07.01.2025
Om forsørgelsesudgifter
Målingen viser offentlige forsørgelsesudgifter til a-dagpengemodtagere, målt i løbende udgifter.
Hvad viser målingen?
- Målingsvariable 1: Offentlige forsørgelsesudgifter, løbende priser
Målingen viser de samlede offentlige forsørgelsesudgifter til a-dagpengemodtagere inden for den valgte periode. Udgifterne er målt i løbende priser.
At udgifterne i målingsvariable 1 er opgjort i løbende priser betyder, at udgiftsudviklingen fra år til år angiver de faktisk afholdte udgifter til finansiering af a-dagpenge og således ikke er korrigeret for den årlige løbende satsregulering af overførselsindkomster, jf. satsreguleringsloven.
Hvordan er målingsvariablen beregnet?
Målingsvariable 1: Offentlige forsørgelsesudgifter, løbende priser
Offentlige forsørgelsesudgifter omfatter udbetalinger på baggrund af alle a-dagpengetimer, inkl. udbetalte a-dagpenge ifbm. de første 14 dage med sygdom, a-dagpenge ifbm. EØS-perioder (jobsøgning i udlandet med dagpenge) og feriedagpenge. Der er tale om beregnede udgifter, som er fremkommet ved på personniveau at gange antallet af udbetalte timer i måneden med den udbetalte dagpengesats for personen. En person kan skifte dagpengesats i løbet af en periode, og kan derfor have forskellige dagpengesatser inden for perioden. Dette er der taget højde for i målingen. Udgifterne til dagpenge for den enkelte person er efterfølgende akkumuleret for alle personer inden for den valgte periode.
Hvad kan målingen fordeles på?
Målingen skal fordeles på geografisk område og periode.
Udover geografisk område og periode kan målingen fordeles på:
Disse data er for alle personer opgjort den sidste dag i den valgte periode på nær for fordelingsvariablen område.
For fordelingen på kommuner fordeles udgifterne på de forskellige kommuner i tilfælde af, at en person har skiftet bopæl i løbet af en måned. Det betyder, at en person der skifter bopæl i løbet af en måned kan indgå med udgifter i to forskellige kommuner.
Læs mere om fordelingsvariable
Ledige tæller med i målingen, indtil personerne når folkepensionsalderen. En person tæller således kun med til og med den måned, hvor vedkommende når folkepensionsalderen. Eventuelle udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen, indgår ikke. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2020 var 66 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.
Hvor kommer data fra?
For perioder efter 1. juli 2017 stammer udgifter til dagpengemodtagere fra de indberetninger som a-kasserne leverer til STAR gennem Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings Registeret (FLEUR).
For perioder før 1. juli 2017 stammer data fra Registeret for Arbejdsmarkedsstatistik (RAM).
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres hver måned.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
Populationsafgrænsningen i målingen er ændret ved offentliggørelse af data for februar 2024. Tidligere indgik udgifter til a-dagpenge ifbm. de første 14 dage med sygdom, a-dagpenge ifbm. EØS-perioder og feriedagpenge ikke i målingen for at sikre overensstemmelse med populationsafgrænsningen i målingen vedr. antal dagpengemodtagere (Antal personer og fuldtidspersoner). Da dagpengemodtagere ikke står til rådighed for det danske arbejdsmarkedet i perioder med sygdom, EØS og ferie, indgår disse ikke i målingen om antal dagpengemodtagere.
Der har dog været en efterspørgsel efter, at målingen af udgifter til dagpenge svarer til de faktiske dagpengeudgifter. Tilpasningen af målingen sker derfor med henblik på, at kommuner og a-kasser bedre kan anvende målingen til at opgøre det samlede antal udbetalte dagpenge- også for perioder, hvor personerne ikke står til rådighed for det danske arbejdsmarked.
Ændringen trådte i kraft ved offentliggørelsen af data den 2. april 2024 med tilbagevirkende kraft. Ændringen betyder, at de offentlige forsørgelsesudgifter til dagpenge er steget sammenlignet med tidligere offentliggjorte data.
Flere spørgsmål?
Find kontaktinformationer på kontakt-siden.