20.08.2026

Efterløn: Antal og andel efterlønsbidragsbetalere blandt dagpengeforsikrede

Målingen viser hvor mange personer der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september (1. november i 2012) det valgte år opgjort som antal og som andel af dagpengeforsikrede.

Om efterlønsbidragsbetalere

Efterløn er en frivillig tilbagetrækningsordning for medlemmer af en a-kasse, der betaler efterlønsbidrag.

Ordningen giver mulighed for en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet nogle år før den egentlige folkepensionsalder.

For personer født den 1. juli 1959 og derefter kan efterløn modtages i op til 3 år. Fra 1. juli 2018 blev perioden gradvist afkortet fra 5 til 3 år før folkepensionen. For at opfylde betingelserne for at få ret til efterløn skal man:

Være medlem af en dansk a-kasse
Være fyldt 64 år, men ikke nået folkepensionsalderen. Efterlønsalderen blev gradvist forhøjet fra 60 til 64 år fra 2014 til 2023
Som hovedregel have betalt efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år og senest fra det fyldte 30. år
Kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed
Have indberettet værdien af pensioner
Have bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land.

Hvad viser målingen?

Målingen viser:

Antal efterlønsbidragsbetalere
Andel efterlønsbidragsbetalere blandt dagpengeforsikrede

Målingen kan fordeles på:

Område
Periode (år)
Køn
Alder
Herkomst
A-kassetilhørsforhold

Alle fordelingsvariable er for alle personer opgjort pr. 1. september det valgte år (1. november i 2012).

Personer, der indbetaler efterlønsbidrag og er bosiddende i udlandet indgår under "Uoplyst område" ved områdefordelingen.

Variabelbeskrivelser

Målingsvariabel 1: Antal efterlønsbidragsbetalere

Målingsvariablen viser antal personer, som indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september (1. november i 2012) det valgte år.

Målingsvariablen er opgjort som antal enkeltpersoner, der har indbetalt efterlønsbidrag pr. 1. september (1. november i 2012) det valgte år. En person kan ikke indbetale efterlønsbidrag til flere a-kasser inden for den valgte periode og tæller dermed kun med én gang i opgørelsen.

Målingsvariabel 2: Andel efterlønsbidragsbetalere blandt dagpengeforsikrede

Målingsvariablen viser andelen af dagpengeforsikrede, som indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september (1. november i 2012) det valgte år.

Målingsvariablen er beregnet som antal efterlønsbidragsbetalere (jf. målingsvariabel 1) divideret med antal dagpengeforsikrede i alderen 16 år til folkepensionsalderen.

Afgrænsninger

I målingen indgår:

Personer der har indbetalt efterlønsbidrag pr. 1. september (1. november i 2012) det valgte år
Personer i alderen 16 år til folkepensionsalderen (i praksis kan personer under 18 år, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau, også indgå)

Indgår ikke:

Personer med bidragsfri periode eller pause fra indbetaling af efterlønsbidrag (disse kan på et senere tidspunkt vælge at indbetale efterlønsbidrag igen og vil dermed have en fremtidig tilknytning til efterlønsordningen)
Personer der er overgået til efterløn
Personer der har modtaget et efterlønsbevis (da man da ikke længere skal betale bidrag)
Personer der modtager overgangsydelse (ordningen blev udfaset i løbet af 2006)
Personer der har nået folkepensionsalderen

Vær opmærksom på

Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering.

Hvis der er et udfald på færre end 3 observationer, diskretioneres cellen i tabellen. Det betyder, at et udfald på 0, 1 eller 2 erstattes med en prik. Det kan også påvirke øvrige celler i tabellen.

Indbetaling af efterlønsbidrag er et udtryk for, om et medlem er i gang med at optjene ret til efterløn, hvorfor statistikken giver et overblik over den forventede, fremtidige tilknytning til efterlønsordningen.

Den 1. januar 2007 trådte Velfærdsreformen i kraft, hvilket medførte, at man som hovedregel skal have 30 års medlemsanciennitet i en a-kasse og indbetale efterlønsbidrag i 30 år for at have ret til at gå på efterløn. Før denne dato skulle man som hovedregel betale efterlønsbidrag senest fra man blev 35 år. Dog sikrer en overgangsordning, at alle født før 1. januar 1976, som ville have haft mulighed for at opfylde kravet om 25 års medlemsanciennitet samt indbetaling til efterløn har mulighed for at gå på efterløn.

Personer, der er født mellem 1. juli 1960 og 31. december 1975 og betalt efterlønsbidrag i perioden før 1. januar 2008, inden det fyldte 35. år, eller har betalt efterlønsbidrag i 2007 efter det 35. år, har muligheden for i en periode ikke at betale til efterlønsordningen, hvilket kaldes en bidragsfri periode.

Da man skal tilmelde sig efterlønsordningen senest, når man fylder 30 år og efterlønsalderen er steget til over 60 år, vil der være personer, som i udgangspunktet ville betale efterløn i mere end 30 år. Er man født efter 1. januar 1976 kan man højest betale bidrag i 30 år, og der vil for de personer forekomme pauser i indbetaling af efterløn. De kan benytte sig af pauser i efterlønsbetalingen, således at de kun kommer til at indbetale til efterlønsordningen i 30 år.

Som led i Tilbagetrækningsreformen fra 2011, Aftale om flere år på arbejdsmarkedet fra 2017 og Aftale om en ny ret til tidlig pension fra 2020 er der givet mulighed for at anmode om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i hhv. 2012, 2018 og 2022. Dette forklarer de større fald i antallet af efterlønsbidragsbetalere fra 2011 til 2012, fra 2017 til 2018, samt fra 2021 til 2022.