Sygedagpenge: Antal og varighed af afsluttede aktiveringsforløb

Om sygedagpenge

Sygedagpenge udbetales til personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, som har en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, og som i øvrigt opfylder betingelserne i sygedagpengeloven.

Både lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige, som modtager arbejdsløshedsdagpenge, kan være berettigede til at modtage sygedagpenge, hvis de opfylder betingelserne i sygedagpengeloven. Det betyder bl.a.:

• at den sygemeldte skal opfylde et beskæftigelseskrav over for kommunen eller arbejdsgiveren.
• at den sygemeldte skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og ikke være omfattet af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24.

Tilbud

I målingen dækker aktiverede over personer, der har deltaget i tilbud. Personer der modtager sygedagpenge kan modtage et tilbud af kommunen med henblik på at forbedre ydelsesmodtagerens muligheder for at komme i arbejde. Tilbud kan gives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) og omfatter følgende fire overordnede tilbudstyper:

• Vejledning og opkvalificering er en samlekategori for en række tilbud og dækker over ordinære uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering. Tilbuddene kan være korte vejlednings- og afklaringsforløb eller særlige projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning. Det kan også være ordinære uddannelsesforløb, som blandt andet omfatter almen voksenuddannelse, AMU-kurser og erhvervskompetencegivende uddannelser.
• Ansættelse med løntilskud er et tilbud i beskæftigelsesindsatsen, hvor formålet er opkvalificering, som skal hjælpe ledige tættere på et job. Når den ledige ansættes i et job med løntilskud, arbejder den ledige i en tidsbegrænset periode i en privat eller offentlig virksomhed og modtager løn fra sin arbejdsgiver.
• Virksomhedspraktik er et tilbud i beskæftigelsesindsatsen, hvor formålet er at bringe den ledige tættere på job eller uddannelse samt afklare og udvikle den lediges kompetencer og jobmål. Forud for etableringen skal der aftales et præcist formål med virksomhedspraktikken.
• Nytteindsats gives med henblik på, at personen skal arbejde for sin ydelse, eller at personen får mulighed for at tilegne sig kendskab til kulturen og normer på det danske arbejdsmarked. Arbejdsopgaverne skal være forankret på en konkret offentlig arbejdsplads og skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos den offentlige arbejdsgiver. Der er ikke begrænsninger i forhold til varighed og antal deltagere. 

•       Særlig tilrettelagt nytteindsats et tilbud i et kommunalt organiseret projekt, som kan anvendes til borgere, der er omfattet af arbejdspligten. Tilbuddet skal minde mest muligt om at gå på arbejde, men til forskel fra nytteindsats, hvor arbejdsopgaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, vil der være tale om kommunale projekter, hvor et antal borgere kan indgå i projektet og udføre nyttige opgaver for fx lokalsamfundet. 

Hvad viser målingen?

Målingen viser:

• Antal afsluttede aktiveringsforløb efter varighed
• Gnsn. varighed, afsluttede aktiveringsforløb, uger

Målingen kan fordeles på:

• Periode
• Område
• Køn
• Alder
• Herkomst
• Tilbud

Alle fordelingsvariable opgøres den sidste dag, den enkelte modtog sygedagpenge inden for den valgte periode. Hvis en person er flyttet mellem to kommuner inden for den valgte periode, tæller personen med i opgørelsen for begge kommuner, men kun som én person for hele landet. Det samme gør sig gældende, hvis en person skifter aldersgruppe  i perioden.

Aldersmæssigt afgrænses målingen til at indeholde personer indtil de er nået folkepensionsalderen, og tæller således kun med til og med den måned, hvor de når folkepensionsalderen. Evt. udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen frasorteres. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2025 var 67 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.

Variabelbeskrivelser

Målingsvariabel 1: Antal afsluttede aktiveringsforløb fordelt på varighed

Målingsvariablen viser antal aktiveringsforløb blandt sygedagpengesmodtagere, der er afsluttet inden for den valgte periode, fordelt på forløbenes forudgående varighed målt i uger. Varighed af aktiveringsforløbene fordeles på følgende intervaller: Under 2 uger, 2-4 uger, 5-13 uger, 14-26 uger, 27-39 uger, 40-52 uger, Over 52 uger, I alt.

Målingsvariablen er opgjort som antal aktiveringsforløb, der bliver afsluttet i den valgte periode. Et aktiveringsforløb er afsluttet, hvis personen ikke er aktiveret den efterfølgende dag. Personer, der har afsluttet flere aktiveringsforløb inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige afsluttede aktiveringsforløb i perioden. Varigheden bliver opgjort som antal sammenhængende dage med aktivering.

Målingsvariabel 2: Gnsn. varighed af afsluttede aktiveringsforløb

Målingsvariablen viser den gennemsnitlige varighed af afsluttede aktiveringsforløb målt i uger.

Målingsvariablen opgør den gennemsnitlige varighed af aktiveringsforløb, der er afsluttet i perioden. Varigheden bliver opgjort fra aktiveringsforløbets start og frem til forløbets afslutning. I målingsvariablen tæller alle aktiveringsforløb, der er afsluttet inden for perioden. Målingsvariablen er beregnet som det samlede antal aktiveringsuger siden forløbenes start divideret med det samlede antal afsluttede aktiveringsforløb blandt sygedagpengesmodtagere i perioden.

Afgrænsninger

I målingen indgår:

• Lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende som modtager sygedagpenge
• A-dagpengemodtagere som modtager sygedagpenge (efter de første 14 dages sygefravær)
• Delvist syge-/raskmeldtes

Indgår ikke:

• De første 14 dages sygefravær for sygemeldte a-dagpengemodtagere, såfremt sygeforløbet fra ledighed er kortere end 14 dage (reglen trådte i kraft 5. januar 2015 og indebærer, at a-kassen udbetaler dagpenge i den indledende periode)

Vær opmærksom på

Da der er mange efterregistreringer på sygedagpengeområdet vil antal forløb og personer i specielt den seneste måned erfaringsmæssigt blive øget ved næste opdatering af sygedagpengeområdet - omkring 5 pct. målt i fuldtidspersoner og 7-8 pct. målt i antal berørte personer og forløb. Det er især antallet af korte forløb der øges.

Hvis der er et udfald på færre end 3 observationer, diskretioneres cellen i tabellen. Det betyder, at et udfald på 0, 1 eller 2 erstattes med en prik. Det kan også påvirke øvrige celler i tabellen.

Pr 1. juni 2008 er arbejdsgiverperioden øget fra 15 til 21 dage. Arbejdsgiverperioden er efterfølgende øget til 30 dage for alle sygeforløb påbegyndt 2. januar 2012 eller herefter. Hver forøgelse af arbejdsgiverperioden medfører isoleret set færre og kortere sygedagpengeforløb.

Kilder

• Data kommer fra KMD's sygedagpengeregistre, dvs. KMD Dagpenge (sygedagpenge) til og med den 24. maj 2020 for alle kommuner, dog frem til og med den 24. november 2019 for Vejen og Helsingør kommuner og frem til og med den 23. februar 2020 for Assens, Ishøj, Randers, Vallensbæk og Århus kommuner.
• Derefter er kilden Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD).

Opdatering

Målingen opdateres hver måned den 7. hverdag. Målingen opdateres med en ny periode 2 måned efter den seneste periodes afslutning. Det betyder f.eks., at i marts måned opdateres målingen med januar, som den seneste periode, der kan hentes tal for.

Beslægtede målinger

• Sygedagpenge: Antal personer og fuldtidspersoner
• Sygedagpenge: Antal aktiverede og forløb
• Sygedagpenge: Antal og andel personer, som har fået virksomhedsrettet tilbud inden udgangen af 13. sygefraværsuge
• Antal og varighed af afsluttede aktiveringsforløb (alle ydelser under ét)