09.10.2026

Sygedagpenge: Antal påbegyndte og afsluttede aktiveringsforløb samt antal forløb primo og ultimo perioden

Målingsvariablen viser hvor mange aktiveringsforløb der er i gang primo og ultimo perioden, samt hvor mange der hhv. påbegyndes og afsluttes inden for perioden for sygedagpengemodtagere.

Om sygedagpenge

Sygedagpenge udbetales til personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, som har en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, og som i øvrigt opfylder betingelserne i sygedagpengeloven.

Både lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige, som modtager arbejdsløshedsdagpenge, kan være berettigede til at modtage sygedagpenge, hvis de opfylder betingelserne i sygedagpengeloven. Det betyder bl.a.:

at den sygemeldte skal opfylde et beskæftigelseskrav over for kommunen eller arbejdsgiveren.
at den sygemeldte skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og ikke være omfattet af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24.

Tilbud

I målingen dækker aktiverede over personer, der har deltaget i tilbud. Personer der modtager sygedagpenge kan modtage et tilbud af kommunen med henblik på at forbedre ydelsesmodtagerens muligheder for at komme i arbejde. Tilbud kan gives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) og omfatter følgende fire overordnede tilbudstyper:

Vejledning og opkvalificering er en samlekategori for en række tilbud og dækker over ordinære uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering. Tilbuddene kan være korte vejlednings- og afklaringsforløb eller særlige projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning. Det kan også være ordinære uddannelsesforløb, som blandt andet omfatter almen voksenuddannelse, AMU-kurser og erhvervskompetencegivende uddannelser.
Ansættelse med løntilskud er et tilbud i beskæftigelsesindsatsen, hvor formålet er opkvalificering, som skal hjælpe ledige tættere på et job. Når den ledige ansættes i et job med løntilskud, arbejder den ledige i en tidsbegrænset periode i en privat eller offentlig virksomhed og modtager løn fra sin arbejdsgiver.
Virksomhedspraktik er et tilbud i beskæftigelsesindsatsen, hvor formålet er at bringe den ledige tættere på job eller uddannelse samt afklare og udvikle den lediges kompetencer og jobmål. Forud for etableringen skal der aftales et præcist formål med virksomhedspraktikken.
Nytteindsats gives med henblik på, at personen skal arbejde for sin ydelse, eller at personen får mulighed for at tilegne sig kendskab til kulturen og normer på det danske arbejdsmarked. Arbejdsopgaverne skal være forankret på en konkret offentlig arbejdsplads og skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos den offentlige arbejdsgiver. Der er ikke begrænsninger i forhold til varighed og antal deltagere.
Særlig tilrettelagt nytteindsats et tilbud i et kommunalt organiseret projekt, som kan anvendes til borgere, der er omfattet af arbejdspligten. Tilbuddet skal minde mest muligt om at gå på arbejde, men til forskel fra nytteindsats, hvor arbejdsopgaverne er forankret på en konkret arbejdsplads, vil der være tale om kommunale projekter, hvor et antal borgere kan indgå i projektet og udføre nyttige opgaver for fx lokalsamfundet.

Hvad viser målingen?

Målingen viser:

Antal aktiveringsforløb primo perioden
Antal aktiveringsforløb påbegyndt i perioden
Antal aktiveringsforløb afsluttet i perioden
Antal aktiveringsforløb ultimo perioden

Målingen kan fordeles på:

Periode
Område
Køn
Alder
Herkomst
Tilbud

Alle fordelingsvariable opgøres den sidste dag, den enkelte modtog sygedagpenge inden for den valgte periode. Hvis en person er flyttet mellem to kommuner inden for den valgte periode, tæller personen med i opgørelsen for begge kommuner, men kun som én person for hele landet. Det samme gør sig gældende, hvis en person skifter aldersgruppe i perioden.

Aldersmæssigt afgrænses målingen til at indeholde personer indtil de er nået folkepensionsalderen, og tæller således kun med til og med den måned, hvor de når folkepensionsalderen. Evt. udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen frasorteres. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2025 var 67 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.

Variabelbeskrivelser

Målingsvariabel 1: Antal aktiveringsforløb primo perioden

Målingen viser antal aktiveringsforløb blandt sygedagpengesmodtagere primo den valgte periode.

Målingsvariablen er opgjort som antal aktiveringsforløb blandt sygedagpengesmodtagere, der var i gang ved den valgte periodes start. Et aktiveringsforløb defineres som værende i gang ved periodens start, hvis aktiveringsforløbet er i gang den første dag i perioden og den sidste dag i den forudgående periode. Hvis aktiveringsforløbet var i gang den første dag i den valgte periode, men ikke var i gang dagen før, vil forløbet alene indgå i målingsvariabel 2, dvs. som Antal aktiveringsforløb påbegyndt i perioden.

Eksempel: Hvis et aktiveringsforløb er i gang både den 31. januar og den 1. februar, tæller forløbet med i opgørelsen primo februar.

Målingsvariabel 2: Antal aktiveringsforløb påbegyndt i perioden

Målingsvariablen viser antal påbegyndte aktiveringsforløb blandt sygedagpengesmodtagere i den valgte periode.

Målingsvariablen er opgjort som antal aktiveringsforløb blandt sygedagpengesmodtagere, der er påbegyndt i den valgte periode, og som ikke var i gang primo perioden, jf. målingsvariabel 1. Et nyt forløb starter, hvis der er mindst en dag forinden, hvor personen ikke har deltaget i aktivering. Personer, der har deltaget i flere aktiveringsforløb inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige aktiveringsforløb i perioden.

Eksempel: Hvis et aktiveringsforløb er i gang den 1. februar, men ikke var i gang den 31. januar, tæller forløbet som påbegyndt i februar.

Målingsvariabel 3: Antal aktiveringsforløb afsluttet i perioden

Målingsvariablen viser antal afsluttede aktiveringsforløb blandt sygedagpengesmodtagere i den valgte periode.

Målingsvariablen er opgjort som antal aktiveringsforløb blandt sygedagpengesmodtagere, der bliver afsluttet inden sidste dag i den valgte periode. Et aktiveringsforløb er afsluttet, hvis personen ikke er aktiveret den efterfølgende dag. Personer, der har afsluttet flere aktiveringsforløb inden for den valgte periode, vil indgå i målingen med samtlige afsluttede aktiveringsforløb i perioden.

Eksempel: Hvis et aktiveringsforløb er i gang den 1. februar, men ikke var i gang den 10. februar, tæller forløbet som afsluttet i februar.

Målingsvariabel 4: Antal aktiveringsforløb ultimo perioden

Målingsvariablen viser antal aktiveringsforløb blandt sygedagpengesmodtagere ultimo den valgte periode.

Målingsvariablen er opgjort som antal aktiveringsforløb blandt sygedagpengesmodtagere ultimo den valgte periode. Et forløb tæller med ultimo perioden, hvis forløbet er i gang den sidste dag i perioden og den første dag i den efterfølgende periode.

Eksempel: Hvis et aktiveringsforløb er i gang den 31. januar, og ligeledes er i gang den 1. februar, tæller forløbet med i opgørelsen ultimo februar.

Afgrænsninger

I målingen indgår:

Lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende som modtager sygedagpenge
A-dagpengemodtagere som modtager sygedagpenge (efter de første 14 dages sygefravær)
Delvist syge-/raskmeldtes

Indgår ikke:

De første 14 dages sygefravær for sygemeldte a-dagpengemodtagere, såfremt sygeforløbet fra ledighed er kortere end 14 dage (reglen trådte i kraft 5. januar 2015 og indebærer, at a-kassen udbetaler dagpenge i den indledende periode)

Vær opmærksom på

Da der er mange efterregistreringer på sygedagpengeområdet vil antal forløb og personer i specielt den seneste måned erfaringsmæssigt blive øget ved næste opdatering af sygedagpengeområdet - omkring 5 pct. målt i fuldtidspersoner og 7-8 pct. målt i antal berørte personer og forløb. Det er især antallet af korte forløb der øges.

Hvis der er et udfald på færre end 3 observationer, diskretioneres cellen i tabellen. Det betyder, at et udfald på 0, 1 eller 2 erstattes med en prik. Det kan også påvirke øvrige celler i tabellen.

Pr 1. juni 2008 er arbejdsgiverperioden øget fra 15 til 21 dage. Arbejdsgiverperioden er efterfølgende øget til 30 dage for alle sygeforløb påbegyndt 2. januar 2012 eller herefter. Hver forøgelse af arbejdsgiverperioden medfører isoleret set færre og kortere sygedagpengeforløb.

Kilder

Data kommer fra KMD's sygedagpengeregistre, dvs. KMD Dagpenge (sygedagpenge) til og med den 24. maj 2020 for alle kommuner, dog frem til og med den 24. november 2019 for Vejen og Helsingør kommuner og frem til og med den 23. februar 2020 for Assens, Ishøj, Randers, Vallensbæk og Århus kommuner.
Derefter er kilden Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD).

Opdatering

Målingen opdateres hver måned den 7. hverdag. Målingen opdateres med en ny periode 2 måned efter den seneste periodes afslutning. Det betyder f.eks., at i marts måned opdateres målingen med januar, som den seneste periode, der kan hentes tal for.