04.08.2025
Om forsørgelsesudgifter
Målingen viser offentlige forsørgelsesudgifter til ledighedsydelse, målt i løbende udgifter.
Hvad viser målingen?
- Målingsvariabel 1: Offentlige forsørgelsesudgifter, løbende priser
Målingen viser de samlede offentlige forsørgelsesudgifter til ledighedsydelse inden for den valgte periode. Udgifterne er målt i løbende priser.
At udgifterne er opgjort i løbende priser betyder, at udviklingen i udgifter fra år til år viser de faktiske udgifter til finansiering af ledighedsydelse. Udgifterne er således ikke korrigeret for den årlige løbende satsregulering af overførselsindkomster, jf. satsreguleringsloven.
Hvordan er målingen beregnet?
Målingsvariabel 1: Offentlige forsørgelsesudgifter, løbende priser
Offentlige forsørgelsesudgifter omfatter alle udgifter til ledighedsydelse, uanset om ydelsen udbetales efter ustøttet beskæftigelse, under ferie, i visitationsperioden før første fleksjob, mellem fleksjob eller under sygdom og barsel. Det gælder, uanset om udgifterne er refusionsberettigede eller ej.
Målingen viser forsørgelsesudgifter til ydelsesforløb, der ligger inden for den valgte periode. Det er altså tidspunktet for selve ydelsesforløbet, og ikke hvornår udgiften bliver bogført, der bestemmer, hvilken periode udgiften hører til. Der er kun medtaget udgifter, der er skattepligtige i form af A-indkomst.
Hvad kan målingen fordeles på?
Udover geografisk område og periode kan målingen fordeles på:
Disse data er for alle personer opgjort den sidste dag i den valgte periode på nær for fordelingsvariablen område.
Hvis en person skifter bopæl i løbet af en måned, fordeles udgifterne på begge kommuner. Det betyder, at en person kan indgå med udgifter i flere kommuner.
Læs mere om fordelingsvariable
Modtagere af ledighedsydelse tæller med i målingen, indtil de når folkepensionsalderen. En person tæller således kun med til og med den måned, hvor vedkommende når folkepensionsalderen. Hvis der er udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen, indgår de ikke. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2020 var 66 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.
Hvor kommer data fra?
Data kommer fra de kommunale økonomi- og sagsbehandlingssystemer.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres hver måned.
Flere spørgsmål?
Find kontaktinformationer på kontaktsiden.