24.08.2023
Om antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb primo og ultimo perioden
Målingen viser antal afsluttede revalideringsforløb fordelt på varighed. Derudover viser målingen den gennemsnitlige varighed på afsluttede forløb.
Hvad viser målingen?
Målingsvariabel 1: Antal forløb primo perioden
Viser, hvor mange revalideringsforløb, der er i gang ved starten af den valgte periode. Det svarer til det antal personer, der modtager revalidering ved starten af den valgte periode.
Målingsvariabel 2: Antal forløb påbegyndt i perioden
Viser, hvor mange revalideringsforløb, der er påbegyndt i den valgte periode.
Målingsvariabel 3: Antal forløb afsluttet i perioden
Viser, hvor mange revalideringsforløb, der er afsluttet i den valgte periode.
Målingsvariabel 4: Antal forløb ultimo perioden
Viser, hvor mange revalideringsforløb der er i gang ved slutningen af den valgte periode. Det svarer til det antal personer, der modtager revalidering ved slutningen af den valgte periode.
Hvordan er målingen beregnet?
Målingsvariabel 1: Antal forløb primo perioden
Målingsvariablen er opgjort som antal revalideringsforløb, der var i gang ved den valgte periodes start. Et forløb defineres som værende i gang ved periodens start, hvis en person modtager revalidering både den første dag i den valgte periode og dagen før. Denne opgørelsesmetode sikrer, at antal forløb primo perioden svarer til antal forløb ultimo perioden før. Hvis en person har modtaget revalidering den første dag i den valgte periode, men ikke har modtaget revalidering dagen før, vil forløbet alene indgå i måling 2, dvs. som revalideringsforløb påbegyndt i perioden.
Målingsvariabel 2: Antal forløb påbegyndt i perioden
Målingsvariablen er opgjort som antal revalideringsforløb, der starter i den valgte periode, og som ikke var i gang ved periodens start, jf. definitionerne i måling 1. Et forløb er defineret som en række dage med revalidering, hvor der ikke undervejs er én sammenhængende kalendermåned uden udbetaling af revalidering. Et nyt forløb starter, hvis revalidering genoptages efter der i en forudgående sammenhængende kalendermåned ikke har været udbetalt revalidering. Personer, der har modtaget revalidering ad flere omgange inden for den valgte periode med mindst én kalendermåneds mellemrum, vil indgå i målingen med samtlige revalideringsforløb inden for den valgte periode.
Målingsvariabel 3: Antal forløb afsluttet i perioden
Målingsvariablen er opgjort som antal forløb, der er afsluttet i den valgte periode. Et revalideringsforløb er afsluttet, hvis personen ikke har modtaget revalidering i en sammenhængende kalendermåned. Personer, der har afsluttet revalideringsforløb flere gange inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige afsluttede revalideringsforløb inden for den valgte periode.
Målingsvariabel 4: Antal forløb ultimo perioden
Målingsvariablen er opgjort som antal revalideringsforløb, der var i gang ved den valgte periodes slutning. Et forløb defineres som værende i gang ved periodens slutning, hvis en person modtager revalidering både den sidste dag i perioden og dagen efter. Denne opgørelsesmetode sikrer, at antal forløb ultimo perioden svarer til antal forløb primo perioden efter.
Definition af forløb
Der skal være mindst én kalendermåneds fravær af revalidering, før det bliver registreret som et afsluttet forløb. Det bliver betragtet som et nyt forløb, hvis revalidering genoptages efter der i en forudgående sammenhængende kalendermåned ikke har været udbetalt revalidering.
Hvad kan målingen fordeles på?
Udover geografisk område og periode kan målingen fordeles på:
- Køn
- Alder
- Herkomst
Disse data er for alle personer opgjort den sidste dag, den enkelte modtog revalidering inden for den valgte periode. Hvis en person er flyttet mellem to kommuner inden for den valgte periode, tæller personen med i opgørelsen for begge kommuner, men kun som én person for hele landet. Det samme gør sig gældende, hvis en person skifter aldersgruppe eller visitationskategori i perioden.
Hvor kommer data fra?
Data kommer fra kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer samt AMFORA.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen bliver opdateret hver måned
Flere spørgsmål?
Find kontaktinformationer på kontaktsiden