28.09.2026

Fleksjob: Antal forløb fordelt på varighed

Målingen viser antal fleksjobforløb fordelt efter, hvor længe forløbene har været i gang både for varighed på selve fleksjobbet og for det samlede forløb med offentlig forsørgelse.

Om fleksjob

Fleksjob er et tilbud til personer, der pga. en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Kommunen kan give tilbud om fleksjob til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet pga. en varig og væsentlig begrænset arbejdsevne. I fleksjobbet tages der hensyn til, at medarbejderes arbejdsevne er begrænset, og kommunen udbetaler et tilskud til lønnen, der kompenserer for den nedsatte arbejdsevne.

Et fleksjob er som udgangspunkt midlertidigt. Det betyder, at kommunen skal vurdere, om den fleksjobansatte fortsat er berettiget til et fleksjob, efter at personen har været ansat i et fleksjob i 4½ år. Reglerne om midlertidighed afhænger af, om den fleksjobansatte er over eller under 40 år.

Man skelner mellem fleksjob efter ny og gammel ordning. Fleksjob efter ny ordning angiver ansættelser påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere. Fleksjob efter gammel ordning angiver ansættelser påbegyndt før den 1. januar 2013. Personer ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, fortsætter i fleksjobbet på samme vilkår som hidtil, og skal først ansættes efter de nye regler, hvis vedkommende begynder i et nyt fleksjob.

Personer under ny ordning får løn fra arbejdsgiveren for det arbejde personen udfører i fleksjobbet. Kommunen supplerer lønnen med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten fra arbejdsgiveren. En fleksjobansat kan højest få udbetalt en samlet indtægt, der svarer til lønnen på fuld tid i den pågældende stilling.

Personer under gammel ordning får som udgangspunkt udbetalt løn fra arbejdsgiveren svarende til fuldtid, uanset hvor mange timers arbejde de kan udføre. Til gengæld får virksomheden et tilskud til den ansattes løn fra kommunen.

I målingen defineres et forløb som en række sammenhængende dage med fleksjob, hvor der ikke undervejs er én dag uden fleksjob. Et nyt forløb starter, såfremt fleksjob genoptages efter der i én forudgående dag ikke har været fleksjob.

Hvad viser målingen?

Målingen viser:

Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen
Antal forløb fordelt på varighed, alle ydelser

Målingen kan fordeles på:

Område
Periode
Køn
Alder
Herkomst

Alle fordelingsvariable opgøres den sidste dag af fleksjobforløbet inden for den valgte periode.

Aldersmæssigt afgrænses målingen til at indeholde personer indtil de er nået folkepensionsalderen, og tæller således kun med til og med den måned, hvor de når folkepensionsalderen. Evt. udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen frasorteres. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2025 var 67 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.

Variabelbeskrivelser

Målingsvariabel 1: Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen

Målingsvariablen viser antal fleksjobforløb på et givet tidspunkt fordelt efter, hvor længe personerne har været i fleksjob. Varigheden af forløb fordeles på følgende intervaller: 0-4 uger, 5-8 uger, 9-13 uger, 14-26 uger, 27-39 uger, 40-52 uger, 1-2 år, 2-3 år, over 3 år.

Varigheden af perioden på fleksjob beregnes ud fra antal sammenhængende dage i fleksjob, indtil der forekommer minimum én dag uden fleksjob. Det bliver således betragtet som et nyt forløb, hvis fleksjob genoptages efter én dag uden fleksjob.

Varigheden opgøres kun inden for samme kommune og fleksjobtype (gammel eller ny ordning). Hvis en person flytter mellem to kommuner, bliver forløbet således opgjort i fraflytterkommunen som ét forløb, mens forløbet i tilflytterkommunen bliver opgjort som et andet forløb. Og hvis en person bliver ansat under en ny ordning bliver forløbet opgjort under gammel ordning som ét forløb, mens forløbet under ny ordning bliver opgjort som et andet forløb.

Kun forløb der er i gang den sidste dag i den valgte periode tæller med i opgørelsen.

Eksempel: Hvis den valgte periode er ét år, og en person har haft et forløb på sygedagpenge to eller flere gange inden for dette år, vil personen indgå med alle forløb.

Målingsvariabel 2: Antal forløb fordelt på varighed, alle ydelser

Målingsvariablen viser antal fleksjobforløb, der er i gang den sidste dag i den valgte periode fordelt efter, hvor længe personerne har haft fleksjob eller modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse.

Antal forløb opgøres som i målingsvariabel 1. Varigheden af perioden på alle ydelser beregnes ud fra antal sammenhængende dage, hvor personen har været i fleksjob eller har modtaget forsørgelsesydelser, indtil der forekommer minimum én dag uden fleksjob eller forsørgelsesydelse.

Alle ydelser omfatter a-dagpenge samt følgende kommunale ydelser: kontanthjælp, forrevalidering, revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Når man opgør varigheden af forløb på alle ydelser, tæller skift mellem forskellige forsørgelsesydelser ikke som et nyt forløb.

Afgrænsninger

I målingen indgår:

Kun fleksjobforløb, der er i gang den sidste dag i den valgte periode tæller med i opgørelsen. Et forløb defineres som værende i gang ved periodens slutning, såfremt en person var i fleksjob både den sidste dag i perioden og dagen efter.
Fleksjobforløb blandt personer, der i gang den sidste dag i den valgte periode uanset om de modtager anden ydelse (fx sygedagpenge, ledighedsydelse). Det er registreringen af aktiviteten, der er det afgørende.

Indgår ikke:

Fleksjobforløb der ikke er i gang den sidste dag i den valgte periode, eller forløb som er i gang den sidste dag, men ikke i den efterfølgende.
Personer som er visiteret til et fleksjob, men ikke er registreret med en fleksjob-ansættelse.

Vær opmærksom på

Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering.

Hvis der er et udfald på færre end 3 observationer, diskretioneres cellen i tabellen. Det betyder, at et udfald på 0, 1 eller 2 erstattes med en prik. Det kan også påvirke øvrige celler i tabellen.

Antallet af fleksjobforløb ultimo perioden med kort varighed er ekstraordinært højt i december 2006 som følge af databrud beskrevet nedenfor.

Databrud

Frem til december 2006 er fleksjobtallene baseret på kommunernes fleksjobindberetninger til Danmarks statistiks AMFORA-register (arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger). Fra januar 2007 er fleksjob baseret på kommunernes indberetninger til Arbejdsmarkedsstyrelsens AMFORA-register.

En række af de fleksjobforløb, der blev indberettet af kommunerne til Danmarks Statistik, og som var i gang ultimo 2006, er ikke blevet indberettet af kommunerne til Arbejdsmarkedsstyrelsen. For disse forløb sættes slutdatoen til 31. december 2006. Samtidig er der til Arbejdsmarkedsstyrelsen blevet indberettet en række forløb med start før januar 2007, som ikke har været indberettet til Danmarks Statistik. For disse forløb sættes startdatoen til 1. januar 2007. Antallet af fleksjobforløb ultimo perioden med kort varighed er som følge heraf ekstraordinært højt i december 2006.

I slutningen af juni 2013 overgik de kommunale leverandører til et nyt indberetningssystem, hvor alle fleksjobforløb der var i gang pr. 1. januar 2013 eller påbegyndt herefter skulle indberettes til senest ultimo 2014. Alle forløb, der ikke var indberettet i det nye system ved udgangen af 2015 sættes som afsluttet pr. 31. december 2015. Ved overlap mellem de enkelte kilder, benyttes den første startdato, der er registreret. Dog ikke hvis startdatoen ligger før 1. januar 2007 og fleksjobforløbet ikke findes i indberetningerne til Danmarks Statistik. Da sættes startdatoen til 1. januar 2007.

Kilder

Frem til december 2006 er fleksjobtallene baseret på kommunernes indberetninger til Danmarks Statistiks AMFORA-register (arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger).
Fra januar 2007 til maj 2013 er fleksjobtallene baseret på kommunernes indberetninger til Arbejdsmarkedsstyrelsens AMFORA-register suppleret med data fra kommunale udbetalingsoplysninger.
Fra juni 2013 er fleksjobtallene baseret på kommunernes indberetninger til Det Fælles Datagrundlag (DFDG) suppleret med data fra kommunale udbetalingsoplysninger.
Tal for arbejdsstyrke og befolkning kommer fra Danmarks Statistik.

Opdatering

Målingen opdateres den 14. hverdag i hver måned, med en ny periode 2 måned efter den seneste periodes afslutning. Det betyder fx, at i marts opdateres målingen med data for januar måned, som den seneste periode, der kan hentes tal for.