfor tolke udviklingen i 2020 og ind i 2021 med forsigtighed. Opgørelsen af antal berørte personer med lønindkomst er upåvirket af ændringerne i ferieloven.

Fra og med 1. januar 2011 indgår antallet af udenlandske lønmodtagere og selvstændige uden ansatte, der har udført arbejde i Danmark for virksomheder registreret i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT), også i målingen over udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark. Der er således tale om et databrud fra dette tidspunkt. Det betyder, at man skal være varsom med at sammenligne niveauet over antallet af udenlandske statsborgere med arbejde i Danmark før 2011 med niveauet efter dette tidspunkt.

Hvis man skal sammenligne udviklingen før og efter 2011, bør RUT-personerne i givet fald holdes ude. Det bemærkes, at RUT-personerne indgår i sumtallet for udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark (“Opholdsgrundlag i alt”), selvom opholdsgrundlag “Udstationerede (RUT)” er fravalgt under variablen “Opholdsgrundlag”.

Udenlandske lønmodtagere i RUT er aflønnet af udenlandske virksomheder, men medtages i målingen, fordi registeret opgør omfanget af udført arbejde i Danmark.

RUT-personerne indgår i målingen af fuldtidspersoner med de indberettede aktive perioder for den valgte periode.

Hvad kan målingen fordeles på?

Målingerne skal fordeles på geografisk område, periode og bopælsland. Derudover kan målingen fordeles på branche, opholdsgrundlag, og nationalitet.

Område er opgjort ud fra arbejdsstedets geografiske placering (og altså ikke efter den udenlandske statsborgers bopæl). Når data fordeles på område, angives således hvor mange udenlandske statsborgere, som defineret ovenfor, der i den valgte periode har haft arbejde i det/de valgte områder.

Branchefordelingen er primært baseret på Danmarks Statistiks DB07 nomenklatur. Borgerne med lønindkomst fra en dansk virksomhed jf. eIndkomst har fået tilknyttet brancheoplysning via CVR-registeret.

En række lønudbetalende virksomheder har ikke kunnet placeres geografisk eller på branche grundet manglende p-nr. i indberetningen til eIndkomst. Udenlandske statsborgere med lønindkomst fra disse virksomheder er derfor placeret under kategorien ”Uoplyst” i fordelingsvariablen område henholdsvis ”Uoplyst aktivitet” i fordelingsvariablen branche. For at reducere antallet af lønmodtagere under uoplyst kommune/branche over hele måleperioden, har STAR foretaget følgende:

• Frem- og tilbageskrevet p-numre i en række tilfælde, hvor der har manglet et p-nummer ved lønindberetningen. Hvis der eksempelvis i en kortere periode har manglet et p-nummer ved en virksomheds lønindberetninger, er p-nummeret tilbageskrevet eller fremskrevet fra det tidspunkt, hvor p-nummeret første gang eller senest optræder i virksomhedens indberetning.
• Foretaget fremskrivning hvis lønindberetningerne ikke umiddelbart har kunnet kobles til et aktivt CVR-nr. Det kan fx være relevant, hvis der for ophørte virksomheder sker nogle efterfølgende lønudbetalinger eller efterreguleringer. Hvis STAR tidligere har haft et aktivt CVR-nr. på virksomheden, er dette derfor fremskrevet.

Man skal herudover være opmærksom på, at en række virksomheder udbetaler løn fra et centralt lønkontor, som kan være beliggende i en anden kommune end arbejdsstedets placering. Udenlandske statsborgere med lønindkomst fra disse virksomheder er derfor placeret i det centrale lønkontors kommune og ikke i det konkrete arbejdssteds kommune. På trods af den nævnte reduktion af personer med ’uoplyst’ område/branche kan fordelingen af beskæftigede udenlandske lønmodtagere geografisk og på branche således fortsat være behæftet med en vis usikkerhed over tid.

Alle ansættelsessteder en person måtte have inden for den valgte periode indgår i opgørelsen. Da udenlandske statsborgere således kan skifte ansættelsessted eller have flere sideløbende ansættelser i løbet af den valgte periode, vil summen af antal udenlandske statsborgere i de enkelte brancher hhv. områder kunne overstige det totale antal unikke udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark, som det fremgår af ”Branche i alt” hhv. ”Hele landet” i variablen område.

Bopælsland angiver, hvor de udenlandske statsborgere har registreret bopælsadresse, jf. registreringerne i CPR registeret. Der fordeles på Bopæl i Danmark og Uden bopæl i Danmark. Personer uden registreret bopæl i Danmark, men som har lønindkomst i Danmark betragtes i opgørelserne som (grænse-)pendlere. Bopæl i Danmark hhv. uden for Danmark opgøres på grundlag af den registrerede bopælsstatus primo måneden. I månedsopgørelser kan samme person således kun have én bopælsstatus - enten i eller uden for Danmark. Det bemærkes, at gruppen af pendlere også kan omfatte statsborgere fra 3. lande, som har ophold under fx Koncernordningen eller Fast-track-ordningen, men som kun er i landet i så korte perioder, at de ikke skal have dansk bopæl. Der er ingen krav om bosættelse i Danmark ved Koncernordningen, Forskerordningen og Fast-track-ordningen. Personer med ophold på disse ordninger er fritaget fra bortfaldsreglerne og kan dermed opholde sig i Danmark efter eget ønske under perioden med en gyldig opholdstilladelse.

Nationalitet (udenlandsk statsborgerskab) er opgjort historisk, jf. oplysninger fra CPR-registeret. Det betyder, at de udenlandske statsborgere, som opnår dansk statsborgerskab, kun vil indgå i opgørelsen som udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark i de perioder, hvor de er udenlandske statsborgere. Statsborgerskabet opgøres primo måneden. Dobbelt statsborgerskab er blevet en mulighed fra 1. september 2015. Udenlandske statsborgere, der får dansk statsborgerskab vil udgå af opgørelsen fra tidspunktet for det danske statsborgerskab, uanset om de fastholder deres oprindelige statsborgerskab (dobbelt statsborgerskab) eller ej. Muligheden for udenlandsk statsborgerskab kan dermed påvirke udviklingen i antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i perioden efter 1. september 2015.

Nationalitet er opdelt i tre hovedkategorier: Nordiske lande, EU/EØS/EFTA ekskl. de nordiske lande samt resten af verden under fællesbetegnelsen: 3. lande. Under hovedkategorierne Nordiske lande henholdsvis EU/EØS/EFTA ekskl. de nordiske lande indgår en underopdeling på samtlige lande. Under 3.lande indgår en underopdeling på landeniveau på de 15 lande, der i 2020 havde flest udenlandske statsborgere (fuldtidsbeskæftigede) med lønindkomst i Danmark. De resterende lande i denne kategori indgår under ”Øvrige 3.lande”.

Kroatien, der blev medlem af EU den 1. juli 2013, indgår i målingen under gruppen af EU/EØS/EFTA-lande også i årene før indtrædelsen i EU.

Personer med statsborgerskab fra det tidligere Tjekkoslovakiet er placeret i kategorien Tjekkiet. Personer med statsborgerskab fra Monaco er placeret i kategorien Frankrig.

Efter sin udtræden af EU indgår Storbritannien under gruppen af 3. lande og Storbritannien er også henført til gruppen af 3. lande i årene før udtræden.  

Opholdsgrundlag

Opholdsgrundlag opgøres ud fra det seneste registrerede opholdsgrundlag i måneden. I månedsopgørelser kan samme person således kun have ét opholdsgrundlag.

Opholdsgrundlaget er opdelt i henholdsvis en erhvervsdel og studiedel og i opholdsgrundlag til henholdsvis asyl, familiesammenføring, permanent (tidsubegrænset) opholdstilladelse, Udstationerede RUT og ”øvrige med lønindkomst”.

Kategorien ”øvrige med lønindkomst” indeholder udenlandske statsborgere, som har haft lønindkomst i Danmark, men som ikke har fået udstedt et opholdsgrundlag til erhverv, studie, asyl, familiesammenføring eller en permanent (tidsubegrænset) opholdstilladelse i perioden fra januar 2004 og frem. I denne kategori indgår således personer, der kan have fået et opholdsgrundlag før 2004, nordiske statsborgere der ikke behøver et opholdsgrundlag for at bosætte sig og finde beskæftigelse i Danmark samt udenlandske statsborgere, der er undtaget for at skulle have en opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Danmark. Endelig vil også eventuelle personer med ”ukendt” opholdsgrundlag indgå her. At opholdsgrundlaget er ukendt betyder, at det ikke har været muligt for STAR at koble oplysninger fra CPR-registeret og eIndkomst om en udenlandsk statsborgere med lønindkomst til et eventuelt opholdsgrundlag, fordi der i leverancen af opholdsgrundlag fra Udlændingestyrelsen har manglet et CPR-nummer.

Der vil fortsat kunne være flygtninge og familiesammenførte, der henføres til gruppen af ”øvrige med lønindkomst”. Det gælder fx flygtninge og familiesammenførte, der har fået ophold/permanent ophold i årene inden 2004. Der vil også være flygtninge og familiesammenførte, som har fået dansk statsborgerskab og derfor ikke optræder i målingen med lønindkomst optjent efter skiftet af statsborgerskabet. Kategorierne asyl og familiesammenføring vil dermed heller ikke kunne bruges til opgørelser af, hvor mange tidligere flygtninge og familiesammenførte, der på et givent tidspunkt er i beskæftigelse.

Erhvervsdelen omfatter dels ophold til erhverv for EU/EØS-statsborgere (EU-opholdsbekendtgørelsen) og opholdsordninger til erhverv for statsborgere fra 3. lande.

Ophold til erhverv for EU/EØS-statsborgere er opdelt på henholdsvis:

• Registreringsbeviser samt arbejdstilladelser til EU-borgere som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændigt erhverv
• Familiemedlemmer til EU/EØS-borgere, der er arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, udstationerede, studerende, har tilstrækkelige midler eller er pensionerede. Omfatter familiemedlemmer uanset om de er EU/EØS-statsborgere eller ej.
• Øvrige med EU-ophold (tilstrækkelige midler, folkepensionister og udstationerede)

Det bemærkes, at familiemedlemmer til en EU-statsborger har mulighed for at søge om registreringsbevis eller opholdskort efter betingelserne i EU-opholdsbekendtgørelsen. En EU-statsborger har tillige mulighed for at søge om opholdstilladelse efter reglerne i udlændingeloven. Det betyder, at der kan indgå EU/EØS-statsborgere under ordningerne for 3. lande og statsborgere fra 3. lande under ophold i tilknytning til EU-bekendtgørelsen.

Det bemærkes herunder, at der under ’Lønarbejde og selvstændige erhvervsdrivende (EU-opholdsbekendtgørelsen)’ indgår et større antal statsborgere fra Storbritannien. Der er her tale om personer, der den 31. december 2020 havde ophold i Danmark i medfør af EU-reglerne om fri bevægelighed og som via et såkaldt Brexit opholdsdokument har bevaret retten til ophold og arbejde i Danmark på baggrund af udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien. Da STAR ikke aktuelt modtager oplysninger om udstedte Brexit opholdsdokumenter, står de pågældende personer fortsat under det tidligere opholdsgrundlag.

Ophold til erhverv for statsborgere fra 3. lande omfatter opholds- og arbejdstilladelser efter Beløbsordningen, Supplerende beløbsordning, Positivlisten (for henholdsvis højtuddannede og faglærte), Greencard, Koncernordningen, Forskere (ej PhD), Landbrug (fodermestre og driftsledere), Trainee, Fast track-ordningens fem spor, Etableringskort, Start-up Denmark samt en øvrig kategori (”Øvrigt lønarbejde”) og Medfølgende familie til erhverv.

Jobplanen fra 1. juli 2008 omfattede 4 ordninger, Greencard, Positivlisten, Beløbsordningen og Koncernordningen, hvoraf de tre første videreføres med reformen af International Rekruttering (IR-reformen) af 2015. Koncernordningen er udfaset, og kategorien omfatter kun ansøgninger indgivet inden 1. april 2015.

Koncernopholdstilladelse er blevet tildelt statsborgere fra 3. lande, der normalt arbejder i et andet land for en virksomhed, der også er repræsenteret i Danmark. Koncernopholdstilladelsen giver adgang til i en begrænset periode skiftevis at arbejde i Danmark og i udlandet.

Beløbsordningen omfatter udlændinge, som er tilbudt arbejde med høj løn (årlig løn på minimum 487.000 kr. i 2024).

Greencard tildeles statsborgere fra 3. lande, der på baggrund af et pointsystem, baseret på uddannelsesniveau, sprogfærdigheder og tilpasningsevne, vurderes at kunne finde arbejde i Danmark. Med IR-reformen er der indført betydelige ændringer af greencard-ordningen.

Opholdsgrundlag efter Positivlisten tildeles statsborgere fra 3. lande, der har fået arbejde inden for jobområder opført på en positivliste over stillingsbetegnelser, der giver adgang til beskæftigelse i Danmark. Opholdsgrundlaget gives under forudsætning af et konkret jobtilbud og ansættelse hos en dansk arbejdsgiver efter dansk overenskomst. Personerne forudsættes at kunne forsørge sig selv under opholdet.

Med IR-reformen kan der ikke efter 1. januar 2015 indgives ansøgninger i kategorien ”Øvrigt lønarbejde og selvstændigt erhvervsdrivende”. Området er delvist overgået til selvstændige ordninger. Sidstnævnte gælder bl.a. opholdstilladelser til Forskere (ej PhD), Landbrug (fodermestre og driftsledere), Start-up Denmark og ”Særlige individuelle kvalifikationer”, der benyttes på ansøgninger indgivet efter 1. januar 2015. Før IR-reformen ville sådanne opholdstilladelser befinde sig i kategorien ”Øvrigt lønarbejde og selvstændigt erhvervsdrivende”.

Forskere (ej PhD) omfatter også gæsteforskere, mens PhD-ere med IR-reformen er rubriceret under studieområdet mv. Opholdstilladelser til forskere fra perioden 2011-2014 er henført til Forskere (ej PhD), mens tilladelser forud for 1. januar 2011 er henført under ”Øvrigt lønarbejde”. Der er således databrud mellem 2010 og 2011 ved disse kategorier.

Opholdstilladelser til fodermestre og driftsledere fra perioden 2011-2014 er henført under den nye kategori Landbrug (fodermestre og driftsledere), mens tilladelser forud for 1. januar 2011 er henført under ”Øvrigt lønarbejde”. Der er således databrud mellem 2010 og 2011 ved disse to kategorier.

Start-up Denmark er en ordning, der giver udenlandske iværksættere med en innovativ forretningsidé, der kan bidrage til vækst og nye arbejdspladser i Danmark, mulighed for at få opholds- og arbejdstilladelse til at drive selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark.

Fast-track-ordningen er en ny ordning indført med IR-reformen, som træder i kraft 1. april 2015. Ordningen kan benyttes af udlændinge, der er tilbudt job i en virksomhed, der er certificeret til at kunne ansætte højtkvalificerede udlændinge med kort varsel.

Etableringskortet er indført med IR-reformen. Udlændinge, der afslutter en dansk kandidat- eller dansk ph.d.-grad, kan få en opholdstilladelse med henblik på et etablere sig i Danmark efter endt uddannelse.

Opholdsgrundlag som Trainee tildeles statsborgere fra 3. lande, der har arbejde i en virksomhed i Danmark i en kortere periode med det formål at uddanne sig. Ansøgeren skal gennemgå et uddannelses- og/eller kursusforløb i virksomheden i Danmark. Det samlede trainee-ophold her i landet kan ikke udstrækkes over mere end 24 måneder.

”Øvrigt lønarbejde (3.lande)” omfatter:

• Opholdsgrundlag inden for kategorien ”Øvrigt lønarbejde og selvstændigt erhvervsdrivende” for perioden frem til 1. januar 2015, hvor IR-reformen trådte i kraft.
• Opholdsgrundlag inden for IR-reformens nye kategorier ”Boreplatform og lign.” og ”Særlige individuelle kvalifikationer”, dvs. efter 1. januar 2015. ”Særlige individuelle kvalifikationer” omfatter opholdstilladelser ved ansættelser, hvor ansøgers særlige kvalifikationer er så tæt knyttet til stillingen, at den på gældende ikke umiddelbart kan erstattes af en anden person. Før IR-reformen indgik disse opholdstilladelser i kategorien ”Øvrigt lønarbejde og selvstændigt erhvervsdrivende”. Det drejer sig bl.a. om idrætsudøvere og trænere, musikere, artister og kunstnere samt specialiserede kokke.
• ”Specialister”, der med IR-reformen pr. 1. januar 2015 ikke længere er en selvstændig ordning, og ”arbejdsmarkedstilknytning”.

Der er et databrud ved ”Øvrigt lønarbejde” mellem 2010 og 2011, idet beskæftigede forskere samt fodermestre og driftsledere, der har fået udstedt en opholdstilladelse før 1. januar 2011 indgår under ”Øvrigt lønarbejde”, mens personer fra disse grupper, der har fået opholdstilladelse efter 1. januar 2011 er henført til henholdsvis Forskere (ej PhD) og Landbrug (fodermestre og driftsledere). Desuden indgår PhD-ansatte på erhvervsområdet, der har fået udstedt en opholdstilladelse forud for 2011 under ”Øvrigt lønarbejde”, mens de indgår under kategorien PhD på studieområdet, hvis de har fået udstedt en opholdstilladelse i perioden 2011-2014. Der er således også databrud mellem 2010 og 2011 på disse områder.

Databruddene i 2010/2011 skyldes, at 2011 er det første hele år, hvor de relevante registreringer på emneord foreligger i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem EstherH. Det har ikke været muligt at udskille sager vedrørende forskere, fodermestre, driftsledere og PhD-ere på erhvervsområdet før dette tidspunkt.

Medfølgende familie til erhverv omfatter personer med familiemæssig tilknytning til personer med opholdstilladelse til erhverv.

Opholdsgrundlag til studie

Statsborgere fra Norden og EU med opholdsgrundlag til studie, har mulighed for at tage erhvervsarbejde i Danmark. Statsborgere fra 3. lande som får ophold på en videregående uddannelse, har mulighed for at tage erhvervsarbejde i begrænset omfang. Statsborgere fra 3. lande optaget på videregående uddannelser i Danmark har efter IR-reformen mulighed for at arbejde op til 20 timer om ugen (tidligere 15 t/uge) ved siden af deres studie samt være fuldtidsansat i månederne juni, juli og august.

Udenlandske studerende bidrager til det danske arbejdsmarked, og er dermed relevante at blive talt med i den samlede bestand af udenlandsk arbejdstagere.

Studiedelen er opdelt i ordninger for henholdsvis statsborgere fra 3.lande og ophold til studie under EU-bekendtgørelsen.

Studiedelen for statsborgere fra 3. lande omfatter uddannelse (ekskl. folkehøjskole), PhD, praktikanter, medfølgende familie til personer med ophold til studie samt ”Øvrige ophold til studier”. Medfølgende familie må arbejde ubegrænset.

Med IR-reformen har udlændinge, der skal tage en PhD-uddannelse i Danmark fået en særskilt opholdsordning og disse er derfor opført som en særskilt kategori. Tidligere har udlændinge, der skulle tage en PhD-uddannelse, fået opholds- og arbejdstilladelse som forskere under erhvervsområdet eller opholdstilladelse som studerende på videregående uddannelse under Danske Universiteter. De lønnede PhD’ere på erhvervsområdet og de PhD-studerende fra uddannelsesområdet, der har fået udstedt opholdstilladelse i perioden 2011-2014, indgår under kategorien PhD. For perioden forud for 2011 indgår PhD’ere på erhvervsområdet under ”øvrigt lønarbejde” og de PhD-studerende under ”uddannelse”. Der er således databrud mellem 2010 og 2011 på disse områder.

Kategorien ”Øvrige ophold til studier” omfatter:

• Volontør og working holiday mv., der tidligere har været benævnt ”humanitært arbejde” og som også indeholder opholdstilladelser fra det øvrige studieområde bl.a. Danida-stipendiater
• Ophold til studie for statsborgere fra 3. lande i øvrigt, herunder Kursus på Folkehøjskole, religiøse forkyndere mv.

Studiedelen for udenlandske statsborgere under EU-bekendtgørelsen omfatter registreringsbeviser til uddannelse.

Det bemærkes, at familiemedlemmer til en EU-statsborger har mulighed for at søge om registreringsbevis eller opholdskort efter betingelserne i EU-opholdsbekendtgørelsen. En EU-statsborger har tillige mulighed for at søge om opholdstilladelse efter reglerne i udlændingeloven. Det betyder, at der kan indgå EU/EØS-statsborgere under ordningerne for 3. lande og statsborgere fra 3. lande under ophold i tilknytning til EU-opholdsbekendtgørelsen.

Opholdsgrundlag til asyl omfatter 3. landsborgere, der har fået ophold til asyl fra og med 2004. Kategorien omfatter ”flygtningestatus” og ”andet grundlag”.

”Flygtningestatus” omfatter:

• Asylansøgere, der risikerer at blive udsat for en konkret, individuel forfølgelse, der er omfattet af Flygtningekonventionen (Konventionsstatus).

• Beskyttelsesstatus eller midlertidig beskyttelsesstatus, der kan meddeles en asylansøger, der ikke opfylder betingelserne i FN’s Flygtningekonvention, men som ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

• Kvoteflygtninge – et vist antal flygtninge, der befinder sig uden for Danmark, tilbydes årligt genbosætning i Danmark efter aftale med FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

”Andet grundlag” omfatter humanitær opholdstilladelse til udlændinge, der er registreret som asylansøger i Danmark og ”andre grunde”, fx til uledsagede mindreårige asylansøgere eller til afviste asylansøgere på grund af udsendelseshindringer.

Opholdsgrundlag til familiesammenføring omfatter udenlandske statsborgere, der har fået ophold til familiesammenføring fra og med 2004. Kategorien omfatter ”familiesammenføring” og ”det øvrige opholdsområde”.

”Familiesammenføring” er opgjort på ægtefæller/registrerede partnere og faste samlevere til henholdsvis herboende flygtning, indvandrer og dansk eller nordisk statsborger.

 ”Øvrig familiesammenføring” omfatter:

• Familiesammenføring efter EU-reglerne - udlændinge, der er familiemedlemmer til danske statsborgere, der har benyttet EU's regler om fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land (ægteskab eller fast samliv, børn, forældre/anden familie).

• Mindreårige børn (til herboende flygtninge og andre).

• Øvrige opholdssager (omfatter bl.a. tilladelser mhp. adoption og øvrige sager som omfatter dansk mindretal, andre familiemedlemmer end børn under 15 år og ægtefæller/faste samlevere, dansk afstamning samt øvrige).

Permanent (tidsubegrænset) opholdstilladelse omfatter udenlandske statsborgere, der har fået permanent opholdstilladelse fra og med 2004. Kategorien omfatter:

• Permanent ophold for personer, der har haft opholdstilladelse under ordningerne for tredjelandsborgere, herunder 1) ophold til asyl, familiesammenføring og 2) erhverv og studie.

• Permanent ophold i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsen, dvs. for udenlandske statsborgere, der er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed (enten som EU-statsborger eller familiemedlem til en EU-statsborger).

Hvor kommer data fra?
CPR-registeret, SKAT’s DetailCOR (E-indkomst), Udlændingestyrelsens Udlændingeregister, udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem EstherH samt CVR-registeret.

Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres hver måned. Ved valg af måling fremkommer en uddybning af den valgte målingsgruppe, der bl.a. oplyser, hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes. Du kan i øvrigt få et fuldt overblik over opdateringskadencen for alle målinger under topmenupunktet Opdateringskalender.

Flere spørgsmål?
Kontakt: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, telefon 72 14 20 00, Viden og Analyse/ e-mail jobindsats@star.dk