Om arbejdsmarkedsstatus 1, 3, 6 og 12 mdr. efter afsluttet forløb

Hvad viser målingen?

Målingsvariabel 1: Arbejdsmarkedsstatus 1, 3, 6 og 12 måneder efter afsluttet forløb, procent
Viser en procentvis fordeling af personernes arbejdsmarkedsstatus (lønmodtagerbeskæftigelse, uddannelse, forsørgelsesydelse eller selvforsørgelse) 1, 3, 6 og 12 måneder efter, at de har afsluttet et kontanthjælpsforløb.

Målingsvariabel 2: Arbejdsmarkedsstatus 1, 3, 6 og 12 måneder efter afsluttet forløb, antal
Viser antal personer, der henholdsvis er i lønmodtagerbeskæftigelse, uddannelse, på forsørgelsesydelse eller er selvforsørgede 1, 3, 6 og 12 måneder efter, at de har afsluttet et kontanthjælpsforløb.

Hvordan er målingen beregnet?

Målingsvariablerne tager udgangspunkt i alle afsluttede kontanthjælpsforløb indenfor den valgte periode og viser status for disse forløb 1 (28 dage), 3 (92 dage), 6 (182 dage) og 12 måneder (365 dage) efter sidste udbetalingsdag af ydelsen i det afsluttede forløb.

Et forløb indgår i målingen som afsluttet, hvis der i mindst én kalendermåneds fravær af kontanthjælp. Det bliver betragtet som et nyt forløb, hvis kontanthjælp genoptages efter der i en forudgående sammenhængende kalendermåned ikke har været udbetalt kontanthjælp. Alle afsluttede kontanthjælpsforløb indgår i målingen. Personer med mere end ét afsluttet forløb inden for den valgte periode indgår således flere gange i opgørelsen. Hvis mellem satser anses ikke som et afsluttet forløb.

Status efter endt forløb bliver opgjort som antal forløb og en procentdel af det samlede antal afsluttede kontanthjælpsforløb i den valgte periode. 

Hvert forløb kan kun afsluttes med én status ad gangen. Hvis der på nedslagstidspunktet er sammenfald af flere typer status, bliver den aktuelle status prioriteret i følgende rækkefølge ud fra et statushierarki, hvor nummer 1 vælges frem for nummer 2 osv.:

1. A-dagpenge
2. Særlig uddannelsesydelse
3. Arbejdsmarkedsydelse
4. Kontantydelse
5. Kontanthjælp
6. Sygedagpenge
7. Jobafklaringsforløb
8. Revalidering/forrevalidering
9. Ressourceforløb
10. Ledighedsydelse
11. Fleksjob
12. Efterløn
13. Fleksydelse*
14. Førtidspension
15. Seniorpension
16. Tidlig pension
17. Folkepension
18. Barselsdagpenge
19. Uddannelse
20. Lønmodtagerbeskæftigelse
21. Andet
22. Selvforsørgelse

* Har ikke egen udfaldskategori, indgår derfor under Efterløn.

"Barselsdagpenge" indgår ikke i status én måned efter afsluttet forløb for seneste periode, pga. forsinkelser i barselsdagpengedata. Generelt er antallet af efterregistreringer for barselsdagpenge flere end for andre ydelser, da det er muligt at melde barselsperioden ind i op til 8 uger efter sidste orlovsdag.

”Uddannelse” omfatter modtagere af SU, og frem til medio 2017 også lærlinge under 30 år.

”Lønmodtagerbeskæftigelse” omfatter ustøttet beskæftigelse med en beskæftigelsesgrad større end 0,001, som svarer til én time. Ustøttet beskæftigelse tager udgangspunkt i lønudbetalinger, som er a-indkomst skattepligtige.

”Andet” omfatter øvrige registreringer af offentlige ydelser i Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, hvilket blandt andet omfatter død, udvandring, orlov, servicejob, ydelser efter lov om social service (fx tilskud til pasning af syge), VSU og SVU.

”Selvforsørgelse” angiver, at ingen af de øvrige kategorier passer. Det kan eksempelvis betyde, at personen ernærer sig af formue/forsørges af ægtefælles indtægt, udøver selvstændig virksomhed, afholder ferie for egen regning, modtager kompensationsydelse (dvs. afventer seniorjob), har uoplyst indkomst/lønindkomst fra udenlandsk arbejdsgiver, B-indkomst.

Vær opmærksom på, at visningen af målingen på Jobindsats har en anden rækkefølge end den der fremgår ovenfor, hvor lønmodtagerbeskæftigelse og uddannelse står først samtidig med, at en række ydelser er grupperet under én kategori:

• 'Særlig uddannelsesydelse', 'Arbejdsmarkedsydelse' og 'Kontantydelse' er grupperet til 'Ydelser efter opbrugt dagpengeret'
• 'Efterløn' og 'Fleksydelse' er grupperet til 'Efterløn og fleksydelse'
• 'Førtidspension', 'Seniorpension' og 'Tidlig pension' er grupperet til 'Førtids-, senior- og tidlig pension'

Øvrige opmærksomhedspunkter

Hvis der er et udfald på færre end 3 observationer, diskretioneres cellen i tabellen. Det betyder, at et udfald på 0, 1 eller 2 erstattes med en prik. Det kan også påvirke øvrige celler i tabellen. 

Aldersgruppen '65+ år' dækker over personer, som er 65 år eller derover indtil deres pensionsret.

Der er introduceret en ny fordelingsvariabel kaldet 'Kontanthjælpssats'. Denne fordelingsvariabel 'binder' tidsserien sammen på tværs af det hidtidige og nye kontanthjælpssystem, som blev introduceret i juli 2025. Det betyder, at den hidtidige kontanthjælp svare til forhøjet sats, uddannelseshjælp svare til grundsats og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse svare til mindstesats. Personer på mindstesats kan opdele på, om de er omfattet af program eller ej. 

Vær opmærksom på, at kontanthjælpssatsen er valgt ved kontanthjælpsforløbets afslutning. Det betyder, at en person kan have startet med en sats, men derefter overgået til en anden sats. Det vil altid være en sidste kontanthjælpssats, som vises i fordelingsvariablen. 

Der er flere databrud i tidsserien vedrørende kontanthjælpssatser, hvilket skyldes sammenhænget mellem introduktionen af nye kontanthjælpslignende ydelser og overgangen mellem det gamle og det nye kontanthjælpssystem i juli 2025. 

Starthjælp og introduktionsydelse er tidligere offentlige overførselsindkomster i Danmark, som blev indført i 2002 og var lavere end kontanthjælp. Starthjælp og introduktionsydelse er begge ydelser rettet mod personer, der havde indvandret til Danmark og ikke havde haft ophold i landet i mindst syv ud af otte år, men ydelserne havde forskellige formål. Introduktionsydelse gives i de første tre år til udlændinge, der deltager i det kommunale introduktionsprogram, mens starthjælp blev givet til de personer, som ikke skulle deltage i introduktionsprogrammet (fx hjemvendte danskere) eller indvandrere, som havde afsluttet deres introduktionsprogram og fortsat havde brug for en offentlig ydelse. Introduktionsydelse fremgår under kontanthjælpssatsen 'mindstesats omfattet af program', mens starthjælp fremgår under kontanthjælpssatsen 'mindstesats øvrige'. 

I januar 2012 blev starthjælp og introduktionsydelse afskaffet, hvorfor persongruppen, som tidligere havde modtaget starthjælp eller introduktionsydelse, modtog kontanthjælp fra januar 2012 indtil introduktionen af integrationsydelsen i september 2015. Endvidere blev introduktionsprogrammet under integrationsloven fastholdt efter januar 2012. Personer, som deltog i introduktionsprogrammet fremgår dog fortsat under kontanthjælpssatsen 'mindstesats omfattet af program' efter januar 2012, selvom de modtog ydelse på kontanthjælpsniveau, men det skyldes, at de er omfattet af introduktionsprogrammet under integrationsloven samtidigt med, at det er den samme persongruppe, som deltog i introduktionsprogrammet før og efter afskaffelsen af starthjælp og introduktionsydelse. Derfor er persongruppen blevet bibeholdt under kontanthjælpssatsen 'mindstesats omfattet af program'. Det har ikke været muligt at bibeholde samme persongruppe, som modtog starthjælp under kontanthjælpssatsen 'mindstesats øvrige' grundet ændringer i data, så denne persongruppe fremgår under kontanthjælpssatsen 'forhøjet sats' fra januar 2012 indtil introduktionen af integrationsydelse. 

I januar 2014 blev uddannelseshjælp introduceret til unge under 30 år, som ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Når de opnåede en erhvervskompetencegivende uddannelse eller når de blev 30 år, ville de igen modtage kontanthjælp. Personer, som modtog uddannelseshjælp vil fremgår under kontanthjælpssatsen 'grundsats'. 

Fra 1. september 2015 blev der indført en integrationsydelse, som fremgår under kontanthjælpssatsen 'mindstesats', hvor man genindførte opholdskravet med ophold i Danmark i syv ud af otte år for at modtage kontanthjælp. Det betød, at flere kontanthjælpsmodtagere overgik til integrationsydelse. Fra 1. juli 2016 får alle i denne gruppe integrationsydelse i forbindelse med overgangen til de nye krav til kontanthjælp.

Fra 1. januar 2016 indgår udbetalingerne af kontanthjælp til brøkpensionister, som ikke har fuld ret til en tilbagetrækningsydelse.

Som følge af en ændring i KMD Aktiv fra december 2018, hvor kommuner blev bedt om at indberette periode for integrationsprogrammet, har der været et synligt fald i antallet af personer, der er omfattet af program fra december 2018. Der har efterfølgende været en stigning i antallet af personer omfattet af programmet. STAR har derfor valgt at ændre i data, således at de personer, der ikke er omfattet af program i december 2018, men er i november 2018 og igen i januar 2019, bliver konverteret til omfattet af program for december måned også.

Fra januar 2019 blev optjeningsreglerne til kontanthjælp skærpet, således man skulle have ophold i landet i ni ud af ti år samt 2,5 års ordinær fuldtidsbeskæftigelse i ti år, men det havde kun effekt for personer, som var indrejst til landet fra januar 2008 eller havde haft 12 måneders sammenhængende udlandsrejse fra januar 2008.  

Fra januar 2020 blev integrationsydelse omdøbt til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse. 

Fra juli 2025 blev optjeningsreglerne til kontanthjælp skærpet igen ifm. introduktionen af det nye kontanthjælpssystem. Nu skulle man opfylde opholds- og beskæftigelseskravet, hvis man var indrejst til landet eller havde haft 12 måneders sammenhængende udenlandsophold siden april 1968. Det betød, at flere kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere overgik til mindstesats i juli 2025. 

Fra 1. september 2015 til 31. december 2015 er der ikke ydelsesdata vedrørende mindstesats for Herning kommune.

Hvad kan målingen fordeles på?

Udover geografisk område og periode kan målingen fordeles på:

• Køn
• Alder
• Herkomst
• Visitationskategori
• Kontanthjælpssats

Disse data er for alle personer opgjort den sidste dag, den enkelte modtog kontanthjælp inden for den valgte periode. Hvis en person er flyttet mellem to kommuner inden for den valgte periode, tæller personen med i opgørelsen for begge kommuner, men kun som én person for hele landet. Det samme gør sig gældende, hvis en person skifter aldersgruppe eller visitationskategori i perioden. 

Hvor kommer data fra?

Data vedrørende kommunale ydelser kommer fra kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer. Lønmodtagerbeskæftigelsesdata kommer fra SKAT's DetailCOR (E-indkomst), SU kommer fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, data vedrørende sygedagpenge kommer fra KOMBIT's KSD-fagsystem og data vedrørende dagpenge kommer fra Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtagernes Udbetalings Register (FLEUR).

Hvor ofte kommer der nye tal?

Målingen bliver opdateret hvert kvartal.

Flere spørgsmål?

Find kontaktinformationer her.