Fleksjob: Antal og andel personer under ny fleksjobordning, der er gået op eller ned i arbejdstid

Om ny fleksjobordning

Fleksjob er et tilbud til personer, der pga. en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Kommunen kan give tilbud om fleksjob til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet pga. en varig og væsentlig begrænset arbejdsevne. I fleksjobbet tages der hensyn til, at medarbejderes arbejdsevne er begrænset, og kommunen udbetaler et tilskud til lønnen, der kompenserer for den nedsatte arbejdsevne.

Et fleksjob er som udgangspunkt midlertidigt. Det betyder, at kommunen skal vurdere, om den fleksjobansatte fortsat er berettiget til et fleksjob, efter at personen har været ansat i et fleksjob i 4½ år.

Reglerne om midlertidighed afhænger af, om den fleksjobansatte er over eller under 40 år.

Personer ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, fortsætter i fleksjobbet på samme vilkår som hidtil, og skal først ansættes efter de nye regler, hvis vedkommende begynder i et nyt fleksjob.

Hvad viser målingen?

Målingen viser:

• Antal personer, der er gået op i arbejdstid, ned i arbejdstid eller uændret arbejdstid
• Andel personer, der er gået op i arbejdstid, ned i arbejdstid eller uændret arbejdstid

Målingen kan fordeles på:

• Område
• Periode
• Anciennitet
• Udgangspunkt
• Branche
• Sektor

Målingen omfatter alene forløb og personer i fleksjob påbegyndt 1. januar 2013 eller herefter, og som er under ny fleksjobordning, dvs. efter de regler der er vedtaget i forbindelse med førtidspension- og fleksjobs-reformen.

Målingen kan først og fremmest anvendes af kommunerne til at give et statusbillede for de personer i kommunen, som er ansat i et fleksjob (af mindst seks måneders varighed).

Målingen bør ikke anvendes til at vurdere effekten af fleksjob i en kommune, for den omfatter kun personer, der aktuelt er i et fleksjob, og ikke personer, som via et fleksjob er overgået til andre ydelser eller til ordinær beskæftigelse. Af samme årsag bør man være varsom med at anvende målingen til benchmark mellem kommuner.

Alle fordelingsvariable opgøres den sidste dag i fleksjob inden for den valgte periode. Hvis en person er flyttet mellem to kommuner inden for den valgte periode, tæller personen med i opgørelsen for begge kommuner, men kun som én person for hele landet. Hvis en person har flere fleksjob i den pågældende periode er branche og sektor bestemt ud fra det fleksjob hvor vedkommende har arbejdet flest timer.

Aldersmæssigt afgrænses målingen til at indeholde personer indtil de er nået folkepensionsalderen, og tæller således kun med til og med den måned, hvor de når folkepensionsalderen. Evt. udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen frasorteres. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2025 var 67 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.

Variabelbeskrivelser

Målingsvariabel 1: Antal personer, der er gået op eller ned i arbejdstid

Målingsvariablen viser, hvor mange personer ansat i fleksjob i den pågældende måned, der pt. arbejder flere, færre eller samme antal timer, sammenholdt med da de startede i fleksjobbet.

Målingsvariablen omfatter personer, der har været i fleksjob indenfor den valgte periode og har haft mindst seks måneder i fleksjob, hvor der har været registreret arbejdstimer. Personens timetal i de seneste tre måneder sammenholdes med personens timetal i de første tre måneder af fleksjobforløbet.

Hermed afgøres om personen pt. arbejder flere, færre eller samme antal timer, sammenholdt med da de startede i fleksjobbet. En persons timetal fastsættes hver måned ud fra oplysninger om indberettede løntimer fra eIndkomst-registeret.

En person har som udgangspunkt status som uændret arbejdstid, men kan skifte status til:

• Gået op i arbejdstid — hvis personen i hver af de seneste tre måneder arbejder flere timer end i hver af de tre første måneder af forløbet.
• Gået ned i arbejdstid — hvis personen i hver af de seneste tre måneder arbejder færre timer end i hver af de tre første måneder af forløbet.

Har en person fået status som "gået op i arbejdstid" beholdes denne status i de følgende måneder indtil der sker en af følgende hændelser som medfører personen skifter status til:

• Gået ned i arbejdstid — hvis personen i hver af de seneste tre måneder arbejder færre timer end i hver af de tre første måneder af forløbet.
• Uændret arbejdstid — hvis personen i hver af de seneste tre måneder arbejder færre timer end det højeste timetal i de første tre måneder, men ikke opfylder betingelserne for at opnå status som gået ned i arbejdstid.

Har en person fået status som "gået ned i arbejdstid" beholdes denne status i de følgende måneder indtil der sker en af følgende hændelser, som medfører personen skifter status til:

• Gået op i arbejdstid — hvis personen i hver af de seneste tre måneder arbejder flere timer end i hver af de tre første måneder af forløbet.
• Uændret arbejdstid — hvis personen i hver af de seneste tre måneder arbejder flere timer end det laveste timetal i de første tre måneder, men ikke opfylder betingelserne for at opnå status som gået op i arbejdstid.

Det kræver således tre sammenhængende måneder med ændret timetal at skifte status. Det giver målingen en vis robusthed, der tager højde for, at en persons timetal kan svinge fra måned til måned.

Målingsvariabel 2: Andel personer, der er gået op eller ned i arbejdstid

Målingsvariablen viser, hvor stor en andel personer ansat i fleksjob i den pågældende måned, der pt. arbejder flere, færre eller samme antal timer, sammenholdt med da de startede i fleksjobbet.

Afgrænsninger

I målingen indgår:

• Personer, der er i fleksjob påbegyndt siden 1. januar 2013 (ny fleksjobordning)
• Personer, der har været i fleksjob under ny fleksjobordning med registreret timetal i mindst seks måneder og registreret timetal i den måned, der opgøres for
• Personer, som enten er registreret med en fleksjob-aktivitet i DJO/PlanData eller har modtaget fleks løntilskud ifølge KMD-aktiv (fra KMD-aktiv kun hvis der samtidig er registreret en skattelinje i KMD-aktiv)

Indgår ikke:

• Personer i fleksjob under den gamle ordning (timetal kan ikke måles for personer på den gamle ordning)
• Måneder uden et registreret timetal — behandles som 'døde' perioder, som springes over, med mindre der tre måneder i træk ikke er registreret et timetal i eIndkomst, hvormed fleksjobforløbet betegnes som afsluttet
• Personer, som via et fleksjob er overgået til andre ydelser eller til ordinær beskæftigelse

Vær opmærksom på

Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering.

Hvis der er et udfald på færre end 3 observationer, diskretioneres cellen i tabellen. Det betyder, at et udfald på 0, 1 eller 2 erstattes med en prik. Det kan også påvirke øvrige celler i tabellen.

Der ses altid bort fra den første måned, da nogle personer starter i fleksjob midt på måneden og derfor vil have skæve timetal i den første måned. De tre første måneder i opgørelsen, som udgør en persons udgangspunkt, vil således være anden, tredje og fjerde berørte kalendermåned i forløbet.

Timetallet i de første tre måneder udgør et interval. Hvis en person i de tre måneder er registreret med et fleksjobforløb på hhv. 8, 9 og 10 timer vil vedkommendes interval være 8-10 timer. Timetallet skal i alle tre måneder ligge inden for et interval på +/- tre timer. Hvis timetallet i en af de tre måneder afviger mere end +/- tre timer fra de øvrige to måneder indgår det afvigende timetal ikke i intervallet. Dvs. hvis timetallet er 10, 10 og 5 indgår den sidste måned med et timetal på 5 ikke i intervallet, som derfor bliver 10-10. Hvis timetallet er f.eks. 2, 5 og 8 frasorteres det højeste timetal og intervallet bliver 2-5. For ca. 98 pct. af forløbene ligger enten alle tre eller to ud af tre måneder inden for +/- tre timer. I de øvrige få tilfælde anvendes alle tre måneder til fastsættelse af intervallet.

Selvom en person skifter arbejdsgiver, stillingsfunktion mv. er der forsat tale om et sammenhængende forløb i fleksjobansættelse. Et forløb er betragtet som afbrudt hvis der ikke er et registreret timetal tre måneder i træk. Hvis personen efter minimum tre måneder uden et registreret timetal påbegynder en ansættelse igen betragtes det som et nyt forløb, hvor personen får et nyt udgangspunkt baseret på de tre første måneder af det nye forløb.

Der er sæsonudsving i antal timer i fleksjob som følge af afholdelse af ferie for personer uden optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. I perioder præget af ferieafholdelse, fx juli, vil der derfor typisk være flere personer, der har arbejdet færre timer og derfor er registreret med et lavere timetal. Idet det kræver en stigning eller et fald i timer tre måneder i træk for at en person kan skifte status til hhv. at være gået op eller ned i arbejdstid skal der altid tages særligt højde for om der indgår ferieperioder i de tre måneder, der indgår som beregningsgrundlag for den måned der tolkes på. Der er fx en stigning i antallet af personer, der er gået op i arbejdstid i oktober og november. Det skyldes bl.a. at de personer, der afholder ferie i juli uden at have optjent ret til løn under ferie, har et lavt timetal i juli, hvilket kan "forsinke" at personen indgår i målingen som værende gået op i arbejdstid i august og september.

Kilder

• Data kommer fra de kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer samt eIndkomst-registeret.
• Fordelingen på antal timer i fleksjob er baseret på oplysninger om indberettede løntimer fra eIndkomst-registeret. Da det ønskes at vise udviklingen i hvor meget den fleksjobansatte faktisk arbejder, anvendes de månedligt indberettede timetal fra eIndkomst-registeret fremfor det timetal borgeren er visiteret til fra kommunen.
• Oplysninger om fleksjobansatte hentes fra PlanData og Din Jobplan Online. Oplysninger om fleks løntilskud hentes fra KMD Aktiv.

Opdatering

Målingen bliver opdateret hver måned den 14. hverdag. Målingen opdateres med en ny periode 1 måned efter den seneste periodes afslutning. Det betyder f.eks., at i marts måned opdateres målingen med februar, som den seneste periode, der kan hentes tal for.

Beslægtede målinger

• Fleksjob: Antal personer og fuldtidspersoner
• Fleksjob: Antal og andel forløb og personer under ny fleksjobordning