Jobafklaringsforløb: Antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb primo og ultimo perioden

Om jobafklaringsforløb

Man kan overgå til et jobafklaringsforløb, når man ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, og man fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Forløbet er kendetegnet ved, at man skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats.

Kommunen kan forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, hvis kommunen vurderer, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om, hvilken indsats man skal have under jobafklaringsforløbet.

Fokus for et jobafklaringsforløb er, at personen får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager til at bringe personen i arbejde eller i gang med en uddannelse. Forløbet kan bestå af tilbud efter beskæftigelseslovgivningen (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor) samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven.

Et jobafklaringsforløb skal som udgangspunkt være så kort som muligt og kan maksimalt løbe i op til 2 år ad gangen, når man er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Ligesom efter sygedagpengeloven ophører jobafklaringsforløbet, når man ikke længere er uarbejdsdygtig, herunder når helbredstilstanden er stationær. Man kan få et nyt jobafklaringsforløb, hvis man fortsat er uarbejdsdygtig.

Under jobafklaringsforløbet modtager man ressourceforløbsydelse.

I målingen er et forløb defineres som en række sammenhængende dage med ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, hvor der ikke undervejs er én sammenhængende kalendermåned uden udbetaling af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Et nyt forløb starter, såfremt ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb genoptages efter der i en forudgående sammenhængende kalendermåned ikke har været udbetalt ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Hvad viser målingen?

Målingen viser:

• Antal forløb primo perioden
• Antal forløb påbegyndt i perioden
• Antal forløb afsluttet i perioden
• Antal forløb ultimo perioden

Målingen kan fordeles på:

• Område
• Periode
• Køn
• Alder
• Herkomst

Alle fordelingsvariable opgøres den sidste dag, den enkelte modtog ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb inden for den valgte periode. Hvis en person er flyttet mellem to kommuner inden for den valgte periode, tæller personen med i opgørelsen for begge kommuner, men kun som én person for hele landet. Det samme gør sig gældende, hvis en person skifter aldersgruppe i perioden.

Aldersmæssigt afgrænses målingen til at indeholde personer indtil de er nået folkepensionsalderen, og tæller således kun med til og med den måned, hvor de når folkepensionsalderen. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2020 var 66 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.

Variabelbeskrivelser

Målingsvariabel 1: Antal forløb primo perioden

Målingsvariablen viser, hvor mange jobafklaringsforløb der er i gang ved starten af den valgte periode. Det svarer til det antal personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb ved starten af den valgte periode.

Målingsvariablen er opgjort som antal jobafklaringsforløb, der var i gang ved den valgte periodes start. Et forløb defineres som værende i gang ved periodens start, hvis en person modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb både den første dag i den valgte periode og dagen før. Denne opgørelsesmetode sikrer, at antal forløb primo perioden svarer til antal forløb ultimo perioden før. Hvis en person har modtaget ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb den første dag i den valgte periode, men ikke dagen før, vil forløbet alene indgå i målingsvariabel 2, dvs. som jobafklaringsforløb påbegyndt i perioden.

Eksempel: Hvis et jobafklaringsforløbet er i gang både den 31. januar og den 1. februar, tæller forløbet med i opgørelsen primo februar.

Målingsvariabel 2: Antal forløb påbegyndt i perioden

Målingsvariablen viser, hvor mange jobafklaringsforløb der er påbegyndt i den valgte periode.

Målingsvariablen er opgjort som antal jobafklaringsforløb, der starter i den valgte periode, og som ikke var i gang ved periodens start. Et nyt forløb starter, hvis ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb genoptages efter der i en forudgående sammenhængende kalendermåned ikke har været udbetalt ydelse. Personer, der har modtaget ydelsen af flere omgange inden for den valgte periode med mindst én kalendermåneds mellemrum, vil indgå i målingen med samtlige jobafklaringsforløb inden for den valgte periode.

Eksempel: Hvis et jobafklaringsforløbet er i gang den 1. februar, men ikke var i gang den 31. januar, tæller forløbet som påbegyndt i februar.

Målingsvariabel 3: Antal forløb afsluttet i perioden

Målingsvariablen viser, hvor mange jobafklaringsforløb der er afsluttet i den valgte periode.

Målingsvariablen er opgjort som antal forløb, der er afsluttet i den valgte periode. Et jobafklaringsforløb er afsluttet, hvis personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i en sammenhængende kalendermåned. Personer, der har afsluttet jobafklaringsforløb flere gange inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige afsluttede forløb i perioden.

Eksempel: Hvis et jobafklaringsforløbet afsluttes i februar, og personen ikke modtager ydelsen i hele marts, tæller forløbet som afsluttet i februar.

Målingsvariabel 4: Antal forløb ultimo perioden

Målingsvariablen viser, hvor mange jobafklaringsforløb der er i gang ved slutningen af den valgte periode. Det svarer til det antal personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb ved slutningen af den valgte periode.

Målingsvariablen er opgjort som jobafklaringsforløb, der var i gang ved den valgte periodes slutning. Et forløb defineres som værende i gang ved periodens slutning, hvis en person modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb både den sidste dag i perioden og dagen efter. Denne opgørelsesmetode sikrer, at antal forløb ultimo perioden svarer til antal forløb primo perioden efter.

Eksempel: Hvis et jobafklaringsforløbet er i gang den 31. januar og ligeledes den 1. februar, tæller forløbet med i opgørelsen ultimo januar.

Afgrænsninger

I målingen indgår:

• Antal jobafklaringsforløb i den valgte periode
• Antal påbegyndte jobafklaringsforløb i den valgte periode
• Antal afsluttede jobafklaringsforløb i den valgte periode
• Antal jobafklaringsforløb ved starten af den valgte periode
• Antal jobafklaringsforløb ved slutningen af den valgte periode

Indgår ikke:

• Forløb hvor kommunen foretager modregning som følge af modregningsreglerne om erhvervsevnetabserstatning, og hvor der ikke udbetales ydelse til borger — disse tæller som afbrudt forløb

Vær opmærksom på

Pga. efterregistreringer kan tallene for især den seneste periode stige ved næste opdatering.

Hvis der er et udfald på færre end 3 observationer, diskretioneres cellen i tabellen. Det betyder, at et udfald på 0, 1 eller 2 erstattes med en prik. Det kan også påvirke øvrige celler i tabellen.

Kilder

• Data kommer fra kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer.
• Data kommer fra KMD-Aktiv, BIS-Y og aktivitetsoplysninger fra DFDG, samt historiske datakilder som fx AMFORA og RAM.

Opdatering

Målingen opdateres den 14. hverdag i hver måned, med en ny periode 2 måned efter den seneste periodes afslutning. Det betyder fx, at i marts opdateres målingen med data for januar måned, som den seneste periode, der kan hentes tal for.

Beslægtede målinger

• Jobafklaringsforløb: Antal personer og fuldtidspersoner
• Jobafklaringsforløb: Antal forløb fordelt på varighed
• Jobafklaringsforløb: Antal og varighed af afsluttede forløb
• Jobafklaringsforløb: Arbejdsmarkedsstatus 1, 3, 6 og 12 mdr. efter afsluttet forløb
• Jobafklaringsforløb: Forsørgelsesudgifter