15.10.2026
Førtidspension: Afgørelser i førtidspensionssager
Målingen viser antal afgjorte sager om førtidspension i hhv. kommunerne og International Pension i den valgte periode opdelt på tilkendelse, afslag, opretholdelse og frakendelse af tidligere tilkendt førtidspension.
Om førtidspensionssager
Kommunen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension for personer bosiddende i Danmark, mens International Pension træffer afgørelser for borgere, der søger førtidspension fra udlandet.
Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år og til folkepensionsalderen, med en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne. Dog kan personer i alderen 18-39 år også tilkendes førtidspension i særlige tilfælde.
Førtidspension kan tilkendes, hvis borgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende ikke er eller kan blive i stand til at forsørge sig selv ved et indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob.
Hvad viser målingen?
Målingen viser:
- Antal tilkendelser
- Antal afslag
- Antal opretholdelser af tidligere tilkendt førtidspension
- Antal frakendelser af tidligere tilkendt førtidspension
- I alt
Målingen kan fordeles på:
- Område
- Periode
- Afgørende enhed (Kommuner/International Pension)
- Køn
- Alder
- Anledning (Almindelig pension, På foreliggende grundlag, Seniorførtidspension, Ønsker ikke førtidspension, Genoptagelse af vurdering, Frakendelsessag)
- Herkomst
Alle fordelingsvariablene er opgjort på afgørelsesdatoen. Område opgøres som den indberettende kommune og ikke som i øvrige målinger på Jobindsats på bopæl.
Antallet af afgørelser opgøres ud fra den afgørelsesdato, som er indberettet i sagen. Afgørelserne er ikke – modsat de fleste øvrige målinger på jobindsats – overlapsbehandlet for, hvorvidt der er udbetaling af ydelse bag, man kan med andre ord godt modtage en tilkendelse af førtidspension uden senere at få udbetalt ydelsen.
Alle sager fra International Pension kan ikke fordeles på kommuneniveau og falder derfor ud i "Uoplyst område" i kommunefordelingen.
Variabelbeskrivelser
Målingsvariabel 1: Afgørelser i førtidspensionssager
Målingsvariablen viser det samlede antal afgjorte sager om førtidspension i hhv. kommunerne og International Pension i den valgte periode.
Antallet af afgørelser dækker over alle sager, uanset hvilket udfald de må have fået. Det er således muligt at se, antallet af tilkendelser og afslag, ligesom det er muligt at se, hvordan udfaldet er i de sager, som genoptages efter en periode, i disse sager opgøres hhv. antallet af opretholdelser/frakendelser af tidligere tilkendt førtidspension.
En person kan indgå flere gange i målingen, hvis der er ansøgt om førtidspension af flere omgange eller hvis borgerens sag er blevet genoptaget. For de kommunale afgørelser indgår personen i opgørelsen i den kommune, som har indberettet sagen, og viser altså ikke bopælskommunen. Kommuneskift foretages ikke i og med, at udbetalingen af ydelse ikke indgår i opgørelsen. For afgørelser i International Pension indgår alle personer i kommune ukendt, da der søges fra udlandet. Alder bestemmes på afgørelsesdatoen.
Data overlapsbehandles, således at en person med samme cpr-nummer, afgørelsesdato og afgørelse kun tæller med én gang. Desuden er det kun muligt at tælle med én gang under antallet af tilkendelser med mindre, der er en frakendelse imellem to tilkendelser. Den seneste observation er altid den gældende.
Forskel til "Tilgang til førtidspension"
Antallet af tilkendelser i denne måling afviger fra antallet af personer, der er tilgået førtidspension i målingen "Tilgang til førtidspension" af forskellige årsager. Den primære forskel er, at denne måling tager udgangspunkt i indberetninger dekoblet sagsbehandlingssystemet, mens "Tilgang til førtidspension" tager udgangspunkt i udbetalinger. Der vil desuden være en tidsmæssig forskydning mellem denne måling, der tager udgangspunkt i afgørelsesdatoen, og datoen, som bevillingen får virkning fra, som "Tilgang til førtidspension" tager udgangspunkt i.
Afgrænsninger
I målingen indgår:
- Alle afgørelser i førtidspensionssager — uanset udfald — i den valgte periode
- Sager fra kommuner og International Pension
- Personer der ansøger flere gange eller får genoptaget sag (kan indgå flere gange)
Indgår ikke:
- Annullerede forløb
Vær opmærksom på
Pga. efterregistreringer kan tallene for især den seneste periode stige ved næste opdatering.
Hvis der er et udfald på færre end 3 observationer, diskretioneres cellen i tabellen. Det betyder, at et udfald på 0, 1 eller 2 erstattes med en prik. Det kan også påvirke øvrige celler i tabellen.
"Uoplyst" område dækker over udbetalinger af pension til personer bosat i udlandet.
Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013 og betød, at der var et større fald i tilkendelser af førtidspension. Årsagen var, at reformen havde som udgangspunkt, at der ikke skulle tilkendes førtidspension til unge under 40 år, men at borgere først skulle visiteres til et ressourceforløb for at udvikle arbejdsevnen. I årene umiddelbart efter 2013 er der derfor et fald i antallet tilkendelser til førtidspension. Antallet af tilkendelser steg igen i perioden efter at borgerne havde afsluttet deres ressourceforløb.
Kilder
- Fra 1. juli 2017 indberetter kommuner afgørelser i førtidspensionssager til bi.star.dk (FTP-modul)
- Manuelt indberettede kommunale sager for borgere bosiddende i anden kommune end den, der træffer afgørelsen.
- Frem til 30. juni 2017 indberettede kommunerne afgørelser i førtidspensionssager til Ankestyrelsen.
- International Pension indberetter afgørelser i førtidspensionssager til bi.star.dk i (UDK-modulet) fra januar 2028.
- International Pension indberettede i perioden 1. juli 2017 til december 2017 afgørelserne manuelt til STAR.
- Frem til 30. juni 2017 indberettede International Pension afgørelser i førtidspensionssager søgt fra udlandet til Ankestyrelsen.
Opdatering
Målingen opdateres den 6. hverdag i kvartalet, én måned efter kvartalets afslutning. Det betyder fx, at data for 4. kvartal offentliggøres den 6. hverdag i februar.
Beslægtede målinger
- Seniorpension: Afgørelser i seniorpensionssager
- Tidlig pension: Afgørelser i sager om tidlig pension
- Førtidspension: Antal personer og fuldtidspersoner
- Førtidspension: Antal forløb fordelt på varighed
- Førtidspension: Antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb primo og ultimo perioden
- Førtidspension: Tilgang til førtidspension
- Førtidspension: Nytilkendelser af førtidspension fordelt på hoveddiagnose
- Førtidspension: Forsørgelsesudgifter