20.03.2026
Om forsørgelsesudgifter for efterløn
Målingen viser de samlede offentlige forsørgelsesudgifter til efterløn inden for den valgte periode. Udgifterne er målt i løbende priser.
Hvad viser målingen?
- Målingsvariable 1: Offentlige forsørgelsesudgifter, løbende priser
Viser de samlede offentlige forsørgelsesudgifter til efterløn inden for den valgte periode. Udgifterne er målt i løbende priser.
Hvordan er målingen beregnet?
Målingsvariablene viser forsørgelsesudgifter til efterløn inden for den valgte periode. Det er den periode udbetalingen faktisk dækker og ikke udbetalingstidspunktet, der er styrende for periodiseringen af udgiften.
Forsørgelsesudgifterne til efterløn omfatter endvidere ikke udgifter til den såkaldte skattefripræmie.
Målingsvariable 1: Offentlige forsørgelsesudgifter, løbende priser
Udgifterne i målingsvariablen er opgjort i løbende priser. Det betyder, at udgiftsudviklingen fra år til år angiver de faktisk afholdte udgifter til finansiering af efterløn og således ikke er korrigeret for den årlige løbende satsregulering af overførselsindkomster, jf. satsreguleringsloven.
Fra 1. juli 2017 er udgifterne beregnet på baggrund af de udbetalte timer og den gældende sats fra FLEUR
Hvad kan målingen fordeles på?
Målingen kan fordeles på geografisk område og periode.
Derudover kan målingen fordeles på køn, alder, herkomst og a-kasse. Disse data er for alle personer opgjort den sidste dag, den enkelte var på efterløn hhv. fik udbetalt efterløn inden for den valgte periode.
Uoplyst område dækker over udbetalinger af pension til personer bosat i udlandet.
Aldersmæssigt afgrænses målingen til at indeholde personer indtil de er nået folkepensionsalderen, og tæller således kun med til og med den måned, hvor de når folkepensionsalderen. Evt. udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen frasorteres. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2020 var 66 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.
Hvor kommer data fra?
Efterlønsdata kommer fra 1. juli 2017 fra FLEUR og historisk fra Register om Arbejdsmarked (RAM).
Bopælskommuner kommer fra CPR-registeret.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres hver måned.
Flere spørgsmål?
Find kontaktinformationer på kontakt-siden.