Om overlevelseskurver

Hvad viser målingen?
Måling 1: Uden tilbagefald til den valgte ydelse
Målingen viser, hvor stor en andel der - uden afbrydelse - modtager sygedagpenge på et givent tidspunkt efter forløbets påbegyndelse. Med udgangspunkt i gruppen af personer, der har påbegyndt et forløb på sygedagpenge indenfor den valgte periode, opgøres det, hvor mange der – uden afbrydelse fra forløbets start – modtager sygedagpenge på forskellige tidspunkter herefter. I måling 1 tages der således ikke højde for personer, der ophører med at modtage sygedagpenge men senere i perioden modtager ydelsen. Den samme person kan godt optræde flere gange i målingen med forskellige forløb, såfremt personen har påbegyndt flere forløb på sygedagpenge indenfor den valgte periode.

Måling 2: Med tilbagefald til den valgte ydelse
Målingen viser hvor stor en andel der – uge for uge – modtager sygedagpenge på et givent tidspunkt efter forløbets påbegyndelse. Med udgangspunkt i gruppen af personer, der har påbegyndt et forløb på sygedagpenge indenfor den valgte periode, opgøres det, hvor stor en andel, der modtager sygedagpenge på forskellige tidspunkter herefter. Der tages således højde for, at personer, der afgår fra sygedagpenge, senere kan vende tilbage til ydelsen. Den samme person indgår således i målingen i alle de uger efter forløbets start, hvor personen modtager sygedagpenge.

Måling 3: Med tilbagefald til alle ydelse
Målingen viser, hvor stor en andel der – uge for uge – modtager sygedagpenge eller anden offentlig forsørgelse (undtaget SU) på et givent tidspunkt efter forløbets påbegyndelse. Med udgangspunkt i gruppen af personer, der har påbegyndt et forløb på sygedagpenge indenfor den valgte periode, opgøres det, hvor stor en andel der modtager offentlige ydelser på forskellige tidspunkter herefter. Der tages således højde for, at personer, der afgår fra sygedagpenge, senere kan vende tilbage til sygedagpenge eller anden offentlig ydelse. Den samme person indgår således i målingen i alle de uger efter forløbets start, hvor personen modtager offentlig ydelse. Det registreres således kun som en afgang, i de perioder hvor personen er overgået til beskæftigelse, en SU-godkendt uddannelse eller bliver selvforsørget.

Hvordan er målingen beregnet?
Måling 1: Uden tilbagefald til den valgte ydelse
Målingen opgør antallet af sygedagpengeforløb påbegyndt indenfor den valgte periode, samt hvor stor en procentandel af disse forløb, der fortsat er uafsluttede op til 52 uger efter påbegyndelsen af forløbet.

Der skal være tale om mindst 1 dags fravær fra sygedagpenge, før det registreres som en afgang fra sygedagpenge. Forløb af kun 1 dags varighed frasorteres.

Af målingen kan det udledes, hvor stor en procentandel af forløbene i den valgte periode, der varer x uger eller mere – uden afbrydelse. Omvendt kan det som residual af målingen udledes, hvor stor en procentandel af forløbene, der ophører senest x uger efter påbegyndelsen af forløbet (dvs. hvor der første gang er mindst én dag indenfor de 52 uger, hvor personerne ikke modtager sygedagpenge)

Målingen er beregnet som en procentdel af det samlede antal påbegyndte forløb i perioden: De forløb, der er uafsluttede efter x uger sættes i forhold til det samlede antal påbegyndte forløb i den valgte periode. Det vil sige:

Procentdel uafsluttede=(f(x)/g)*100%

f(x)=antal forløb, der er uafsluttede x uger efter den første ledighedsdag med udbetaling af sygedagpenge g=samlede antal påbegyndte forløb i den valgte periode

Målingen ophører 52 uger efter påbegyndelsestidspunktet og opgør dermed, hvor mange forløb, der er af 4, 8, 13, 26, 39 hhv. 52 ugers varighed - uden afbrydelse.

Måling 2: Med tilbagefald til den valgte ydelse
Målingen opgør antallet af sygedagpengeforløb påbegyndt indenfor den valgte periode, samt hvor stor en procentandel af disse forløb, der fortsat modtager sygedagpenge op til 52 uger efter påbegyndelsen af forløbet. 

Der skal være tale om mindst 1 dags fravær fra sygedagpenge, før det registreres som en afgang fra sygedagpenge. Forløb af kun 1 dags varighed frasorteres.

Et eksempel: En person påbegynder et sygedagpengeforløb i uge 1. Personen er ledig frem til og med uge 4, men kommer herefter i job. I uge 50 og resten af perioden er personen herefter tilbage på sygedagpenge. I måling 2 tæller dette ydelsesforløb således med i uge 1-4 samt i uge 50-52. Det vil sige, at det med måling 2 er muligt at opgøre, hvor mange af de påbegyndte forløb, der fortsat modtager sygedagpenge på forskellige tidspunkter i løbet af de første 52 uger af sygedagpenge.

Til forskel fra måling 1, hvor forløbet regnes som ophørt første gang personen ikke længere modtager sygedagpenge (i minimum 1 dag) opgør måling 2, hvor stor en andel af de der har påbegyndt et forløb indenfor den valgte periode, der uge for uge frem til 52 uger efter forløbets start fortsat modtager sygedagpenge.

Måling 3: Med tilbagefald til alle ydelser
Målingen opgør antallet af sygedagpengeforløb påbegyndt indenfor den valgte periode, samt hvor stor en procentandel af disse forløb, der fortsat modtager sygedagpenge eller anden offentlig forsørgelse (undtaget SU) op til 52 uger efter påbegyndelsen af forløbet på sygedagpenge.

Der skal være tale om minimum 1 dags fravær fra samtlige offentlige ydelser, før det registreres som en afgang. Forløb af kun 1 dags varighed frasorteres.

Til forskel fra måling 2, der opgør hvor stor en andel af de der har påbegyndt et forløb indenfor den valgte periode, der uge for uge frem til 52 uger efter forløbets start fortsat modtager sygedagpenge, ser måling 3 på hvor stor en andel der uge for uge modtager offentlig ydelse – uanset hvilken. Til forskel fra måling 2 registreres det således kun som en afgang, hvis personen overgår til beskæftigelse, en SU-godkendt uddannelse eller bliver selvforsørget. Ved at sammenholde måling 2 og 3 vil man kunne se om årsagen til at populationen ikke længere modtager sygedagpenge skyldes skift til anden offentlig ydelse eller beskæftigelse, SU og selvforsørgelse.

I alle tre målinger er visse påbegyndte forløb sorteret fra. Det vil sige, at disse forløb ikke indgår i beregningen af overlevelseskurven. Det gælder forløb hvor personerne dør, udvandrer eller overgår til folkepension inden for de 52 uger, der betragtes.

Sygemeldte forsikrede ledige modtager efter reglerne dagpenge de første 14 dage af deres sygemelding. Denne regel trådte i kraft den 5. januar 2015 og hensynet bag reglen er mindre administration af de kortvarige sygeforløb. De første 14 dages sygefravær for sygemeldte forsikrede ledige indgår pt. ikke i målingerne for sygedagpenge, såfremt sygeforløbet fra ledighed er kortere end 14 dage. En evt. indarbejdelse i målingen vil betyde en opjustering af antallet af sygedagpengemodtagere, sygeforløb og økonomi svarende til antallet af forsikrede sygemeldte ledige i perioden fra januar 2015 og frem. 

Hvad kan målingen fordeles på?
Målingen skal fordeles på geografisk område og periode. Målingen kan fordeles på køn, alder, herkomst, visitationskategori og branche.

Læs mere om fordelingsvariable

Hvor kommer data fra?
Data kommer fra KMD's sygedagpengeregistre, dvs. KMD Dagpenge (sygedagpenge) til og med den 24. maj 2020 for alle kommuner, dog frem til og med den 24. november 2019 for Vejen og Helsingør kommuner og frem til og med den 23. februar 2020 for Assens, Ishøj, Randers, Vallensbæk og Århus kommuner. Derefter er kilden KSD og derudover CRAM og DREAM.

Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres kvartalsvist. Ved valg af måling fremkommer en uddybning af den valgte målingsgruppe, der bl.a. oplyser hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes. Du kan i øvrigt få et fuldt overblik over opdateringskadencen for alle målinger under topmenupunktet Opdateringskalender.

Flere spørgsmål?
Kontakt: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø, telefon72 21 74 00, Viden og Analyse/ e-mail jobindsats@star.dk