15.10.2026
Førtidspension: Forsørgelsesudgifter til førtidspension
Målingen viser de samlede offentlige forsørgelsesudgifter til førtidspension i den valgte periode, opgjort i løbende priser.
Om førtidspension
Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år og til folkepensionsalderen, hvis borgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende ikke er eller kan blive i stand til at forsørge sig selv ved et indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob. Personer i alderen 18-39 år kan også tilkendes førtidspension i særlige tilfælde.
I målingen er udgifterne opgjort i løbende priser, hvilket betyder, at udviklingen i udgifter fra år til år angiver de faktisk afholdte udgifter til finansiering af førtidspension. Udgifterne er således ikke korrigeret for den årlige løbende satsregulering af overførselsindkomster, jf. satsreguleringsloven.
Hvad viser målingen?
Målingen viser:
- Offentlige forsørgelsesudgifter, løbende priser (kr.)
Målingen kan fordeles på:
Alle fordelingsvariable opgøres den sidste dag, den enkelte modtog førtidspension inden for den valgte periode.
Personen tilknyttes den kommune, hvor vedkommende har bopæl i følge cpr-registret ultimo den måned, som udbetalingen af førtidspension vedrører. Hvis en person skifter bopæl i løbet af en måned, fordeles udgifterne på begge kommuner, og personen kan indgå med udgifter i flere kommuner.
Aldersmæssigt afgrænses målingen til at indeholde personer indtil de er nået folkepensionsalderen, og tæller således kun med til og med den måned, hvor de når folkepensionsalderen. Evt. udbetalinger, der ligger efter folkepensionsalderen frasorteres. Målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder, som eksempelvis i 2018 var 65 år, mens den i 2025 var 67 år. Dermed vil populationen af 65+ årige være stigende i denne periode.
Det er muligt at opdele modtagere af førtidspension efter, om de er under 40 år eller 40 år og derover under ét. Det er samtidigt muligt at lave en opdeling på de sædvanlige femårige aldersintervaller.
Ved fordeling af målingen på kommuner, dækker "Uoplyst område" hovedsageligt udbetalinger af førtidspension til personer bosat i udlandet.
Variabelbeskrivelser
Målingsvariabel 1: Offentlige forsørgelsesudgifter, løbende priser
Målingsvariablen viser de samlede offentlige forsørgelsesudgifter (kommunale + statslige udgifter) til førtidspension inden for den valgte periode. Udgifterne er målt i løbende priser.
De offentlige forsørgelsesudgifter er opgjort som forsørgelsesudgifter til forløb med førtidspension inden for den valgte periode. Det er forløbets faktiske placering og ikke tidspunktet for, hvornår udgifterne bogføres, der afgør perioden for udgiften. I målingen indgår der kun udgifter, der er skattepligtige i form af A-indkomst.
Afgrænsninger
I målingen indgår:
- Forsørgelsesydelser til: Højeste førtidspension, mellemste førtidspension, forhøjet almindelig førtidspension, almindelig førtidspension, førtidspension (fra 2003)
- Udbetalinger, der er større end nul
- Udbetalinger, der er skattepligtige i form at A-indkomst
- Udbetalinger til personer til de når folkepensionsalderen – målingen tager hensyn til skiftende folkepensionsalder
- Udbetalinger til personer bosat i udlandet — vises under "Uoplyst område" i områdefordelingen
- Udgifterne tæller med i den kommune, som borger var bosat i ultimo perioden,
- Personer, der dør, får tilknyttet seneste bopælskommune
Indgår ikke:
- Invaliditetsydelse (gives til personer der modtager førtidspension efter gammel ordning, som kommer i beskæftigelse og får pensionen gjort hvilende)
- Udbetaling af førtidspension til afdøde fra og med måneden efter deres dødsdag
- Udbetalinger uden samtidig registreret skattelinje
- Sker der i modregninger af det udbetalte beløb, fratrækkes beløbet i den måned udbetalingen vedrører; er beløbet større end det udbetalte i perioden, modregnes der også i perioden før og så fremdeles
Vær opmærksom på
Pga. efterregistreringer kan tallene for især den seneste periode stige ved næste opdatering.
I forbindelse med overgangen til Udbetaling Danmark Pension ændres kommunetilhørsforholdet fra bevillingskommune til bopælskommune per 1. marts 2020, det betyder kommuneskift for de personer, hvor bevillingskommune ikke er lig bopælskommune.
Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft 1. januar 2013 og betød, at der var et større fald i tilgangen til førtidspension. Årsagen var, at reformen havde som udgangspunkt, at der ikke skulle tilkendes førtidspension til unge under 40 år, men at borgere først skulle visiteres til et ressourceforløb for at udvikle arbejdsevnen. I årene umiddelbart efter 2013 er der derfor et fald i antallet af førtidspensionister. Antallet af førtidspensionister steg igen i perioden efter at borgerne havde afsluttet deres ressourceforløb.
Målingen opgør udelukkende forsørgelsesudgifter til førtidspension, hvis pensionisten også modtager supplerende kontanthjælp, vil udgifterne hertil findes i målingen af forsørgelsesudgifter til kontanthjælp.
Kilder
- Data kommer fra Udbetaling Danmark Pension fra 1. marts 2020.
- Tidligere kom data fra KMD's register for sociale pensioner.
Opdatering
Målingen opdateres den 8. hverdag i hver måned. Målingen opdateres med en ny periode 1 måned efter den seneste periodes afslutning. Det betyder fx, at i marts måned opdateres målingen med data for februar måned, som den seneste periode, der kan hentes tal for.
Beslægtede målinger
- Førtidspension: Antal personer og fuldtidspersoner
- Førtidspension: Antal forløb fordelt på varighed
- Førtidspension: Antal påbegyndte og afsluttede forløb samt antal forløb primo og ultimo perioden
- Førtidspension: Tilgang til førtidspension
- Førtidspension: Afgørelser i sager om førtidspension
- Førtidspension: Nytilkendelser af førtidspension fordelt på hoveddiagnose
- Forsørgelsesudgifter (alle ydelser under ét)