14.12.2021
Om antal påbegyndte og afsluttede aktiveringsforløb samt antal forløb primo og ultimo perioden
Hvad viser målingen?
Måling 1: Antal aktiveringsforløb primo perioden
Målingen viser, antal aktiveringsforløb primo den valgte periode.
Måling 2: Antal aktiveringsforløb påbegyndt i perioden
Målingen viser, antal på begyndte aktiveringsforløb i den valgte periode.
Måling 3: Antal aktiveringsforløb afsluttet i perioden
Målingen viser, antal afsluttede aktiveringsforløb i den valgte periode.
Måling 4: Antal aktiveringsforløb ultimo perioden
Målingen viser, antal aktiveringsforløb ultimo den valgte periode.
Hvordan er målingen beregnet?
Kun de forløb hvor den aktiverede samtidig modtager ledighedsydelse indgår i målingen. Hvis fx forløbet påbegyndes den 1. august, men der ikke udbetales ledighedsydelse til den aktiverede før den 3. august, tæller forløbet med i målingen fra den 3. august. Modtages en anden ydelse den 1. og 2. august vil forløbet tælle med under den ydelse.
Forløb der er registreret i de kommunale sagsbehandlingssystemer eller de kommunale udbetalingssystemer tæller med. Såfremt der er overlap mellem oplysningerne fra kommunale sagsbehandlingssystemer eller de kommunale udbetalingssystemer vedr. aktivering, er det oplysningerne fra de kommunale sagsbehandlingssystemer der benyttes. Er der kun registreret en aktivitet i det kommunale udbetalingssystem benyttes denne.
Måling: 1 Antal aktiveringsforløb primo perioden
Målingen er opgjort som antal aktiveringsforløb for ledighedsydelsesmodtagere primo den valgte periode. Et forløb tæller med primo perioden, såfremt forløbet er i gang den første dag i perioden og den sidste dag perioden før.
Måling 2: Antal aktiveringsforløb påbegyndt i perioden
Målingen er opgjort som antal påbegyndte aktiveringsforløb i den valgte periode, og som ikke var i gang primo perioden, jf. måling 1. Et nyt forløb starter, såfremt der er mindst en dag forinden, hvor personen ikke har deltaget i aktivering. Personer, der har påbegyndt flere aktiveringsforløb inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige påbegyndte aktiveringsforløb inden for den valgte periode.
Måling 3: Antal aktiveringsforløb afsluttet i perioden
Målingen er opgjort som antal aktiveringsforløb, der bliver afsluttet senest den sidste dag i den valgte periode. Et aktiveringsforløb er afsluttet, hvis personen ikke er aktiveret den efterfølgende dag. Personer, der har afsluttet flere aktiveringsforløb inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige afsluttede aktiveringsforløb inden for den valgte periode.
Måling 4: Antal aktiverede ultimo perioden
Målingen er opgjort som antal aktiveringsforløb ultimo den valgte periode. Et forløb tæller med ultimo perioden såfremt forløbet er i gang den sidste dag i perioden og den første dag perioden efter.
Hvad kan målingen fordeles på?
Målingen skal fordeles på geografisk område og periode. Desuden kan målingen fordeles på køn, alder, herkomst, matchkategorier, tilbud samt varighed på ydelse. Disse data er for alle personer opgjort den sidste dag, den enkelte deltog i aktivering inden for den valgte periode.
Hvor kommer data fra?
Data kommer fra kommunernes registreringer i de kommunale sagsbehandlingssystemer der indberettes til AMFORA. Endvidere benyttes registreringer i de kommunale udbetalingssystemer.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres hver måned. Ved valg af måling fremkommer en uddybning af den valgte målingsgruppe, der bl.a. oplyser hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes. Du kan i øvrigt få et fuldt overblik over opdateringskadencen for alle målinger under topmenupunktet Opdateringskalender.
Flere spørgsmål?
Kontakt: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, telefon 72 21 74 00, Viden og Analyse/ e-mail jobindsats@star.dk