10.08.2026
Fleksjob: Antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb primo og ultimo perioden
Målingen viser hvor mange fleksjobforløb der var i gang ved periodens start og slut, og hvor mange forløb der startede og sluttede i løbet af perioden.
Om fleksjob
Fleksjob er et tilbud til personer, der pga. en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.
Kommunen kan give tilbud om fleksjob til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet pga. en varig og væsentlig begrænset arbejdsevne. I fleksjobbet tages der hensyn til, at medarbejderes arbejdsevne er begrænset, og kommunen udbetaler et tilskud til lønnen, der kompenserer for den nedsatte arbejdsevne.
Et fleksjob er som udgangspunkt midlertidigt. Det betyder, at kommunen skal vurdere, om den fleksjobansatte fortsat er berettiget til et fleksjob, efter at personen har været ansat i et fleksjob i 4½ år. Reglerne om midlertidighed afhænger af, om den fleksjobansatte er over eller under 40 år.
Man skelner mellem fleksjob efter ny og gammel ordning. Fleksjob efter ny ordning angiver ansættelser påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere. Fleksjob efter gammel ordning angiver ansættelser påbegyndt før den 1. januar 2013. Personer ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, fortsætter i fleksjobbet på samme vilkår som hidtil, og skal først ansættes efter de nye regler, hvis vedkommende begynder i et nyt fleksjob.
Personer under ny ordning får løn fra arbejdsgiveren for det arbejde personen udfører i fleksjobbet. Kommunen supplerer lønnen med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten fra arbejdsgiveren. En fleksjobansat kan højest få udbetalt en samlet indtægt, der svarer til lønnen på fuld tid i den pågældende stilling.
Personer under gammel ordning får som udgangspunkt udbetalt løn fra arbejdsgiveren svarende til fuldtid, uanset hvor mange timers arbejde de kan udføre. Til gengæld får virksomheden et tilskud til den ansattes løn fra kommunen.
I målingen defineres et forløb som en række sammenhængende dage med fleksjob, hvor der ikke undervejs er én dag uden fleksjob. Et nyt forløb starter, såfremt fleksjob genoptages efter der i én forudgående dag ikke har været fleksjob.
Hvad viser målingen?
Målingen viser:
- Antal forløb primo perioden
- Antal forløb påbegyndt i perioden
- Antal forløb afsluttet i perioden
- Antal forløb ultimo perioden
Målingen kan fordeles på:
- Område
- Periode
- Køn
- Alder
- Herkomst
- Fleksjobtype (gammel eller ny ordning)
Område, køn, alder og herkomst opgøres den sidste dag af fleksjobforløbet inden for den valgte periode, mens opdelingen på fleksjobtype (gammel eller ny ordning) er opgjort på påbegyndelsestidspunktet.
Aldersmæssigt afgrænses målingen til at indeholde personer indtil de er nået folkepensionsalderen, og tæller således kun med til og med den måned, hvor de når folkepensionsalderen. Evt. udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen frasorteres. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2025 var 67 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.
Variabelbeskrivelser
Målingsvariabel 1: Antal forløb primo perioden
Målingsvariablen viser, hvor mange fleksjobforløb der er i gang ved starten af den valgte periode. Det svarer til det antal personer, der var i fleksjob ved starten af den valgte periode.
Et forløb defineres som værende i gang ved periodens start, hvis fleksjobforløbet var i gang både den første dag i den valgte periode og dagen før. Denne opgørelsesmetode sikrer, at antal forløb primo perioden svarer til antal forløb ultimo perioden før. Hvis fleksjobforløbet var i gang den første dag i den valgte periode, men ikke dagen før, vil forløbet alene indgå i målingsvariabel 2, dvs. som fleksjobforløb påbegyndt i perioden.
Eksempel: Hvis et fleksjobforløb er i gang både den 31. januar og den 1. februar, tæller forløbet med i opgørelsen primo februar.
Målingsvariabel 2: Antal forløb påbegyndt i perioden
Målingsvariablen viser, hvor mange fleksjobforløb der er påbegyndt i den valgte periode.
Et forløb defineres som værende påbegyndt i perioden, hvis det starter i den valgte periode, og ikke var i gang ved periodens start. Det bliver betragtet som et nyt forløb, hvis fleksjob genoptages efter én dag uden fleksjob. Personer, der påbegynder fleksjob flere gange inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige fleksjobforløb inden for den valgte periode.
Eksempel: Hvis et fleksjobforløb er i gang den 1. februar, men ikke var i gang den 31. januar, tæller forløbet som påbegyndt i februar.
Målingsvariabel 3: Antal forløb afsluttet i perioden
Målingsvariablen viser, hvor mange fleksjobforløb, der er afsluttet i den valgte periode.
Et forløb defineres som værende afsluttet i perioden, når der forekommer minimum én dag uden fleksjob. Personer, der har afsluttet fleksjob flere gange inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige afsluttede forløb inden for den valgte periode.
Eksempel: Hvis et fleksjobforløb afsluttes den 15. februar, og personen ikke er i fleksjob den 16. februar, tæller forløbet som afsluttet i februar.
Målingsvariabel 4: Antal forløb ultimo perioden
Målingsvariablen viser, hvor mange fleksjobforløb der er i gang ved slutningen af den valgte periode. Det svarer til det antal personer, der var i fleksjob ved slutningen af den valgte periode.
Et forløb defineres som værende i gang ved periodens slutning, hvis fleksjobforløbet er i gang både den sidste dag i perioden og dagen efter. Denne opgørelsesmetode sikrer, at antal forløb ultimo perioden svarer til antal forløb primo perioden efter.
Eksempel: Hvis et fleksjobforløb er i gang den 31. januar og ligeledes den 1. februar, tæller forløbet med i opgørelsen ultimo januar.
Afgrænsninger
I målingen indgår:
- Personer i fleksjob i den valgte periode uanset om de modtager anden ydelse (fx sygedagpenge, ledighedsydelse). Det er registreringen af aktiviteten, der er det afgørende.
Indgår ikke:
- Personer som er visiteret til et fleksjob, men ikke er registreret med en fleksjob-ansættelse.
Vær opmærksom på
Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering.
Hvis der er et udfald på færre end 3 observationer, diskretioneres cellen i tabellen. Det betyder, at et udfald på 0, 1 eller 2 erstattes med en prik. Det kan også påvirke øvrige celler i tabellen.
Antallet af afsluttede fleksjob i december 2006 samt antallet af påbegyndte fleksjob er i januar 2007 ekstraordinært højt som følge af databrud beskrevet nedenfor.
Antallet af afsluttede forløb er ekstraordinært højt i 4. kvartal 2015 som følge af databrud beskrevet nedenfor.
Databrud
Frem til december 2006 er fleksjobtallene baseret på kommunernes fleksjobindberetninger til Danmarks statistiks AMFORA-register (arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger). Fra januar 2007 er fleksjob baseret på kommunernes indberetninger til Arbejdsmarkedsstyrelsens AMFORA-register.
En række af de fleksjobforløb der blev indberettet af kommunerne til Danmarks Statistik, og som var i gang ultimo 2006, er ikke blevet indberettet af kommunerne til Arbejdsmarkedsstyrelsen. For disse forløb sættes slutdatoen til 31. december 2006. Samtidig er der til Arbejdsmarkedsstyrelsen blevet indberettet en række forløb med start før januar 2007, som ikke har været indberettet til Danmarks Statistik. For disse forløb sættes startdatoen til 1. januar 2007. Antallet af afsluttede fleksjob i december 2006 samt antallet af påbegyndte fleksjob i januar 2007 er som følge heraf ekstraordinært højt.
I slutningen af juni 2013 overgik de kommunale leverandører til et nyt indberetningssystem, hvor alle fleksjobforløb der var i gang pr. 1. januar 2013 eller påbegyndt herefter skulle indberettes til senest ultimo 2014. Alle forløb, der ikke var indberettet i det nye system ved udgangen af 2015 sættes som afsluttet pr. 31. december 2015. Ved overlap mellem de enkelte kilder, benyttes den første startdato der er registreret. Dog ikke hvis startdatoen ligger før 1. januar 2007 og fleksjobforløbet ikke findes i indberetningerne til Danmarks Statistiks. Da sættes startdatoen til 1. januar 2007.
Kilder
- Frem til december 2006 er fleksjobtallene baseret på kommunernes indberetninger til Danmarks Statistiks AMFORA-register (arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger).
- Fra januar 2007 til maj 2013 er fleksjobtallene baseret på kommunernes indberetninger til Arbejdsmarkedsstyrelsens AMFORA-register suppleret med data fra kommunale udbetalingsoplysninger.
- Fra juni 2013 er fleksjobtallene baseret på kommunernes indberetninger til Det Fælles Datagrundlag (DFDG) suppleret med data fra kommunale udbetalingsoplysninger.
- Tal for arbejdsstyrke og befolkning kommer fra Danmarks Statistik.
Opdatering
Målingen opdateres den 14. hverdag i hver måned, med en ny periode 2 måned efter den seneste periodes afslutning. Det betyder fx, at i marts opdateres målingen med data for januar måned, som den seneste periode, der kan hentes tal for.