07.01.2025
Om antal personer og fuldtidspersoner
Målingen viser antal personer og fuldtidspersoner på dagpenge. Derudover viser målingen fuldtidspersoner på dagpenge i pct. af arbejdsstyrken og i pct. af befolkningen.
Hvad viser målingen?
- Målingsvariable 1: Antal personer
Viser, hvor mange unikke personer, der har modtaget a-dagpenge indenfor den valgte periode. - Målingsvariable 2: Antal fuldtidspersoner
Viser antal personer, omregnet til fuldtidspersoner på a-dagpenge. - Målingsvariable 3: Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år
Viser antal personer, omregnet til fuldtidspersoner, på a-dagpenge opgjort som andel af de 16-66-årige i arbejdsstyrken. - Målingsvariable 4: Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen 16-66 år
Viser antal personer, omregnet til fuldtidspersoner, på a-dagpenge opgjort som andel af de 16-66-årige i befolkningen.
Hvordan er målingen beregnet?
Målingsvariable 1: Antal personer
Målingsvariablen er opgjort som antal unikke personer, der har modtaget a-dagpenge i den valgte periode. Personer, der har modtaget a-dagpenge flere gange inden for den valgte periode, tæller kun med én gang i opgørelsen. Hvis man f.eks. har valgt perioden ét år, og en person har modtaget a-dagpenge to eller flere gange inden for dette år, vil personen således kun tælle som én person i opgørelsen.
Målingsvariable 2: Antal fuldtidspersoner
Målingsvariablen er beregnet som antal timer, hver enkeltperson har modtaget a-dagpenge inden for den valgte periode divideret med det antal mulige timer, som hele perioden dækker over.
Hvis man har valgt perioden ét år, svarende til1.924 timer, og en personer har modtaget a-dagpenge i 962 timer, svarende til 26 uger, vil personen tælle med som en halv person i opgørelsen af antal fuldtidspersoner.
Måling 1 ganget med måling 2 (hvor måling 2 divideres med antallet af uger i den valgte periode – for eksempel 1.924 timer hvis der er valgt en årsperiode) giver måling 3 som resultat. Der kan dog forekomme afvigelser pga. afrunding.
Målingsvariable 3: Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år
Målingsvariablen er beregnet som antal fuldtidspersoner (jf. måling 3) divideret med antal personer mellem 16 og 66 år i arbejdsstyrken, dvs. personer som enten er i beskæftigelse eller er ledige.
Antal personer i arbejdsstyrken hentes fra tabellen under Befolkning og arbejdsmarked.
Målingsvariable 4: Fuldstidspersoner i pct. af befolkningen 16-66 år
Målingsvariablen er beregnet som antal fuldtidspersoner (jf. måling 3) divideret med antal personer mellem 16 og 66 år i befolkningen.
Antal personer i arbejdsstyrken hentes fra tabellen under Befolkning og arbejdsmarked
I forhold til de øvrige målinger om personer og forløb, skal man være opmærksom på, at hverken ferie fra beskæftigelse eller fra ledighed indgår i målingerne.
Desuden har a-dagpengemodtagere siden den 1. januar 2015 under de første 14 dage af et sygdomsforløb modtaget a-dagpenge fremfor som tidligere at modtage sygedagpenge fra første sygedag.
For i Jobindsats.dk at opretholde et konsistent ledighedsbegreb over tid for a-dagpengemodtagere er der derfor i ovenstående målinger i perioder fra og med januar 2015 ikke medtaget perioder med a-dagpenge udbetalt inden for de første 14 dage af et sygdomsforløb.
Generelt opgøres målingerne som bruttoledighedsmålinger.
Bruttoledighed
Antal bruttoledige personer opgøres som antal unikke personer (cpr-numre), der indenfor det valgte område og den valgte periode modtager a-dagpenge og/eller deltager i løntilskudsaktivering. Antal a-dagpengemodtagere, der er i løntilskud i den valgte periode og ikke på noget andet tidspunkt modtager a-dagpenge i den valgte periode, er således lagt til antal a-dagpengemodtagere.
Antal bruttoledige fuldtidspersoner omregnes med udgangspunkt i antal unikke personer med forsørgelse og/eller løntilskudsaktivering iht. det antal dage og timer med ydelse i perioden hhv. antal dage og timer i løntilskudsaktivering i perioden. Aktivering i løntilskud regnes altid som aktivering på fuld tid (7,4 timer pr. dag) uanset hvilket timeantal, der af jobcenteret er registreret for det i beregningen anvendte løntilskudsforløb.
Forskellen mellem antal personer og fuldtidspersoner i bruttoledighed udgøres af de personer, der ikke er fuldtid i løntilskud samt personer, der ikke får fuld forsørgelse i den valgte periode. Fx vil en person der modtager a-dagpenge i perioden 1.3.-15.3. (37 timer ugentligt) indgå som én person i antal personer for marts måned, men ½ fuldtidsperson i bruttoledigheden for marts måned. En person, der modtager 30 timers dagpenge ugentligt i hele den valgte periode vil indgå som én person i antal personer inden for den valgte periode, men 30/37 fuldtidsperson i bruttoledigheden.
Ledighedstimer
Antal ledighedsstimer i målingerne baseres på a-kassernes indberetninger af fradragstimer. Generelt anses en time, der ikke er berørt af fradrag, for værende en time med ledighed.
Hvad kan målingen fordeles på?
Udover geografisk område og periode kan målingen fordeles på:
Hvor kommer data fra?
Ydelsesdata for dagpengemodtagere kommer for perioder efter 1. juli 2017 fra Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings Register (FLEUR). Ydelsesdata for perioder før d. 1. juli 2017 kommer fra Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM).
Data om løntilskudsperioder kommer fra AMANDA/PLAN-data/Resultatdata.
Tal for arbejdsstyrke og befolkning kommer fra Danmarks Statistik.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres hver måned.
Flere spørgsmål?
Find kontaktinformationer på kontakt-siden.