09.10.2026

Sygedagpenge: Antal aktiverede og fuldtidsaktiverede

Målingen viser, hvor mange sygedagpengemodtagere der har været i aktivering i den valgte periode opgjort som unikke aktiverede og fuldtidsaktiverede samt som andel af arbejdsstyrken.

Om sygedagpenge

Sygedagpenge udbetales til personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, som har en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, og som i øvrigt opfylder betingelserne i sygedagpengeloven.

Både lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige, som modtager arbejdsløshedsdagpenge, kan være berettigede til at modtage sygedagpenge, hvis de opfylder betingelserne i sygedagpengeloven. Det betyder bl.a.:

at den sygemeldte skal opfylde et beskæftigelseskrav over for kommunen eller arbejdsgiveren.
at den sygemeldte skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og ikke være omfattet af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24.

I målingen er et forløb defineret som en række dage med sygedagpenge, hvor der ikke undervejs er én dag uden udbetaling af sygedagpenge. Et nyt forløb starter, hvis sygedagpenge genoptages efter der i en én dag ikke har været udbetalt sygedagpenge.

Tilbud

I målingen dækker aktiverede over personer, der har deltaget i tilbud. Personer der modtager sygedagpenge kan modtage et tilbud af kommunen med henblik på at forbedre ydelsesmodtagerens muligheder for at komme i arbejde. Tilbud kan gives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) og omfatter følgende fire overordnede tilbudstyper:

Vejledning og opkvalificering er en samlekategori for en række tilbud og dækker over ordinære uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering. Tilbuddene kan være korte vejlednings- og afklaringsforløb eller særlige projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning. Det kan også være ordinære uddannelsesforløb, som blandt andet omfatter almen voksenuddannelse, AMU-kurser og erhvervskompetencegivende uddannelser.
Ansættelse med løntilskud er et tilbud i beskæftigelsesindsatsen, hvor formålet er opkvalificering, som skal hjælpe ledige tættere på et job. Når den ledige ansættes i et job med løntilskud, arbejder den ledige i en tidsbegrænset periode i en privat eller offentlig virksomhed og modtager løn fra sin arbejdsgiver.
Virksomhedspraktik er et tilbud i beskæftigelsesindsatsen, hvor formålet er at bringe den ledige tættere på job eller uddannelse samt afklare og udvikle den lediges kompetencer og jobmål. Forud for etableringen skal der aftales et præcist formål med virksomhedspraktikken.
Nytteindsats gives med henblik på, at personen skal arbejde for sin ydelse, eller at personen får mulighed for at tilegne sig kendskab til kulturen og normer på det danske arbejdsmarked. Arbejdsopgaverne skal være forankret på en konkret offentlig arbejdsplads og skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos den offentlige arbejdsgiver. Der er ikke begrænsninger i forhold til varighed og antal deltagere.
Særlig tilrettelagt nytteindsats et tilbud i et kommunalt organiseret projekt, som kan anvendes til borgere, der er omfattet af arbejdspligten. Tilbuddet skal minde mest muligt om at gå på arbejde, men til forskel fra nytteindsats, hvor arbejdsopgaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, vil der være tale om kommunale projekter, hvor et antal borgere kan indgå i projektet og udføre nyttige opgaver for fx lokalsamfundet.

Hvad viser målingen?

Målingen viser:

Antal aktiverede
Antal fuldtidsaktiverede
Fuldtidsaktiverede i pct. af arbejdsstyrken

Målingen kan fordeles på:

Periode
Område
Alder
Tilbud

Alle fordelingsvariable opgøres den sidste dag, den enkelte modtog sygedagpenge inden for den valgte periode. Hvis en person er flyttet mellem to kommuner inden for den valgte periode, tæller personen med i opgørelsen for begge kommuner, men kun som én person for hele landet. Det samme gør sig gældende, hvis en person skifter aldersgruppe eller visitationskategori i perioden.

Aldersmæssigt afgrænses målingen til at indeholde personer indtil de er nået folkepensionsalderen, og tæller således kun med til og med den måned, hvor de når folkepensionsalderen. Evt. udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen frasorteres. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2025 var 67 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.

Variabelbeskrivelser

Målingsvariabel 1: Antal aktiverede

Målingsvariablen viser, antal sygedagpengemodtagere, der har været aktiveret inden for den valgte periode. Personer, der har været aktiveret flere gange inden for den valgte periode, tæller kun med én gang i opgørelsen.

Alle forløb knyttes op på om den aktiverede samtidig modtager sygedagpenge, og kun hvis den aktiverede samtidig modtager sygedagpenge indgår den aktiverede i målingen. Hvis fx forløbet påbegyndes den 1. august, men der ikke udbetales sygedagpenge til den aktiverede før den 3. august, tæller den aktiverede med i målingen fra den 3. august. Modtages en anden ydelse den 1. og 2. august vil den aktiverede tælle med under den ydelse.

Eksempel: Hvis den valgte periode er ét år, og en person har været aktiveret to eller flere gange inden for dette år, vil personen kun tælle med som én person i opgørelsen.

Målingsvariabel 2: Antal fuldtidsaktiverede

Målingsvariablen viser, antal sygedagpengemodtagere i aktivering omregnet til fuldtidspersoner. Fuldtidsaktiverede er opgjort som antal hverdage, hver enkelt person har været aktiveret inden for den valgte periode divideret med det samlede antal hverdage, som hele perioden dækker.

Deltager den aktiverede i flere aktiveringsforløb, der tilsammen varer mere end 37 timer om ugen, bliver hvert forløb nedskrevet forholdsmæssigt i forbindelse med beregningen af fuldtidsaktiverede. Det sikrer, at personen ikke kan tælle som mere end én fuldtidsaktiveret.

Eksempel 1: Hvis den valgte periode er ét år og en person har deltaget i aktivering i 26 uger i 37 timer pr. uge inden for den valgte periode, vil personen tælle med som en halv fuldtidsaktiveret i opgørelsen af antal fuldtidsaktiverede. Hvis den aktiverede er aktiveret i mindre end 37 timer sammenlagt nedskrives den værdi, hvormed den aktiverede indgår i opgørelsen af fuldtidsaktiverede ligeledes.

Eksempel 2: Hvis den aktiverede f.eks. er i virksomhedspraktik på 25 timer per uge og samtidig får vejledning og opkvalificering 15 timer per uge (svarende til 40 timer i alt), bliver forløbet med virksomhedspraktik nedskrevet til 23,1 timer per uge i den periode, hvor forløbene overlapper. Tilsvarende bliver forløbet med vejledning og opkvalificering nedskrevet til 13,9 timer per uge.

Ved fordeling på tilbud vægter personen således som 23,1/37 (=0,62) fuldtidsaktiveret i ugen i virksomhedspraktik og som 13,9/37 (=0,38) fuldtidsaktiveret i ugen i vejledning og opkvalificering.

Målingsvariabel 3: Fuldtidsaktiverede i pct. af arbejdsstyrken

Målingsvariablen er opgjort som antal fuldtidsaktiverede (jf. målingsvariabel 2) divideret med antal personer mellem 16 og 66 år i arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken er opgjort som personer, der enten er i beskæftigelse eller er ledige, og opgøres én gang om året.

Eksempel: Hvis den valgte periode er én måned, opgøres fuldtidsaktiverede i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år som antal fuldtidsaktiverede i den valgte måned divideret med arbejdsstyrken i det år den valgte måned tilhører. Vælges f.eks. januar 2024 benyttes arbejdsstyrken for 2024 i beregningen.

Afgrænsninger

I målingen indgår:

Lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende som modtager sygedagpenge
A-dagpengemodtagere som modtager sygedagpenge (efter de første 14 dages sygefravær)
Delvist syge-/raskmeldtes

Indgår ikke:

De første 14 dages sygefravær for sygemeldte a-dagpengemodtagere, såfremt sygeforløbet fra ledighed er kortere end 14 dage (reglen trådte i kraft 5. januar 2015 og indebærer, at a-kassen udbetaler dagpenge i den indledende periode)

Vær opmærksom på

Da der er mange efterregistreringer på sygedagpengeområdet vil antal forløb og personer i specielt den seneste måned erfaringsmæssigt blive øget ved næste opdatering af sygedagpengeområdet - omkring 5 pct. målt i fuldtidspersoner og 7-8 pct. målt i antal berørte personer og forløb. Det er især antallet af korte forløb der øges.

Hvis der er et udfald på færre end 3 observationer, diskretioneres cellen i tabellen. Det betyder, at et udfald på 0, 1 eller 2 erstattes med en prik. Det kan også påvirke øvrige celler i tabellen.

Pr 1. juni 2008 er arbejdsgiverperioden øget fra 15 til 21 dage. Arbejdsgiverperioden er efterfølgende øget til 30 dage for alle sygeforløb påbegyndt 2. januar 2012 eller herefter. Hver forøgelse af arbejdsgiverperioden medfører isoleret set færre og kortere sygedagpengeforløb.

Kilder

Data kommer fra KMD's sygedagpengeregistre, dvs. KMD Dagpenge (sygedagpenge) til og med den 24. maj 2020 for alle kommuner, dog frem til og med den 24. november 2019 for Vejen og Helsingør kommuner og frem til og med den 23. februar 2020 for Assens, Ishøj, Randers, Vallensbæk og Århus kommuner.
Derefter er kilden Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD).
Tal for arbejdsstyrke og befolkning kommer fra Danmarks Statistik.

Opdatering

Målingen opdateres den 6. hverdag i hver måned, med en ny periode 2 måned efter den seneste periodes afslutning. Det betyder fx, at i marts måned opdateres målingen med data for januar måned, som den seneste periode, der kan hentes tal for.