24.09.2026
Offentligt forsørgede: Forsørgelsesudgifter (alle ydelser under ét)
Målingen viser de samlede offentlige forsørgelsesudgifter i den valgte periode opgjort i løbende priser på tværs af forsørgelsesydelser. Med målingen er det muligt at få et samlet overblik over udgifterne til offentligt forsørgede i den erhvervsaktive alder (16-66 år).
Om offentligt forsørgede (alle ydelser under ét)
Målingen giver et overblik over de samlede forsørgelsesudgifter til følgende forsørgelsesydelser i den valgte periode:
- A-dagpenge
- Ydelser efter opbrugt dagpengeret (ydelser givet i perioden 2013-2017)
- Kontanthjælp
- Sygedagpenge
- Jobafklaringsforløb
- Forrevalidering og revalidering
- Ressourceforløb
- Ledighedsydelse
- Efterløn
- Førtidspension
- Seniorpension
- Tidlig pension
Tilsvarende data for de valgte ydelser kan findes under målingen for de enkelte ydelser. Dog findes der ikke særskilte målinger for forrevalidering og revalidering.
I målingen er udgifterne opgjort i løbende priser hvilket betyder, at udviklingen i udgifter fra år til år angiver de faktisk afholdte udgifter til finansiering af ydelsen og er således ikke korrigeret for den årlige løbende satsregulering af overførselsindkomster, jf. satsreguleringsloven.
Hvad viser målingen?
Målingen viser:
- Offentlige udgifter, løbende priser
Målingen kan fordeles på:
- Område
- Periode
- Ydelsesgrupper
- Køn
- Alder
- Herkomst
Køn, alder og herkomst er opgjort på den sidste dag, personen modtog ydelse i den valgte periode.
Ydelsesgrupper omfatter modtagere af a-dagpenge, ydelser efter opbrugt dagpengeret, kontanthjælp, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, revalidering og forrevalidering, ressourceforløb, ledighedsydelse, efterløn, førtidspension, seniorpension og tidlig pension.
Ydelser efter opbrugt dagpengeret omfatter særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse. Ydelserne har kunnet modtages af dagpengemodtagere efter det tidspunkt de i perioden 2013-2017 opbrugte deres ret til dagpenge.
Aldersmæssigt afgrænses målingen til at indeholde personer indtil de er nået folkepensionsalderen, og tæller således kun med til og med den måned, hvor de når folkepensionsalderen. Evt. udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen frasorteres. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2025 var 67 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.
Variabelbeskrivelser
Målingsvariabel 1: Offentlige udgifter, løbende priser
Målingsvariablen viser de samlede offentlige (kommunale og statslige) udgifter for hver ydelsesgruppe i den valgte periode. Udgifterne er opgjort i løbende priser. Det betyder, at udgiftsudviklingen fra år til år angiver de faktisk afholdte udgifter til finansiering af den enkelte ydelse og er således ikke korrigeret for den årlige løbende satsregulering af overførselsindkomster, jf. satsreguleringsloven.
Målingsvariablen er, inden for hver enkelt ydelse, opgjort som summen af de kommunale og statslige udgifter i den valgte periode.
Hvis du vil have en nærmere beskrivelse af, hvordan målingsvariablen er opgjort for de enkelte ydelser, kan du læse mere i info om målingen for den pågældende ydelse.
Afgrænsninger
I målingen indgår:
- Forsørgelsesudgifter til de 12 listede forsørgelsesydelser i den valgte periode (a-dagpenge, ydelser efter opbrugt dagpengeret, kontanthjælp, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, forrevalidering og revalidering, ressourceforløb, ledighedsydelse, efterløn, førtidspension, seniorpension, tidlig pension)
Indgår ikke:
- Udgifter til fleksjob
Vær opmærksom på
Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering.
For samtlige målingsvariable er totalen 'Ydelsesgrupper i alt' uoplyst, såfremt mindst én af ydelserne endnu ikke er opdateret for den valgte periode.
Bemærk, at 'Ydelsesgrupper i alt' altid er inklusiv alle ydelser. Det betyder, at selvom der fx kun trækkes tal for kontanthjælp og revalidering, vil 'Ydelsesgrupper i alt' stadig være en total for alle ydelser.
Der kan være fordelingsvariable i de enkelte ydelsesmålinger som ikke vises i denne måling. Hvis man f.eks. skal fordele kontanthjælpsmodtagere på kontanthjælpssats, skal man således bruge målingen ”Kontanthjælp: Antal personer og fuldtidspersoner”.
Revalidering og forrevalidering blev afskaffet den 1. februar 2026, og efter denne dato kan kommuner ikke længere bevillige revalidering. Personer der senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget revalidering, herunder forrevalidering har dog ret til at påbegynde og fortsætte revalidering indtil forløbet er afsluttet. Derfor fremgår revalidering og forrevalidering fortsat af denne måling.
Bemærk, at udgifterne for fleksjob ikke kan opgøres pga. manglende data, og derfor indgår udgifterne til fleksjob ikke.
Kilder
Du kan læse mere om datakilder for de enkelte ydelser i info om målingen for den pågældende ydelse.
Opdatering
Målingen bliver opdateret to gange månedligt på den 8. og 16. hverdag i måneden. Det betyder, at målingerne for de enkelte ydelser i kortere perioder kan være opdateret med en nyere seneste periode end den, der vises i denne måling.
Beslægtede målinger
- A-dagpenge: Forsørgelsesudgifter
- Kontanthjælp: Forsørgelsesudgifter
- Sygedagpenge: Forsørgelsesudgifter
- Jobafklaringsforløb: Forsørgelsesudgifter
- Tilbagetrækningsydelser: Forsørgelsesudgifter til førtidspension
- Tilbagetrækningsydelser: Forsørgelsesudgifter til efterløn
- Tilbagetrækningsydelser: Forsørgelsesudgifter til seniorpension
- Tilbagetrækningsydelser: Forsørgelsesudgifter til tidlig pension
- Tilbagetrækningsydelser: Forsørgelsesudgifter til folkepension