Om antal og andel efterlønsbidragsbetalere blandt dagpengeforsikrede

Hvad viser målingen?

• Målingsvariable 1: Antal efterlønsbidragsbetalere
  Viser antal personer, som indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september (1. november i 2012) det valgte år. 
• Målingsvariable 2: Andel efterlønsbidragsbetalere blandt dagpengeforsikrede 
  Målingen viser andel personer blandt dagpengeforsikrede, som indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september (1. november i 2012) det valgte år.

Hvordan er målingen beregnet?

Indbetaling af efterlønsbidrag er et udtryk for, om et medlem er i gang med at optjene ret til efterløn, hvorfor statistikken giver et overblik over den forventede, fremtidige tilknytning til efterlønsordningen.

Den 1. januar 2007 trådte Velfærdsreformen i kraft, hvilket medførte, at man som hovedregel skal have 30 års medlemsanciennitet i en a-kasse og indbetale efterlønsbidrag i 30 år for at have ret til at gå på efterløn. Før denne dato skulle man som hovedregel betale efterlønsbidrag senest fra man blev 35 år. Dog sikrer en overgangsordning, at alle født før 1. januar 1976, som ville have haft mulighed for at opfylde kravet om 25 års medlemsanciennitet samt indbetaling til efterløn har mulighed for at gå på efterløn.

Personer, der er født mellem 1. juli 1960 og 31. december 1975 og betalt efterlønsbidrag i perioden før 1. januar 2008, inden det fyldte 35. år, eller har betalt efterlønsbidrag i 2007 efter det 35. år, har muligheden for i en periode ikke at betale til efterlønsordningen, hvilket kaldes en bidragsfri periode.

Da man skal tilmelde sig efterlønsordningen senest, når man fylder 30 år og efterlønsalderen er steget til over 60 år, vil der være personer, som i udgangspunktet ville betale efterløn i mere end 30 år. Er man født efter 1. januar 1976 kan man højest betale bidrag i 30 år, og der vil for de personer forekomme pauser i indbetaling af efterløn. De kan benytte sig af pauser i efterlønsbetalingen, således at de kun kommer til at indbetale til efterlønsordningen i 30 år.

Personer med bidragsfri periode eller pause fra indbetaling af efterlønsbidrag indgår ikke i opgørelsen af antal efterlønsbidragsbetalere. Disse personer kan på et senere tidspunkt vælge at indbetale efterlønsbidrag igen og vil dermed have en fremtidig tilknytning til efterlønsordningen.

Som led i Tilbagetrækningsreformen fra 2011, Aftale om flere år på arbejdsmarkedet fra 2017 og Aftale om en ny ret til tidlig pension fra 2020 er der givet mulighed for  at anmode om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i hhv. 2012, 2018 og 2022. Dette forklarer de større fald i antallet af efterlønsbidragsbetalere fra 2011 til 2012, fra 2017 til 2018, samt fra 2021 til 2022.

Målingsvariable 1: Antal efterlønsbidragsbetalere 

Målingsvariable 1 er opgjort som antal enkeltpersoner, der har indbetalt efterlønsbidrag pr. 1. september (1. november i 2012) det valgte år. En person kan ikke indbetale efterlønsbidrag til flere a-kasser inden for den valgte periode og tæller dermed kun med én gang i opgørelsen.

Målingsvariable 2: Andel efterlønsbidragsbetalere blandt dagpengeforsikrede

Målingsvariable 2 er beregnet som antal efterlønsbidragsbetalere (jf. måling 1) divideret med antal dagpengeforsikrede i alderen 16 år til folkepensionsalderen. Personer, som er overgået til efterløn eller har modtaget et efterlønsbevis pr 1. september (1. november i 2012) i den valgte periode, indgår ikke i målingen.

Hvad kan målingen fordeles på?

Målingen skal fordeles på geografisk område og periode. Derudover kan målingen fordeles på køn, alder, herkomst og a-kassetilhørsforhold. Disse data er for alle personer opgjort pr 1. september det valgte år (1. november i 2012).

Hvor kommer data fra?

Data på efterlønsbidragsbetalere kommer fra a-kasserne.

Data på dagpengeforsikrede kommer fra HAMR/CRAM og efterløn- og overgangsydelsesdata kommer fra RAM/FLEUR.

Data på bopælskommuner kommer fra CPR-registeret.

Hvor ofte kommer der nye tal?

Målingen opdateres én gang årligt.

Flere spørgsmål?

Find kontaktinformationer på kontakt-siden.